Menu
PRØV AVISEN
Log ind

Serie

Fagbevægelsens magt

Socialdemokratiet har historisk haft en stærk alliance med fagbevægelsen, som har sikret partiet legitimitet og folkelig forankring. Også andre venstrefløjspartier har et nært forhold til lønmodtagerorganisationerne. Men hvordan har alliancen det i dag? Og er den legitim og berigende, eller binder den partierne til bestemte faggruppers særinteresser? Det undersøger Information i denne kronikserie.

Redaktionens udvalgte Seneste artikler Seneste programmer Seneste artikler Mest læste
Artikler
Kommentar
4. december 2019

Arbejdernes største sejre er kommet via store strejker – ikke ved at æde snegle

Dansk Metals formand taler for en pragmatisk tilgang, men han tager fejl af, hvad arbejderbevægelsens store sejre er kommet af. Arbejderne har aldrig fået noget foræret. Vi har kæmpet hårdt gennem omfattende mobiliseringer og storstrejker, skriver fem fagligt aktive i dette debatindlæg
Storstrejkerne og de store forbedringer kom ikke ud af den blå luft. For eksempel var baggrunden for påskestrejkerne i 1985 kravet om 35-timersarbejdsuge, som blandt andet var båret frem af store metalarbejdspladser som det hedengangne B&W, lyder det i dagens kronik.
Kronik
21. november 2019

Dansk Metal opnår ikke sin indflydelse ved at sætte sig på den høje ideologiske hest

Vi vil hellere bide os fast i forhandlingsbordet og få små forbedringer end ingen overhovedet. Det betyder også, at vi til tider er nødt til at æde sneglen for at være med i hulen, skriver forbundsformand i Dansk Metal, Claus Jensen, i dette debatindlæg
Som grundregel vil Dansk Metal hellere bide os fast i bordet og få små forbedringer end ingen forbedringer overhovedet, skriver forbundsformand Claus Jensen. 
Kronik
18. november 2019

Fagbevægelsen skal drømme stort og sætte mål, der matcher visionen om otte timers frihed

Den danske fagbevægelse har en uovertruffen kraft at trække på. Den er en nøgle til at skabe bæredygtige arbejdsliv og et sundere demokrati, men det kræver, at den styrker sin forbindelse til medlemmerne og formår at række ud over sin egeninteresse, skriver Bjørn Hansen og Rune Baastrup i denne kronik i serien om fagbevægelsens magt
Mange folkelige bevægelser er drevet af den bedrestillede middelklasse, med fagbevægelsen som en central undtagelse. Her er blandt andre social- og sundhedsassistenter og pladesmede, og organiseringen af dem er afgørende for udviklingen af et bæredygtigt demokrati, skriver de to kronikører.
Kronik
14. november 2019

Mere frit valg og konkurrence vil gavne velfærden, men fagforeningerne står i vejen

Den politiske modvilje mod at modernisere velfærdssektoren skyldes, at man ikke ønsker konflikt med de offentlige fagforeninger. Men den offentlige sektor er til for borgernes skyld, ikke for de ansattes, skriver direktør i Cepos, Martin Ågerup, i denne kronik i serien om fagbevægelsens magt.
Thorning-regeringen forsøgte sig med at afskaffe lærernes arbejdstidsaftale. Det førte til lærerlockouten i 2013. Ambitionen var sympatisk, men indsatsen slog fejl. Læren bør være, at den slags top down-tiltag ikke virker og i øvrigt rimer dårligt med ideen om at sætte de offentligt ansatte fri og udvise tillid, skriver dagens kronikør.
Kronik
11. november 2019

Fagbevægelsen skal være politisk, men ikke partipolitisk

Samarbejdet mellem de røde partier og fagbevægelsen er godt og gavnligt. Men det må ikke stå i vejen for, at vi i fagbevægelsen råber op, når der bliver ført politik, vi ikke kan støtte – uanset ministrenes partibog, skriver murersvend Louis Jacobsen i dette debatindlæg
Louis Jacobsen er murersvend og aktiv i Enhedslisten.
Kronik
5. november 2019

Fagbevægelsen svigter medlemmerne, når den bekæmper, at det skal kunne betale sig at arbejde

Visse dele af regeringen har så intens en flirt med fagbevægelsen, at det giver berøringsangst. Det er problematisk, når fagbevægelsen bekæmper politik, der sikrer en gevinst for at arbejde for helt almindelige mennesker, skriver tidligere beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) i sin kronik i serien om fagbevægelsens magt.
Visse dele af regeringen har en flirt med fagbevægelsen, og det fører til berøringsangst, skriver dagens kronikør.

