Serie

Europas skæbnevalg

Efter Brexit og Donald Trumps sejr i USA skulle den højrepopulistiske bevægelse stå sin prøve i Europa.

I Holland fik den islamkritiske Geert Wilders’ Frihedsparti ikke den tilslutning, som meningsmålingerne havde spået, men det lykkedes at trække regeringspartiet VVP langt mod højre.

Heller ikke i Frankrig løb højrenationalismen med sejren. Her endte den unge, fremadstormende Emmanuel Macron og hans nye bevægelse, En Marche, med at slå Marine Le Pen med 66,9 procent af stemmerne.

Endelig har briterne nægtet Theresa May det stærke mandat, hun søgte til at føre Brexit ud i livet. I stedet blev det til en udradering af de EU-skeptiske nationalister i UKIP og et overraskende comeback til Labour og dets leder, Jeremy Corbyn.

24. september når vi til Tyskland, hvor kansler Angela Merkels vigtigste udfordrer bliver socialdemokraten – og den tidligere Europaparlaments-formand – Martin Schulz. Det indvandrerkritiske Alternative für Deutschland er derimod allerede på retur i meningsmålingerne.

De hollandske diger ryster stadig

Intet under at der ifølge hollandske medier allerede er murren i de fire regeringspartier, før samarbejdet overhovedet har lanceret dets politik over for de hollandske vælgere

Idehistoriker: Socialdemokraterne vinder ikke ved ’at løbe efter højrepopulisterne’

De tyske socialdemokrater i SPD har udvist ’taberadfærd’ og forsømt muligheden for at træde i karakter ved tidligt at bryde med kansler Merkel og udnytte det faktiske venstrefløjsflertal i Forbundsdagen, siger Jan-Werner Müller. Spørgsmålet er, om partiet har kraft til at formulere en ny vision og politik, der kan danne modvægt til den højreradikale strømning og til CDU

Vi overlevede Europas skæbnevalg! Og vi har lært, at vi skal tale til håbet

Populisterne stod for døren i Holland, Frankrig og Tyskland, og 2017 blev udråbt som ’Europas skæbnevalg’. Ingen af stederne er de kommet til magten: Er problemerne løst, er populisterne væk, og er vi blevet klogere på, hvordan vi bekæmper dem? Til de to første spørgsmål kan vi rimeligt klart svare nej. Og til det tredje: måske ...

Nu truer Tysklands økonomiske succes også landets egen politiske elite

Tidligere har den stærke tyske økonomi og konkurrenceevne primært skabt tabere i Sydeuropa. Men en vigtig årsag til tysk konkurrenceevne er lave lønninger, og nu truer landets egne økonomiske tabere den politiske elites magt
International kommentar

Socialdemokraterne må se til venstre – eller dø

AfD’s politiske gennembrud i Tyskland er et advarselstegn for Europas centrum-venstre: En teknokratisk tilpasningsmodel til den neoliberale økonomiske orden er en selvmordskurs, der kun gavner nationalister og højrepopulister
Hele verden i én podcast

Sommerpodcast: Bo Lidegaard og Rune Lykkeberg om hele verdenssituationen

Chefredaktør Rune Lykkeberg slås med historiker Bo Lidegaard om udlægningen af verden i den første af en række sommerudgaver af Radio Information

Ændring i briternes holdninger forklarer valgresultat

Briterne ser mere positivt på beskatning og statens rolle i økonomien og er dybt splittet i forhold til Brexit og immigration, viser årets britiske Social Attitude-rapport. Det kan være med til at forklare Labours bedre end forventede valgresultat i junivalget

Ny fransk regering med olympisk retfærdighed

Den nye franske regering er totalt velafbalanceret politisk, kønsligt og aldermæssigt, men ikke mindst har den kridhvide vinger som symbol på Macrons intentioner
Første interview til pressen

Macron: ’USA deler ikke vores kærlighed til retfærdighed’

I sit første interview til pressen, siden han blev valgt til ny fransk præsident, udstikker Emmanuel Macron retningslinjer for sin udenrigspolitiske agenda i forhold til Syrien, Trump, Brexit og europæisk integration

Et år senere er en kaotisk Brexit blevet mere sandsynlig

Premierminister Theresa May tolkede egenhændigt resultatet af Brexit-afstemningen for præcis et år siden som folkets krav om en begrænsning af EU-immigrationen over alt andet. Men valget har ændret alt, og det er nu mere sandsynligt, at det ender med enten en blød Brexit eller en skadelig, kaotisk Brexit, påpeger iagttagere

Sider

Mest læste

  1. Vil man forstå det splittede Frankrig, der går til valg på søndag, skal man se franske film. Gennem de seneste 20 år har de skildret netop de problemer, som er blevet valgets temaer
  2. Forfatteren Édouard Louis har tilgivet sin voldtægtsmand. I stedet overvejer han at lægge sag an mod staten eller samfundet, som er så racistisk, at det har tvunget voldsmanden ind i en bestemt type liv. Midt i sin egen personlige historie finder Édouard Louis nemlig en større historie om racisme og klasser, som alle dele af det franske samfund tager del i
  3. Chefredaktør Rune Lykkeberg slås med historiker Bo Lidegaard om udlægningen af verden i den første af en række sommerudgaver af Radio Information
  4. Det franske magasin Les Inrocks satte den franske forfatter Michel Houellebecq og den nuværende præsidentkandidat Emmanuel Macron over for hinanden til en samtale. Temaerne blev politisk repræsentation, folkeafstemninger som direkte demokrati, de franske statsbaner, religion, kinesisk stål og hvor meget staten skal blande sig i økonomien
  5. Først slæbte hun den britiske regering i retten, vandt og tvang dem dermed til at inddrage parlamentet i Brexit-processen. Nu starter Gina Miller en ambitiøs kampagne, der gennem strategisk koordinering af de progressive vælgere skal forpurre Theresa Mays drøm om et kæmpemandat
  6. Storbritannien har altid været stærkt klasseopdelt, men der er gået rod i de gamle sociale koder, når det i dag er middelklassen, der stemmer Labour, og arbejderklassen, der stemmer Konservative. Hvor vi før talte om arbejder-, middel- og overklasse, kan alene arbejderklassen i dag deles op i tre, siger den anerkendte britiske ulighedsforsker Mike Savage
  7. For Édouard Louis, der har beskrevet det Frankrig, der stemmer Le Pen, var der ingen tvivl om, at man skulle stemme Macron. Også selv om det netop er politikere som ham, der er skyld i arbejderklassens misére
  8. Et af den franske præsidentkandidat Emmanuel Macrons stærkeste kort er hans bevægelse, En Marche ! Med en hær af frivillige og med inspiration fra Obamas succesfulde 2008-kampagne gennemtrawler bevægelsen de franske hjem i håb om at overbevise de tvivlere, der kan afgøre valget