Menu
Køb abonnement
Log ind

Serie

Etnisk mangfoldighed i dansk film og tv

Ikkehvide mennesker har traditionelt set været sjældne gæster i danske film og tv-serier, og de er blevet portrætteret med lige dele eksotisme, paternalisme, naivitet og fordom. Det er blevet bedre og mere nuanceret med tiden, men det er stadig ikke godt nok. I en serie på fire artikler ser Information nærmere på diversitet og inklusion i dansk film og tv gennem 100 år.

Redaktionens udvalgte Seneste artikler Seneste programmer Seneste artikler Mest læste
Feature
12. august 2020

»Som 11-12-årig gik det op for mig, at det måske var spild af tid at gå til børneteater, for der ville aldrig være roller til sådan én som mig«

Det begrænser ens drømme, og man føler sig usynlig, hvis man ikke ser sig selv på lærredet eller tv-skærmen, siger tre af de brune filmfolk, Patricia Bbaale Bandak, May el-Toukhy og Christopher Læssø, som lige nu tegner dansk film og tv. Dette er den fjerde og sidste artikel i Informations serie om repræsentation og etnicitet i film- og tv-branchen
Patricia Bbaale Bandak er én af mange ikkehvide instruktører, skuespillere og andre filmfolk, som de seneste år har markeret sig foran og bag kameraet på danske film og tv-serier.
Feature
11. august 2020

Med ’Pusher’-trilogien og ’Pizza King’ slap dansk film sin berøringsangst for at skildre indvandrermiljøer indefra

Op gennem 1990’erne og 00’erne skete der nærmest en eksplosion af film om og med flygtninge og andengenerationsindvandrere. Ikkehvide mennesker i Danmark var blevet kulturelt synlige, og det resulterede i historier, som tog kriminalitet, kulturkløfter og umulig kærlighed under behandling. Dette er den tredje af fire artikler om etnicitet i dansk film gennem 100 år
’Pizza King’ var et nybrud i dansk film, fordi den forsøger at skildre et indvandrermiljø indefra og har brune skuespillere i hovedrollerne, her Ali Kazim i midten og Janus Nabil Bakrawi, der også skrev med på manuskriptet, uden for bilen.
Feature
6. august 2020

Første gang Louis Armstrong var med i en dansk film, blev han kaldt en brøleabe. Anden gang gav han kærlighedsråd

Ikkehvide mennesker og fremmede lande var i mange år blot eksotiske indslag i danske film, som ofte var præget af en nedladende og overbærende tone, ikke mindst i skildringen af Grønland og grønlænderne. Det begyndte først at ændre sig i 1960’erne og 1970’erne, hvor Danmark i højere grad blev et multikulturelt land. Dette er den anden af fire artikler om etnicitet og racisme i dansk films historie
Ib Schønberg iført blackface-makeup, sod fra en kakkelovn, forsøger sig med en parodi på Louis Armstrong i den ubehjælpelige danske komedie ’København – Kalundborg og – ?’ fra 1934.
Feature
3. august 2020

To løver bliver parteret, og en sort mand agerer slave i film fra 1907. Kan du gætte, hvad der vakte debat?

Danske stumfilm bød på eksotisme, fordomme og racisme og satte ikke spørgsmålstegn ved ideen om europæisk overlegenhed. Men de forsøgte omvendt heller ikke at retfærdiggøre et kolonialistisk projekt eller undertrykke minoriteter, siger filmhistoriker i første del af en artikelserie om etnicitet og racisme i dansk film og tv gennem 100 år
Still fra filmen ’Løvejagten’, hvor to hvide mænd og en slave parterer to løver.