Serie

Døden i velfærdsstaten

I denne artikelserie sætter vi fokus på, hvordan velfærdssamfundet er rustet til, at stadigt flere danskere de kommende årtier får brug for lindring og pleje hen mod døden.

Kronik
30. marts 2017

Når ens kære dør, må man genopdage sig selv

Når jeg som præst møder mennesker i sorg, giver mange af dem udtryk for at være blevet lukket ude af livet og ikke engang kunne kende sig selv. Det er i arbejdet med sorgen, at man indser, at man stadig er sig selv, selv om døden og sorgen har ændret ens liv for altid
Når jeg som præst møder mennesker i sorg, giver mange af dem udtryk for at være blevet lukket ude af livet og ikke engang kunne kende sig selv. Det er i arbejdet med sorgen, at man indser, at man stadig er sig selv, selv om døden og sorgen har ændret ens liv for altid
Kronik
21. marts 2017

Døden er det ultimative kontroltab. Det er vi ikke opdraget til

For hospitalsvæsnet er døden den ultimative fiasko. For mange dødssyge patienter og pårørende er den en mulighed, man ikke vil acceptere. Derfor glemmer mange at leve livet, mens det er der
For hospitalsvæsnet er døden den ultimative fiasko. For mange dødssyge patienter og pårørende er den en mulighed, man ikke vil acceptere. Derfor glemmer mange at leve livet, mens det er der
Leder
20. marts 2017

Vi skal turde se døden i øjnene

Der er en grund til at bryde tavsheden – både blandt politikere og alle os andre. Så døden ikke ender som en følelse af nederlag for lægen, de pårørende og patienten
Patient på palliativ afdeling på Nordsjællands hospital (arkivfoto).
Interview
18. marts 2017

’Jeg har lyst til, at mine patienter lever videre’

Mange alvorligt syge og døende har brug for lindring frem for behandling i den sidste del af livet. Men samtalen om at acceptere døden er særlig svær for mange læger. Det ligger dybt i deres selvforståelse og uddannelse at helbrede og redde liv
Mange alvorligt syge og døende har brug for lindring frem for behandling i den sidste del af livet. Men samtalen om at acceptere døden er særlig svær for mange læger. Det ligger dybt i deres selvforståelse og uddannelse at helbrede og redde liv
Kronik
7. marts 2017

Plejehjem er ikke rustet til mødet med døden

Kun de færreste plejehjem har det personale, der skal til for at give døende forsvarlig og værdig pleje. Så da min far døde for nylig, måtte min bror og jeg overtage store dele af plejen
Hvordan får andre døende mennesker, som ikke har pårørende med professionel indsigt, en værdig død? En stor del af plejehjemsbeboere i dag kan ikke tale deres egen sag, skriver dagens kronikør, som ikke oplevede, at hendes døende far fik den rette behandling på sit plejehjem.
4. marts 2017

Professionel lindring hen mod døden går stort set kun til kræftpatienter

Selv om også hjertepatienter, kronisk lungesyge og demente har brug for støtte og lindring af fysiske og eksistentielle problemer hen mod døden, går hjælpen næsten udelukkende til kræftsyge. ’Der er kæmpe lidelser, som ikke bliver mødt,’ siger overlæge
Selv om også hjertepatienter, kronisk lungesyge og demente har brug for støtte og lindring af fysiske og eksistentielle problemer hen mod døden, går hjælpen næsten udelukkende til kræftsyge. ’Der er kæmpe lidelser, som ikke bliver mødt,’ siger overlæge
Feature
4. marts 2017

Det moderne livs død tager længere tid og kræver flere ressourcer

I december sidste år indrettede Lungemedicinsk Afdeling på Frederikssund Hospital en stue til alvorligt syge og døende patienter. Stuen er et af mange svar på en fremtid med stadigt flere og syge og døende. Hvor skal borgerne dø – hjemme, på plejehjem, hospital eller hospice? Og hvem skal varetage opgaven med pleje og lindring? I februar blev Allan Aggerholm indlagt som stuens syvende patient
Jeg har flere gange tænkt: ’Nu er det slut’, siger Allan AggerHolm, patient på stue 81. Han har være syg det meste af sit liv, siden han fik kræft som 23-årig
Nyhed
3. marts 2017

Politikere: Alle døende har krav på lindrende indsats

»Fuldstændigt uacceptabelt« lyder det fra flere sundhedsordførere i Folketinget. En reaktion på dokumentation af store forskelle på, hvilke døende, der modtager professionel lindring og pleje
»Fuldstændigt uacceptabelt« lyder det fra flere sundhedsordførere i Folketinget. En reaktion på dokumentation af store forskelle på, hvilke døende, der modtager professionel lindring og pleje
Nyhed
2. marts 2017

Der står ’lige adgang’ i Sundhedsloven, men uligheden følger os ind i døden

Er man ung, har man en videregående uddannelse eller en høj indkomst, er der større chance for, at man som kræftpatient får et tilbud om specialiseret indsats og lindring frem mod døden. ’Det er ikke ondskab eller diskrimination, men udtryk for at systemet er presset,’ siger professor
Også i udlandet er det et kendt fænomen, at yngre, veluddannede og velstående har nemmere adgang til palliation. Her medarbejdere fra palliativ afdeling på Farsø Sygehus
Baggrund
28. februar 2017

