Serie

Europas skæbnevalg

Efter Brexit og Donald Trumps sejr i USA skulle den højrepopulistiske bevægelse stå sin prøve i Europa.

I Holland fik den islamkritiske Geert Wilders’ Frihedsparti ikke den tilslutning, som meningsmålingerne havde spået, men det lykkedes at trække regeringspartiet VVP langt mod højre.

Heller ikke i Frankrig løb højrenationalismen med sejren. Her endte den unge, fremadstormende Emmanuel Macron og hans nye bevægelse, En Marche, med at slå Marine Le Pen med 66,9 procent af stemmerne.

Endelig har briterne nægtet Theresa May det stærke mandat, hun søgte til at føre Brexit ud i livet. I stedet blev det til en udradering af de EU-skeptiske nationalister i UKIP og et overraskende comeback til Labour og dets leder, Jeremy Corbyn.

24. september når vi til Tyskland, hvor kansler Angela Merkels vigtigste udfordrer bliver socialdemokraten – og den tidligere Europaparlaments-formand – Martin Schulz. Det indvandrerkritiske Alternative für Deutschland er derimod allerede på retur i meningsmålingerne.

Brexit

Brexit-forhandlinger uden retning

Forhandlingerne mellem Storbritannien og EU-Kommissionen begynder mandag, få dage før årsdagen for briternes EU-afstemning. Men mens EU er parat, er der sået tvivl om, hvad den britiske Brexit-position er, og hvem der vil forhandle aftalen færdig. Den seneste katastrofe i landet kan fremskynde ændringer

Et helt nyt haute couture-landskab for Frankrigs politiske liv

Næsten alle medlemmer af den franske nationalforsamling kan nu pakke strikketøjet sammen, mens politiske novicer flytter ind i Bourbon-parlamentet. Ingen ved, hvad det egentlig er en march henimod

Corbyn har vundet et vigtigt slag i kampen mod de neoliberale eliter

Den italienske marxist Antonio Gramsci forstod, at før venstrefløjen kan gribe magten, må den først gøre op med alle etablerede forestillinger om ’den sunde fornuft’. Netop det gjorde Labour ved at trodse skeptikernes kritik af Corbyn

Tendensen i europæisk politik er hverken højre- eller venstrepopulisme. Det er ustabilitet

Sidste år lærte hele Europa at sige: ’Højrepopulisterne kommer, og de traditionelle partier bløder’. Men i 2017 har det været svært at se et mønster i europæisk politik. Mange højrepopulister taber pusten. I Storbritannien vandt de gamle partier stort. Og i Frankrig vandt en mand uden et parti. Så hvad foregår der egentlig? Vi har ringet til en række europæiske politologer for at finde mening i forvirringen
Parlamentsvalg i Frankrig

Frankrig på vej mod enevælde og konstant undtagelsestilstand

Alle afventer søndagens parlamentsvalg som nærmest en skæbnesejr til Macrons støttepartier, mens protester mod en terrorlov, der vil gøre undtagelsestilstanden permanent, især kommer fra udlandet

Hvad i alverden skete der lige i Storbritannien?

For at forstå det opsigtsvækkende britiske valgresultat har vi hevet fat i professor i politik og internationale studier ved Cambridge University, David Runciman, for at spørge, hvad i alverden der lige er sket i Storbritannien
International kommentar

Jeremy Corbyn kastede en redningskrans til de unge – og vi greb den

For første gang i årevis føler jeg, at den tåge, der har ligget over min fremtid, er lettet. Vi har ikke magten endnu, men nu har vi håb

Theresa May regerer på lånt tid

Den britiske premierminister vandt sidste uges valg, men mistede partiets flertal – og fiaskoen kan direkte føres tilbage til hendes kampagne. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt hun kan blive eller ej, men om hvornår partiet mener, det er et godt tidspunkt at skille sig af med hende
Britisk valg

Theresa May tog en chance – og tabte

Theresa May udskrev valg for at få et klart mandat for Brexit. Hendes kolleger er allerede ved at slibe knivene, vurderer iagttagere, der også forudser snarligt nyvalg og sandsynligvis en anden type Brexit-aftale
Britisk valg

En højst usædvanlig valgkamp

Den britiske valgkamp har på en lang række punkter brudt med normen og forventningerne om, hvad man kan og ikke kan i politik. Information analyserer den højst usædvanlige kamp for 10 Downing Street

Sider

Mest læste

  1. Vil man forstå det splittede Frankrig, der går til valg på søndag, skal man se franske film. Gennem de seneste 20 år har de skildret netop de problemer, som er blevet valgets temaer
  2. Storbritannien har altid været stærkt klasseopdelt, men der er gået rod i de gamle sociale koder, når det i dag er middelklassen, der stemmer Labour, og arbejderklassen, der stemmer Konservative. Hvor vi før talte om arbejder-, middel- og overklasse, kan alene arbejderklassen i dag deles op i tre, siger den anerkendte britiske ulighedsforsker Mike Savage
  3. Det hollandske valgs største taber blev det socialdemokratiske arbejderparti, som oplevede den største tilbagegang for et parti i landets politiske historie. Spørgsmålet er, om resultatet viser en europæisk socialdemokratisk bevægelse på vej mod et kollektivt sammenbrud
  4. Hvis franske muslimer stemte i overensstemmelse med deres værdier, ville mange af dem stemme på højrefløjen. Det siger den franske essayist Hakim El Karoui, der samtidig afviser ideen om, at der findes ét muslimsk samfund i Frankrig, som repræsenterer en samlet stemme i valget
  5. Forfatteren Édouard Louis har tilgivet sin voldtægtsmand. I stedet overvejer han at lægge sag an mod staten eller samfundet, som er så racistisk, at det har tvunget voldsmanden ind i en bestemt type liv. Midt i sin egen personlige historie finder Édouard Louis nemlig en større historie om racisme og klasser, som alle dele af det franske samfund tager del i
  6. Forfaldstænkningen er blevet et storsælgende kulturprodukt i Frankrig. Fra Michel Houellebecqs romaner til Michel Onfrays samfundsanalyser – gang på gang fremskrives billedet af en kultur i tilbagegang. Ifølge forsker i forfaldstænkning har den også indflydelse på den politiske debat op til præsidentvalget
  7. Den store historie fra det franske præsidentvalg er ikke så meget Front Nationals nederlag, som det er marginaliseringen af de traditionelle regeringsbærende partier fra centrumhøjre og centrumvenstre
  8. I det følgende uddrag fra Macrons selvbiografi ’Revolution’, som lige er udkommet på dansk, reflekterer han over, hvordan arbejdet i de etablerede partier følger en mafialogik om personlig gevinst. Så når folk vender ryggen til politik eller tilslutter sig ekstremistiske synspunkter, er det på grund af en instinktiv afsky for den slags tanker og adfærd