Klima

Den største udfordring i menneskets historie udfoldet, afdækket og perspektiveret hver dag

Politik

Kloge og nysgerrige analyser, nyheder og overblik fra dansk og international politik

Med alle midler

Læs og lyt til vores artikler, deltag i arrangementer og workshops, og få rabatter på vores bøger

Kritik

Få et intellektuelt blik på kunsten, på poppen, på økonomien og på verdensordenen

Dybdegående

Forstå verden mens den sker. Med klare analyser, afslørende journalistik og interviews, der tager sig tid

Prøv et abonnement

Den første måned er gratis

Kronik
2. november 2019

Fagbevægelsen har mistet magt, men et comeback er inden for rækkevidde

Fagbevægelsen i Danmark har ikke samme magt som i det 20. århundrede, men den er ikke blevet afmægtiggjort som i flere andre europæiske lande. For at genvinde fordums styrke skal den fokusere på mobilisering og udvikling, ikke bare fortsat drift, skriver professor Henning Jørgensen i sin kronik i serien om fagbevægelsens magt.
Fagbevægelsen i Danmark har nok mistet indflydelse, men den er ikke blevet afmægtiggjort som i flere andre europæiske lande, skriver dagens kronikør.
Kronik
31. oktober 2019

3F’s magt ligger i, at vi bringer viden fra en kvart million medlemmer til bordet

3F støtter, når medlemmer stiller op til kommunalbestyrelser, regionsråd og Folketinget. For de bringer hver og én konkret viden og erfaringer om arbejdsliv ind ved forhandlingsbordene, som hverken embedsværket eller partierne har, skriver forbundsformand for 3F, Per Christensen, i sin kronik i serien om fagbevægelsens magt.
3F-medlemmer i en pause under forbundets kongres i september. Til hverdag sikrer medlemmerne gennem deres politiske arbejde, at hverdagsvilkårerne for lønmodtagerne bliver husket , når politikerne lovgiver, skriver forbundsformand Per Christensen i dagens kronik.
Kronik
30. oktober 2019

De røde partier holder hånden over fagbevægelsens samfundsskadelige sider

Fagbevægelsen har stærke bånd til de røde partier, for netop de er garant for en politik, der tjener medlemmernes interesser frem for samfundets bedste. Det gensidige afhængighedsforhold fører til en dyr og ineffektiv offentlig sektor, skriver Liberal Alliances leder Alex Vanopslagh i ny kronikserie om fagbevægelsens magt
Fagbevægelsen har stærke bånd til de røde partier, for netop de er garant for en politik, der tjener medlemmernes interesser frem for samfundets bedste. Det gensidige afhængighedsforhold fører til en dyr og ineffektiv offentlig sektor, skriver Liberal Alliances leder Alex Vanopslagh i ny kronikserie om fagbevægelsens magt
Kronik
30. oktober 2019

De røde partier holder hånden over fagbevægelsens samfundsskadelige sider

Fagbevægelsen har stærke bånd til de røde partier, for netop de er garant for en politik, der tjener medlemmernes interesser frem for samfundets bedste. Det gensidige afhængighedsforhold fører til en dyr og ineffektiv offentlig sektor, skriver Liberal Alliances leder Alex Vanopslagh i ny kronikserie om fagbevægelsens magt
Fagbevægelsen har stærke bånd til de røde partier, for netop de er garant for en politik, der tjener medlemmernes interesser frem for samfundets bedste. Det gensidige afhængighedsforhold fører til en dyr og ineffektiv offentlig sektor, skriver Liberal Alliances leder Alex Vanopslagh i ny kronikserie om fagbevægelsens magt
Kronik
31. oktober 2019

3F’s magt ligger i, at vi bringer viden fra en kvart million medlemmer til bordet

3F støtter, når medlemmer stiller op til kommunalbestyrelser, regionsråd og Folketinget. For de bringer hver og én konkret viden og erfaringer om arbejdsliv ind ved forhandlingsbordene, som hverken embedsværket eller partierne har, skriver forbundsformand for 3F, Per Christensen, i sin kronik i serien om fagbevægelsens magt.
3F-medlemmer i en pause under forbundets kongres i september. Til hverdag sikrer medlemmerne gennem deres politiske arbejde, at hverdagsvilkårerne for lønmodtagerne bliver husket , når politikerne lovgiver, skriver forbundsformand Per Christensen i dagens kronik.
Kronik
2. november 2019

