Menu
Køb abonnement
Log ind

Serie

Dengang i 00'erne

'Vi er klar til at gøre det, vi tror på. Men lige nu er Forsvaret spændt så hårdt for, og ingen ved præcis, hvor den næste store konflikt kommer, og om det bliver med eller uden FN-mandat', siger forsvarsminister Gitte Lillelund Beck.

For den enkelte familie er én dræbt altid én for meget

Hvad enten det er med udviklingsbistand eller soldater er Danmark parat til at gøre en forskel i verden, siger forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V). Hun mener, danskerne er klar til at gå i krig igen uden FN-mandat, hvis det er det, det kræver
Da vi gik i krig i Irak, ville folk gerne have, at børnene begyndte at vinke, når de så Dannebrog, og at alle i landet elskede os. Det er sådan, det har været i vores tid i FN-missioner, men sådan er det ikke længere. Nu er vi fjenden i Afghanistan, siger Søren Espersen.

'Vi skal ikke lade os skræmme, og vi skal kæmpe for vores værdier'

Danske politikere skal have kniven for struben og et anslået antal dræbte soldater på bordet, når de sender Danmark i krig, mener Søren Espersen (DF). Men det tør vi jo ikke, siger han. Folket derimod er parat til at kæmpe for Danmarks nye internationale rolle
Forsvaret har i dag fuldført forandringen til et moderne militær, der har til kerneopgave at gå i krig i udlandet. Forsvarschef Knud Bartels er den nye mand i spidsen for det hele, og han har for længst gjort sig klart, hvad det koster at føre krig

'Jeg har gjort op med mig selv, hvad det indebærer at beordre andre i kamp'

Forsvaret har i dag fuldført forandringen til et moderne militær, der har til kerneopgave at gå i krig i udlandet. Forsvarschef Knud Bartels er den nye mand i spidsen for det hele, og han har for længst gjort sig klart, hvad det koster at føre krig
Udsendelserne til Afghanistan forandrede i vid udstrækning Anne-Cathrine Riebnitzsky, som gerne vil have, at danskerne forholder sig til både de positive og negative sider af krigen.

'Det er dem derhjemme, der er normale'

Når man er i krig, lever man i en parallelverden, og skiftet til den danske hverdag er brutalt. Forfatter og officer Anne-Cathrine Riebnitzsky kommer aldrig til at se på Danmark som før, og hun frygter for de soldater, der ikke har forstået, at det er dem derhjemme, der er normale
Når journalisten Nagieb Khaja skifter sit europæiske tøj ud med en afghansk 'shalwar khamis' og lader skægget gro, vækker han langt mindre opsigt end en hvid europæer ville gøre og kan derfor færdes - også i områder, hvor Taleban har stor indflydelse eller kontrol. Alligevel er det gået galt - mere end én gang.

Fanget i ingenmandsland

Tv-journalisten Nagieb Khaja er den eneste dansker, der har været kidnappet i Afghanistan. Alligevel bliver han ved med at vende tilbage til det krigshærgede land for at fortælle omverdenen om krigens pris
I krig. Mennesket har en fantastisk evne til at tilpasse sig omstændighederne. Oplevelserne lægger sig et sted i bevidstheden, så man kan leve videre. Det sker mirakuløst af sig selv, uden at man mister sin følsomhed over for andre, siger chefpsykologen om de udsendte soldater.

'Vi må ikke tage afstand fra krigens virkelighed '

Chefpsykolog Vibeke Schmidt ser en stigende bevidsthed i samfundet om at landet er i krig. Men hun mener, det er tankevækkende, at vi bekymrer os så meget om de mennesker, der kommer hjem fra krigen, og så lidt om, hvorvidt krigen overhovedet giver mening
Feltpræsten Kristian Massey Møller vil ikke befri soldaterne for skyldfølelsen, men lære dem at leve med den - og at se den som et sundhedstegn, et symptom på at de stadig har en samvittighed.

Første ildkamp forandrer dem for altid

Kristian Massey Møller har oplevet krigens påvirkning på de danske soldater fra første række. Som feltpræst i Helmand har han været soldaternes sparringspartner i de store spørgsmål, som krigen rejser. Første ildkamp forandrer et menneske for altid, siger han
Jan Hjort (t.v.) mistede sin søn Martin i Irakkrigen - men ville være parat til at støtte sin datter i at tage til Afghanistan som krigsfotograf. Martin Hjort (t.h.) var den sjette danske soldat, der blev dræbt under Irakkrigen. Det var i 2006, og Martin blev 20 år. I dag er hans far aktiv i konstabelforeningens Familienetværk.

'Måske ser jeg helten mere end sønnen'

Jan Hjorth mistede sin søn Martin i Irak for fire år siden. Men han bakker stadig op om Danmarks krigsdeltagelse. Når Villy Søvndal bruger de dræbte soldater til at tvivle på krigen, er det som at stille sig på deres døde hoveder for at få en højere talerstol, mener Jan Hjorth
Jonathan er kun 22, men for ham har krigen i Afghanistan betydet alt. Et år efter han kom hjem, kæmper han stadig med krigens gru, og nu er beslutningen truffet: Soldaterkarrieren er slut, og planen er i stedet en uddannelse som falckredder, hvor han kan komme til at hjælpe folk og samtidig bruge de kvalifikationer, han har med fra forsvaret.

Der går ikke en dag, uden at jeg tænker på den lille tøs

Jonathan Stanfeld tog til Afghanistan for at bekæmpe Taleban og hjælpe den afghanske befolkning, men da en lille afghansk pige blev dræbt af danske morterer, mistede krigen sin mening
En irakisk soldat tester en robot i forbindelse med en øvelse på en amerikansk militærbase tæt på Bagdad. USA er førende inden for brugen af krigsrobotter.

Mangel på robotter slår danske soldater ihjel

Militære robotter kan medvirke til færre menneskelige tab i Afghanistan, men den danske regering har ikke planer om at investere i dem

Sider

Mest læste

  1. Hvorfor er vi i Afghanistan?
    Hvis ikke samtlige NATO-lande vil indlade en massiv genopbygning af Afghanistan, så lad os sige samdheden og trække os ud af landet. Vi var der alligevel aldrig for afghanernes skyld, men for vores egen
  2. Fisseflokke, tørklæder – og så kokkens datter
    00'erne kønskamp rykkede helt tæt ind på kroppen. Alt det udenom syntes at høre fortiden til. Det blev en kamp på frihed, værdier og på retten til både at trække og bryde helt nye grænser
  3. Velkommen til en ny stat: Danmark
    De gængse fortællinger om Danmark isolerer landet geografisk og reducerer historien til samtiden, og fortællingen om velfærds-Danmark inddrager således sjældent den længere historie eller verden omkring os