Serie

Donorbørnene

De første danske donorbørn er ikke længere børn. Siden de blev til, er både lov og anbefalinger omkring sæd- og ægdonation ændret, og behandling af barnløshed er blevet diskuteret vidt og bredt. Men som regel ud fra de barnløses perspektiv. Hvad mener donorbørnene selv? I denne kronikserie giver vi ordet til donorbørnene, der er blevet voksne.

Kommentar
23. august 2022

Anonym sæddonation findes reelt ikke som mulighed længere. Så hvorfor snyde folk?

Jeg fandt min donorfar, selv om han var anonym. Og ved hjælp af dna-test kan mange donorbørn gøre det samme
Med nutidens muligheder for dna-test er det nemt at spore sit ophav, og derfor undrer det mig, at anonym sæddonation stadig er muligt, skriver antropolog og donorbarn Natasja Windfeld i denne kommentar.
Kronik
20. august 2022

Donorbørnenes stemmer er de vigtigste. Derfor burde anonym donation ikke være lovligt

Da jeg for halvandet år siden fik at vide, at jeg er blevet til ved hjælp af sæddonation, følte jeg mig truet på mine relationer og familiebånd på en måde, jeg aldrig har prøvet før. Politikerne burde lytte til de voksne donorbørn og stoppe anonym donation
Da jeg for halvandet år siden fik at vide, at jeg er blevet til ved hjælp af sæddonation, følte jeg mig truet på mine relationer og familiebånd på en måde, jeg aldrig har prøvet før. Politikerne burde lytte til de voksne donorbørn og stoppe anonym donation
Kronik
13. august 2022

For mig er det ikke et tabu, at jeg er donorbarn, men det er det desværre for mange andre

Der hersker stadig en biologisk fundamentalisme, som gør sæd- og ægdonation til noget skamfuldt, vi ikke bør tale højt om. Jeg arbejder på at bryde tabuet ved at dele min historie. For donorbørn er noget smukt, en kæmpe gave og et teknologisk mirakel
For Emma Grønbæk har det aldrig været et problem at være donorbarn. Men verden omkring hende har ikke altid været helt enig med hende i den opfattelse.
Kronik
6. august 2022

Jeg håbede, en dna-test havde svaret på, hvor meget min donors gener har formet mig

Efter jeg tog en dna-test og fandt tre halvsøstre, kan jeg ikke helt finde ud af, om jeg er lettet eller skuffet over, at vi ikke ligner hinanden noget mere. Mødet har i hvert fald ikke gjort mig mindre nysgerrig på spørgsmålet om biologiens indflydelse
Asger Ahn mener, at man som donorbarn godt kan føle, at man er forsøgsperson i et socialt eksperiment.
Kronik
30. juli 2022

Jeg tør ikke søge efter min biologiske far, før jeg har punkteret drømmebilledet af ham

Jeg har haft brug for at drømme, for som barn af en anonym sæddonor har jeg haft svært ved at leve med uvisheden
Babette Jonassen fortæller, at det er en tendens blandt folk, der er undfanget med donorsæd som hende selv at søge og mangle svar.
Kronik
23. juli 2022

Sæddonation er stadig følsomt. Det viste min mors reaktion, da jeg ville skrive denne kronik

Da jeg fortalte min mor, at jeg skulle skrive en kronik om at være donorbarn, fik hendes reaktion mig til at føle mig forældreløs. Jeg håber, dette brev om vores skænderi kan være med til at vise, hvor sensitivt og tabuiseret et emne det stadig er
Emma Jensen, hvis faktiske identitet er redaktionen bekendt, har lyttet til sin mor og forstår nu bedre, hvad hun har været igennem for at kunne få Emma som donorbarn.
Kronik
16. juli 2022

Som donorbarn har jeg aldrig lignet min familie, før jeg selv fik børn

Selv om jeg flere gange har konfronteret mine forældre med, at jeg ikke ligner dem, har de holdt det hemmeligt for mig, at jeg er donorbarn. At være donorbarn betyder ikke noget for mig – men jeg er ked af, at de har holdt det hemmeligt
Johan Hvidemose har aldrig lignet sin familie. Men det var først, da han tog en dna-test, at han fandt ud, at han er donorbarn.
Kronik
9. juli 2022

Det har aldrig været vigtigt for mig, at min far ikke er min biologiske far

Når mine søstre og jeg fortæller, at vi er treæggede trillinger, kommer donoremnet ofte op. Det har klart formet mig som menneske at være trilling, men der er ingen plads i min identitet til det at være donorbarn. Det er simpelthen for ligegyldigt
Når mine søstre og jeg fortæller, at vi er treæggede trillinger, kommer donoremnet ofte op. Det har klart formet mig som menneske at være trilling, men der er ingen plads i min identitet til det at være donorbarn. Det er simpelthen for ligegyldigt
Kronik
2. juli 2022

Da jeg var lille, var jeg sikker på, at min donorfar en dag ville blive min rigtige far

Min donorfar var gavmild med sit liv over for mig, og det ville jeg ikke være foruden. Men det mudrede også vores relation, så jeg følte mig som en del af hans familie. Det har ført til situationer, jeg helst ville være foruden – og det er hans ansvar, skriver pædagogmedhjælper Dagmar Gellert-Jespersen
Dagmar Gellert-Jespersen var som barn forvirret over, hvilket ansvar hendes donorfar havde over for hende.
Kronik
25. juni 2022

At donere sæd er et af de mest livsbekræftende valg, jeg har taget

Som donorbarn med to mødre har jeg aldrig haft en far, men det betyder ikke, at jeg har manglet ham. Ligesom mine donorbørn ikke mangler mig. De ville derimod selv mangle, hvis det ikke var for mig, skriver foredragsholder Mads Fencker i en ny serie, hvor voksne donorbørn fortæller deres historie
Igennem hele mit liv er jeg blevet mødt af spørgsmålet: ’Hvordan er det ikke at have en far?’, skriver Mads Fencker i dagens kronik.