Fagbevægelsen har mistet magt, men et comeback er inden for rækkevidde

Fagbevægelsen i Danmark har ikke samme magt som i det 20. århundrede, men den er ikke blevet afmægtiggjort som i flere andre europæiske lande. For at genvinde fordums styrke skal den fokusere på mobilisering og udvikling, ikke bare fortsat drift, skriver professor Henning Jørgensen i sin kronik i serien om fagbevægelsens magt.
Fagbevægelsen i Danmark har nok mistet indflydelse, men den er ikke blevet afmægtiggjort som i flere andre europæiske lande, skriver dagens kronikør.
Kronik
5. november 2019

Fagbevægelsen svigter medlemmerne, når den bekæmper, at det skal kunne betale sig at arbejde

Visse dele af regeringen har så intens en flirt med fagbevægelsen, at det giver berøringsangst. Det er problematisk, når fagbevægelsen bekæmper politik, der sikrer en gevinst for at arbejde for helt almindelige mennesker, skriver tidligere beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) i sin kronik i serien om fagbevægelsens magt.
Visse dele af regeringen har en flirt med fagbevægelsen, og det fører til berøringsangst, skriver dagens kronikør.
Kronik
11. november 2019

Fagbevægelsen skal være politisk, men ikke partipolitisk

Samarbejdet mellem de røde partier og fagbevægelsen er godt og gavnligt. Men det må ikke stå i vejen for, at vi i fagbevægelsen råber op, når der bliver ført politik, vi ikke kan støtte – uanset ministrenes partibog, skriver murersvend Louis Jacobsen i dette debatindlæg
Louis Jacobsen er murersvend og aktiv i Enhedslisten.
Kronik
14. november 2019

Mere frit valg og konkurrence vil gavne velfærden, men fagforeningerne står i vejen

Den politiske modvilje mod at modernisere velfærdssektoren skyldes, at man ikke ønsker konflikt med de offentlige fagforeninger. Men den offentlige sektor er til for borgernes skyld, ikke for de ansattes, skriver direktør i Cepos, Martin Ågerup, i denne kronik i serien om fagbevægelsens magt.
Thorning-regeringen forsøgte sig med at afskaffe lærernes arbejdstidsaftale. Det førte til lærerlockouten i 2013. Ambitionen var sympatisk, men indsatsen slog fejl. Læren bør være, at den slags top down-tiltag ikke virker og i øvrigt rimer dårligt med ideen om at sætte de offentligt ansatte fri og udvise tillid, skriver dagens kronikør.
Kronik
18. november 2019

Fagbevægelsen skal drømme stort og sætte mål, der matcher visionen om otte timers frihed

Den danske fagbevægelse har en uovertruffen kraft at trække på. Den er en nøgle til at skabe bæredygtige arbejdsliv og et sundere demokrati, men det kræver, at den styrker sin forbindelse til medlemmerne og formår at række ud over sin egeninteresse, skriver Bjørn Hansen og Rune Baastrup i denne kronik i serien om fagbevægelsens magt
Mange folkelige bevægelser er drevet af den bedrestillede middelklasse, med fagbevægelsen som en central undtagelse. Her er blandt andre social- og sundhedsassistenter og pladesmede, og organiseringen af dem er afgørende for udviklingen af et bæredygtigt demokrati, skriver de to kronikører.
Kronik
21. november 2019

Dansk Metal opnår ikke sin indflydelse ved at sætte sig på den høje ideologiske hest

Vi vil hellere bide os fast i forhandlingsbordet og få små forbedringer end ingen overhovedet. Det betyder også, at vi til tider er nødt til at æde sneglen for at være med i hulen, skriver forbundsformand i Dansk Metal, Claus Jensen, i dette debatindlæg
Som grundregel vil Dansk Metal hellere bide os fast i bordet og få små forbedringer end ingen forbedringer overhovedet, skriver forbundsformand Claus Jensen. 
Kommentar
4. december 2019

Arbejdernes største sejre er kommet via store strejker – ikke ved at æde snegle

Dansk Metals formand taler for en pragmatisk tilgang, men han tager fejl af, hvad arbejderbevægelsens store sejre er kommet af. Arbejderne har aldrig fået noget foræret. Vi har kæmpet hårdt gennem omfattende mobiliseringer og storstrejker, skriver fem fagligt aktive i dette debatindlæg
Storstrejkerne og de store forbedringer kom ikke ud af den blå luft. For eksempel var baggrunden for påskestrejkerne i 1985 kravet om 35-timersarbejdsuge, som blandt andet var båret frem af store metalarbejdspladser som det hedengangne B&W, lyder det i dagens kronik.
  • Kronik
    11. november 2019