’Nogle gange kan det være godt at få sagt, at man er bange for mørket’

Ældresagen og Dansk Røde Kors har tilsammen øget antallet af frivillige vågekoner fra omkring 300 til over 1.700 på fem år. En af dem er 71-årige Anne Møller Riis, som med strikketøj, salmebog og kaffe ved hånden våger over døende i Guldborgsund
71-årige AnneMøller Riis er frivillig vågekone og er en blandt stadig flere, som de senere år har meldt sig til vågetjenester over hele landet. Sammenlagt er antallet af frivillige i Ældre Sagens vågetjeneste og Vågetjenesten i Røde Kors steget fra omkring 300 i 2010 til over 1700 i dag

Sider

  • Feature

    ’Det er en meget stor oplevelse at ligge og vente på at dø’

    81-årige Ellen Rohde sagde stop for livsforlængende behandling mod kræft, og brugte i stedet sine sidste måneder på at tage afsked med livet. Vi fulgte hende i ventetiden hen imod døden
    81-årige Ellen Rohde sagde stop for livsforlængende behandling mod kræft, og brugte i stedet sine sidste måneder på at tage afsked med livet. Vi fulgte hende i ventetiden hen imod døden
  • Kronik
    21. marts 2017

    Døden er det ultimative kontroltab. Det er vi ikke opdraget til

    For hospitalsvæsnet er døden den ultimative fiasko. For mange dødssyge patienter og pårørende er den en mulighed, man ikke vil acceptere. Derfor glemmer mange at leve livet, mens det er der
    For hospitalsvæsnet er døden den ultimative fiasko. For mange dødssyge patienter og pårørende er den en mulighed, man ikke vil acceptere. Derfor glemmer mange at leve livet, mens det er der
  • Leder
    20. marts 2017

    Vi skal turde se døden i øjnene

    Der er en grund til at bryde tavsheden – både blandt politikere og alle os andre. Så døden ikke ender som en følelse af nederlag for lægen, de pårørende og patienten
    Patient på palliativ afdeling på Nordsjællands hospital (arkivfoto).
  • Feature
    4. marts 2017

    Det moderne livs død tager længere tid og kræver flere ressourcer

    I december sidste år indrettede Lungemedicinsk Afdeling på Frederikssund Hospital en stue til alvorligt syge og døende patienter. Stuen er et af mange svar på en fremtid med stadigt flere og syge og døende. Hvor skal borgerne dø – hjemme, på plejehjem, hospital eller hospice? Og hvem skal varetage opgaven med pleje og lindring? I februar blev Allan Aggerholm indlagt som stuens syvende patient
    Jeg har flere gange tænkt: ’Nu er det slut’, siger Allan AggerHolm, patient på stue 81. Han har være syg det meste af sit liv, siden han fik kræft som 23-årig
  • Interview
    18. marts 2017

    ’Jeg har lyst til, at mine patienter lever videre’

    Mange alvorligt syge og døende har brug for lindring frem for behandling i den sidste del af livet. Men samtalen om at acceptere døden er særlig svær for mange læger. Det ligger dybt i deres selvforståelse og uddannelse at helbrede og redde liv
    Mange alvorligt syge og døende har brug for lindring frem for behandling i den sidste del af livet. Men samtalen om at acceptere døden er særlig svær for mange læger. Det ligger dybt i deres selvforståelse og uddannelse at helbrede og redde liv
  • Baggrund
    28. februar 2017

    ’Nogle gange kan det være godt at få sagt, at man er bange for mørket’

    Ældresagen og Dansk Røde Kors har tilsammen øget antallet af frivillige vågekoner fra omkring 300 til over 1.700 på fem år. En af dem er 71-årige Anne Møller Riis, som med strikketøj, salmebog og kaffe ved hånden våger over døende i Guldborgsund
    71-årige AnneMøller Riis er frivillig vågekone og er en blandt stadig flere, som de senere år har meldt sig til vågetjenester over hele landet. Sammenlagt er antallet af frivillige i Ældre Sagens vågetjeneste og Vågetjenesten i Røde Kors steget fra omkring 300 i 2010 til over 1700 i dag
  • Nyhed
    2. marts 2017

    Der står ’lige adgang’ i Sundhedsloven, men uligheden følger os ind i døden

    Er man ung, har man en videregående uddannelse eller en høj indkomst, er der større chance for, at man som kræftpatient får et tilbud om specialiseret indsats og lindring frem mod døden. ’Det er ikke ondskab eller diskrimination, men udtryk for at systemet er presset,’ siger professor
    Også i udlandet er det et kendt fænomen, at yngre, veluddannede og velstående har nemmere adgang til palliation. Her medarbejdere fra palliativ afdeling på Farsø Sygehus
  • 25. februar 2017

    Døende venter forgæves på lindring

    Ventetiden på professionel lindring til døende er stigende, og hver femte henviste patient bliver for enten dårlig eller dør, inden vedkommende får hjælp fra specialisterne. Løsningen kan være at støtte bedre op om muligheden for at dø hjemme
    Syv ud af ti danskere vil ellers allerhelst dø hjemme, men det er krævende for sundhedsvæsnet – blandt andet fordi hjemmeplejen er presset på tid.