Menu
Log ind

Serie

Europæiske intellektuelle

Finanskrisen, flygtningekrisen, klimakrisen og den politiske krise har udløst et kolossalt opbrud over hele Europa. Og nye partier og bevægelser bryder frem, mens gamle samfundsbærende partier bliver skubbet ud.

Frem mod Europa-Parlamentsvalget den 26. maj har Information mødt ti store europæiske intellektuelle, fra øst og vest, nord og syd. De fortæller, hvad der har formet dem som europæere, hvordan vi kan arve vores historie og forstå vores samtid og skabe vores fælles fremtid.

Hvis folk havde interesseret sig mere for historie, burde højrefløjens fremvækst ikke være en overraskelse. Både kommunister og nationalsocialister var små grupper, nogen man kunne grine ad, inden de tog magten, siger Sofi Oksanen.

Sofi Oksanen: Du er ikke nationalist, bare fordi du føler, dit land er det bedste i verden

Den store forskel på patriotisme og nationalisme er, at nationalisterne altid har brug for fjender, siger den finsk-estiske forfatter Sofi Oksanen. Problemet er, at vi ikke har lært at skelne mellem de to
Demokratiet er i krise i Europa, konstaterer den tyske professor Jan-Werner Müller. Men det skyldes hverken populister, fake news eller at de gamle partier mister magten

Jan-Werner Müller: De gamle partier må godt dø

Demokratiet er i krise i Europa, konstaterer den tyske professor Jan-Werner Müller. Men det skyldes hverken populister, fake news eller at de gamle partier mister magten
Ágnes Heller fra arkivet
»Jeg blev filosof, fordi jeg ville forstå, hvordan nazismen eller bolsjevismen var mulig, forstå hvordan mennesker kommer til at gøre noget, som modsiger al moral. Den viden ville jeg så gøre til en almen teori. Jeg stillede mig de spørgsmål og nåede frem til, at det ikke lod sig gøre. De spørgsmål kan man ikke besvare,« siger Ágnes Heller.

»Den største fare for Europas fremtid er etnisk nationalisme«

Vores europæiske tid er ikke som i 1930’erne, siger den ungarske filosof Ágnes Heller. Vi er i stedet vendt tilbage til 1914, hvor nationalstaterne sejrede og udløste det vanvid, der kastede verden ud i to store krige, førte til totalitarisme, Auschwitz og 100 millioner døde
Pierre Rosanvallon.

Klimakrisen kræver, at vi gør noget helt nyt: Vi skal føre politik for hele menneskeheden

Den franske politiske tænker Pierre Rosanvallon har gennem 50 år været med til at definere den franske venstrefløj intellektuelt. Information er taget til Paris for høre, hvordan han mener, vi skal skabe nye begreber om kapitalismen, demokratiet, populismen og klimakrisen
Yanis Varoufakis er ikke just imponeret over den europæiske valgkamp. »Vi sidder i et kriseramt Europa med en facistisk trussel fra højre og så handler valgkampen ikke om, hvordan vi skal ændre Europa, men om man er for eller imod EU,« siger han. 

Yanis Varoufakis: »Der er en europæisk konflikt mellem oppe og nede. Ikke mellem Sydeuropa og Nordeuropa«

Den tidligere græske finansminister Yanis Varoufakis vil revolutionere det europæiske demokrati og skabe en solidarisk grøn omstilling med milliardtunge investeringer. For status quo fører ikke bare til en ustyrlig klimakrise, men også til EU’s og demokratiets undergang
For Lea Ypi er europæisk tænkning ikke defineret af grænser, men en intellektuel og politisk mobilisering på tværs af grænser.

Lea Ypi er vokset op under kommunismen i Albanien – hun tror stadig på en socialistisk revolution

At være europæer er ifølge tænker Lea Ypi at leve med fortidens fejl og tro på de historiske fremskridt. Hun er født i Albanien, professor i London, dannet af Europa og overbevist socialist
Tragedien ved finanskrisens økonomiske politik er, at den har været så restriktiv, mener Adam Tooze. Europa burde bruge mange flere penge på forskning og infrastruktur, siger han.

