Serie

Europas skæbnevalg

Efter Brexit og Donald Trumps sejr i USA skulle den højrepopulistiske bevægelse stå sin prøve i Europa.

I Holland fik den islamkritiske Geert Wilders’ Frihedsparti ikke den tilslutning, som meningsmålingerne havde spået, men det lykkedes at trække regeringspartiet VVP langt mod højre.

Heller ikke i Frankrig løb højrenationalismen med sejren. Her endte den unge, fremadstormende Emmanuel Macron og hans nye bevægelse, En Marche, med at slå Marine Le Pen med 66,9 procent af stemmerne.

Endelig har briterne nægtet Theresa May det stærke mandat, hun søgte til at føre Brexit ud i livet. I stedet blev det til en udradering af de EU-skeptiske nationalister i UKIP og et overraskende comeback til Labour og dets leder, Jeremy Corbyn.

24. september når vi til Tyskland, hvor kansler Angela Merkels vigtigste udfordrer bliver socialdemokraten – og den tidligere Europaparlaments-formand – Martin Schulz. Det indvandrerkritiske Alternative für Deutschland er derimod allerede på retur i meningsmålingerne.

Man kan skide på kapitalismen – og selv blive spist af den

Opgøret mellem Emmanuel Macron og de aktivistiske franske fagforeninger bliver en kamp mellem to måder at møde kapitalismen på – som den forhandlende tjener eller den militante modstander

Macrons tragedie er hans stålsatte tro på et mislykket økonomisk system

Frankrigs nye præsident ønsker oprigtigt at forbedre franskmændenes liv. Men han forstår ikke, at det ikke kan ske inden for rammerne af den nuværende markedsdoktrin

Søndag kan Schulz-effekten være vorbei

Da Martin Schulz blev formand for socialdemokratiske SPD, gjorde han indtryk på millioner af tyske vælgere med sit løfte om mere social retfærdighed, og en overgang så han ud til at kunne blive landets næste kansler. Siden er socialdemokraterne kommet ned på jorden igen, og vinder de ikke søndagens valg i Nordrhein-Westfalen, synes Schulz-effekten at være en saga blot?

’Marine Le Pen befinder sig i en blindgyde’

Selv om Front National fordoblede sit vælgerkorps, var resultatet af præsidentvalget et nederlag for Marine Le Pen. Det siger Jean-Yves Camus, der er ekspert i det yderste højre. Han ser ikke mange muligheder for den ’gennemgribende forandring’, som Le Pen har lovet
Essay

Hvad der er på spil i fransk politik, er ikke specielt fransk. Vi lever i en efterpolitisk tilstand

Emmanuel Macron har ikke begået noget fadermord. Han har ikke be­gå­et andet end den geni- eller svinestreg, som består i at lægge af­stand til den kendte form for politik med partier og fløje. Valget i Frankrig viser med al tydelighed, at vi nu i den vestlige verden lever i en efterpolitisk tilstand, hvor den eneste politik, der kan føres er en ikkepolitik

Macron kan revitalisere Frankrigs demokrati

Den store historie fra det franske præsidentvalg er ikke så meget Front Nationals nederlag, som det er marginaliseringen af de traditionelle regeringsbærende partier fra centrumhøjre og centrumvenstre

Macron-sejr kan vende op og ned på europæiske alliancer

Frankrigs kommende præsident er økonomisk liberal og kompromisløs pro-europæisk. Den kombination er ny for en fransk præsident i EU og kan skabe interessante nye alliancer, siger iagttagere

’Vi har tabt et slag, men vi har ikke tabt krigen’

Efter nederlaget søndag aften lovede Marine Le Pen en ’gennemgribende forandring’ af Front National. Flere af de partisoldater, der var mødt op til valgfest, talte om den sejr, det historiske resultat trods alt er, og nærede stor tiltro til partiets fremtid

Valgaften hos Front National: ’Vi har tabt et slag, men vi har ikke tabt krigen’

Ved Front Nationals valgaften i Paris var der skuffelse over Marine Le Pens nederlag ved præsidentvalget, men samtidig en stædig tro på fremtiden. Fra talerstolen lovede Le Pen en ’gennemgribende forandring’ af partiet.

EU kan drage et lettelsens suk: Emmanuel Macron bliver Frankrigs næste præsident

I en tid præget af Brexit og Trump har de franske vælgere valgt en tidligere bankmand med et midtersøgende, proeuropæisk program som deres nye præsident

Sider

Mest læste

  1. Vil man forstå det splittede Frankrig, der går til valg på søndag, skal man se franske film. Gennem de seneste 20 år har de skildret netop de problemer, som er blevet valgets temaer
  2. Storbritannien har altid været stærkt klasseopdelt, men der er gået rod i de gamle sociale koder, når det i dag er middelklassen, der stemmer Labour, og arbejderklassen, der stemmer Konservative. Hvor vi før talte om arbejder-, middel- og overklasse, kan alene arbejderklassen i dag deles op i tre, siger den anerkendte britiske ulighedsforsker Mike Savage
  3. Det hollandske valgs største taber blev det socialdemokratiske arbejderparti, som oplevede den største tilbagegang for et parti i landets politiske historie. Spørgsmålet er, om resultatet viser en europæisk socialdemokratisk bevægelse på vej mod et kollektivt sammenbrud
  4. Hvis franske muslimer stemte i overensstemmelse med deres værdier, ville mange af dem stemme på højrefløjen. Det siger den franske essayist Hakim El Karoui, der samtidig afviser ideen om, at der findes ét muslimsk samfund i Frankrig, som repræsenterer en samlet stemme i valget
  5. Forfatteren Édouard Louis har tilgivet sin voldtægtsmand. I stedet overvejer han at lægge sag an mod staten eller samfundet, som er så racistisk, at det har tvunget voldsmanden ind i en bestemt type liv. Midt i sin egen personlige historie finder Édouard Louis nemlig en større historie om racisme og klasser, som alle dele af det franske samfund tager del i
  6. Forfaldstænkningen er blevet et storsælgende kulturprodukt i Frankrig. Fra Michel Houellebecqs romaner til Michel Onfrays samfundsanalyser – gang på gang fremskrives billedet af en kultur i tilbagegang. Ifølge forsker i forfaldstænkning har den også indflydelse på den politiske debat op til præsidentvalget
  7. Den store historie fra det franske præsidentvalg er ikke så meget Front Nationals nederlag, som det er marginaliseringen af de traditionelle regeringsbærende partier fra centrumhøjre og centrumvenstre
  8. I det følgende uddrag fra Macrons selvbiografi ’Revolution’, som lige er udkommet på dansk, reflekterer han over, hvordan arbejdet i de etablerede partier følger en mafialogik om personlig gevinst. Så når folk vender ryggen til politik eller tilslutter sig ekstremistiske synspunkter, er det på grund af en instinktiv afsky for den slags tanker og adfærd