    Fagbevægelsen skal være politisk, men ikke partipolitisk

    Samarbejdet mellem de røde partier og fagbevægelsen er godt og gavnligt. Men det må ikke stå i vejen for, at vi i fagbevægelsen råber op, når der bliver ført politik, vi ikke kan støtte – uanset ministrenes partibog, skriver murersvend Louis Jacobsen i dette debatindlæg
    Louis Jacobsen er murersvend og aktiv i Enhedslisten.
  • Kronik
    30. oktober 2019

    De røde partier holder hånden over fagbevægelsens samfundsskadelige sider

    Fagbevægelsen har stærke bånd til de røde partier, for netop de er garant for en politik, der tjener medlemmernes interesser frem for samfundets bedste. Det gensidige afhængighedsforhold fører til en dyr og ineffektiv offentlig sektor, skriver Liberal Alliances leder Alex Vanopslagh i ny kronikserie om fagbevægelsens magt
    Fagbevægelsen har stærke bånd til de røde partier, for netop de er garant for en politik, der tjener medlemmernes interesser frem for samfundets bedste. Det gensidige afhængighedsforhold fører til en dyr og ineffektiv offentlig sektor, skriver Liberal Alliances leder Alex Vanopslagh i ny kronikserie om fagbevægelsens magt
  • Kronik
    2. november 2019

    Fagbevægelsen har mistet magt, men et comeback er inden for rækkevidde

    Fagbevægelsen i Danmark har ikke samme magt som i det 20. århundrede, men den er ikke blevet afmægtiggjort som i flere andre europæiske lande. For at genvinde fordums styrke skal den fokusere på mobilisering og udvikling, ikke bare fortsat drift, skriver professor Henning Jørgensen i sin kronik i serien om fagbevægelsens magt.
    Fagbevægelsen i Danmark har nok mistet indflydelse, men den er ikke blevet afmægtiggjort som i flere andre europæiske lande, skriver dagens kronikør.
  • Kommentar
    4. december 2019

    Arbejdernes største sejre er kommet via store strejker – ikke ved at æde snegle

    Dansk Metals formand taler for en pragmatisk tilgang, men han tager fejl af, hvad arbejderbevægelsens store sejre er kommet af. Arbejderne har aldrig fået noget foræret. Vi har kæmpet hårdt gennem omfattende mobiliseringer og storstrejker, skriver fem fagligt aktive i dette debatindlæg
    Storstrejkerne og de store forbedringer kom ikke ud af den blå luft. For eksempel var baggrunden for påskestrejkerne i 1985 kravet om 35-timersarbejdsuge, som blandt andet var båret frem af store metalarbejdspladser som det hedengangne B&W, lyder det i dagens kronik.
  • Kronik
    31. oktober 2019

    3F’s magt ligger i, at vi bringer viden fra en kvart million medlemmer til bordet

    3F støtter, når medlemmer stiller op til kommunalbestyrelser, regionsråd og Folketinget. For de bringer hver og én konkret viden og erfaringer om arbejdsliv ind ved forhandlingsbordene, som hverken embedsværket eller partierne har, skriver forbundsformand for 3F, Per Christensen, i sin kronik i serien om fagbevægelsens magt.
    3F-medlemmer i en pause under forbundets kongres i september. Til hverdag sikrer medlemmerne gennem deres politiske arbejde, at hverdagsvilkårerne for lønmodtagerne bliver husket , når politikerne lovgiver, skriver forbundsformand Per Christensen i dagens kronik.
  • Kronik
    21. november 2019

    Dansk Metal opnår ikke sin indflydelse ved at sætte sig på den høje ideologiske hest

    Vi vil hellere bide os fast i forhandlingsbordet og få små forbedringer end ingen overhovedet. Det betyder også, at vi til tider er nødt til at æde sneglen for at være med i hulen, skriver forbundsformand i Dansk Metal, Claus Jensen, i dette debatindlæg
    Som grundregel vil Dansk Metal hellere bide os fast i bordet og få små forbedringer end ingen forbedringer overhovedet, skriver forbundsformand Claus Jensen. 
  • Kronik
    18. november 2019

    Fagbevægelsen skal drømme stort og sætte mål, der matcher visionen om otte timers frihed

    Den danske fagbevægelse har en uovertruffen kraft at trække på. Den er en nøgle til at skabe bæredygtige arbejdsliv og et sundere demokrati, men det kræver, at den styrker sin forbindelse til medlemmerne og formår at række ud over sin egeninteresse, skriver Bjørn Hansen og Rune Baastrup i denne kronik i serien om fagbevægelsens magt
    Mange folkelige bevægelser er drevet af den bedrestillede middelklasse, med fagbevægelsen som en central undtagelse. Her er blandt andre social- og sundhedsassistenter og pladesmede, og organiseringen af dem er afgørende for udviklingen af et bæredygtigt demokrati, skriver de to kronikører.