Adam Tooze: »Europæisk føderalisme er svaret. Der er ingen vej tilbage«

Den liberale verdensorden er ikke ved at falde fra hinanden, som mange ellers hævder, mener økonomihistoriker, Adam Tooze. Sådan en verdensorden har nemlig aldrig eksisteret. Til gengæld står det klart, at Europa sakker længere og længere bagud i den globale konkurrence. Og det er ikke bare Kinas skyld – det er først og fremmest vores egen
Da Muren faldt, begyndte imitationens tidsalder, siger den bulgarske intellektuelle Ivan Krastev. I to årtier efterlignede polakker, ungarere og bulgarere Vesten: De ville lave politik og økonomi som Vesten, de ville tænke og leve som Vesten, og millioner af borgere flyttede væk – til Vesten. Og nu har landene i Øst- og Centraleuropa fået nok af at imitere. De vil ikke bare være kopier, nu vil de være sig selv

Hvorfor stemmer så mange polakker og ungarere på illiberale populister? Fordi de er dødtrætte af at kopiere Vesten

Da Muren faldt, begyndte imitationens tidsalder, siger den bulgarske intellektuelle Ivan Krastev. I to årtier efterlignede polakker, ungarere og bulgarere Vesten: De ville lave politik og økonomi som Vesten, de ville tænke og leve som Vesten, og millioner af borgere flyttede væk – til Vesten. Og nu har landene i Øst- og Centraleuropa fået nok af at imitere. De vil ikke bare være kopier, nu vil de være sig selv
Der er ingen europæisk fortælling og dermed intet Europa uden vores blodige historie og alt det, vi har lært af den. Det skal pinedød fortælles, hvis ikke Europa skal visne i tomme symboler og pseudoheroisk nationalisme, mener den tyske professor og kulturteoretiker Aleida Assmann

»Uden erindringen om vores blodige historie er vi intet«

Der er ingen europæisk fortælling og dermed intet Europa uden vores blodige historie og alt det, vi har lært af den. Det skal pinedød fortælles, hvis ikke Europa skal visne i tomme symboler og pseudoheroisk nationalisme, mener den tyske professor og kulturteoretiker Aleida Assmann
Det er ikke kun typiske fortalere for Europa som Angela Merkel og Emmanuel Macron, der er med til at skabe en europæisk offentlighed. Det er også nationalistiske ledere som Ungarns Viktor Orbán.

Vi har fået en europæisk offentlighed: Nu skal vi bruge den til at tale sammen om, hvordan vi skal bestemme sammen

Information vil frem til europaparlamentsvalget den 26. maj præsentere en række europæiske intellektuelles synspunkter om, hvordan vi kan arve vores historie, forstå vores samtid og forme vores fremtid

Mest læste

  1. Vi har fået en europæisk offentlighed: Nu skal vi bruge den til at tale sammen om, hvordan vi skal bestemme sammen
    Information vil frem til europaparlamentsvalget den 26. maj præsentere en række europæiske intellektuelles synspunkter om, hvordan vi kan arve vores historie, forstå vores samtid og forme vores fremtid
  2. Hvorfor stemmer så mange polakker og ungarere på illiberale populister? Fordi de er dødtrætte af at kopiere Vesten
    Da Muren faldt, begyndte imitationens tidsalder, siger den bulgarske intellektuelle Ivan Krastev. I to årtier efterlignede polakker, ungarere og bulgarere Vesten: De ville lave politik og økonomi som Vesten, de ville tænke og leve som Vesten, og millioner af borgere flyttede væk – til Vesten. Og nu har landene i Øst- og Centraleuropa fået nok af at imitere. De vil ikke bare være kopier, nu vil de være sig selv
  3. Adam Tooze: »Europæisk føderalisme er svaret. Der er ingen vej tilbage«
    Den liberale verdensorden er ikke ved at falde fra hinanden, som mange ellers hævder, mener økonomihistoriker, Adam Tooze. Sådan en verdensorden har nemlig aldrig eksisteret. Til gengæld står det klart, at Europa sakker længere og længere bagud i den globale konkurrence. Og det er ikke bare Kinas skyld – det er først og fremmest vores egen
  4. Klimakrisen kræver, at vi gør noget helt nyt: Vi skal føre politik for hele menneskeheden
    Den franske politiske tænker Pierre Rosanvallon har gennem 50 år været med til at definere den franske venstrefløj intellektuelt. Information er taget til Paris for høre, hvordan han mener, vi skal skabe nye begreber om kapitalismen, demokratiet, populismen og klimakrisen
  5. Jan-Werner Müller: De gamle partier må godt dø
    Demokratiet er i krise i Europa, konstaterer den tyske professor Jan-Werner Müller. Men det skyldes hverken populister, fake news eller at de gamle partier mister magten
  6. Sofi Oksanen: Du er ikke nationalist, bare fordi du føler, dit land er det bedste i verden
    Den store forskel på patriotisme og nationalisme er, at nationalisterne altid har brug for fjender, siger den finsk-estiske forfatter Sofi Oksanen. Problemet er, at vi ikke har lært at skelne mellem de to