Menu
Log ind

Serie

Fagbevægelsens magt

Socialdemokratiet har historisk haft en stærk alliance med fagbevægelsen, som har sikret partiet legitimitet og folkelig forankring. Også andre venstrefløjspartier har et nært forhold til lønmodtagerorganisationerne. Men hvordan har alliancen det i dag? Og er den legitim og berigende, eller binder den partierne til bestemte faggruppers særinteresser? Det undersøger Information i denne kronikserie.

Storstrejkerne og de store forbedringer kom ikke ud af den blå luft. For eksempel var baggrunden for påskestrejkerne i 1985 kravet om 35-timersarbejdsuge, som blandt andet var båret frem af store metalarbejdspladser som det hedengangne B&W, lyder det i dagens kronik.

Arbejdernes største sejre er kommet via store strejker – ikke ved at æde snegle

Dansk Metals formand taler for en pragmatisk tilgang, men han tager fejl af, hvad arbejderbevægelsens store sejre er kommet af. Arbejderne har aldrig fået noget foræret. Vi har kæmpet hårdt gennem omfattende mobiliseringer og storstrejker, skriver fem fagligt aktive i dette debatindlæg
Som grundregel vil Dansk Metal hellere bide os fast i bordet og få små forbedringer end ingen forbedringer overhovedet, skriver forbundsformand Claus Jensen. 

Dansk Metal opnår ikke sin indflydelse ved at sætte sig på den høje ideologiske hest

Vi vil hellere bide os fast i forhandlingsbordet og få små forbedringer end ingen overhovedet. Det betyder også, at vi til tider er nødt til at æde sneglen for at være med i hulen, skriver forbundsformand i Dansk Metal, Claus Jensen, i dette debatindlæg
Mange folkelige bevægelser er drevet af den bedrestillede middelklasse, med fagbevægelsen som en central undtagelse. Her er blandt andre social- og sundhedsassistenter og pladesmede, og organiseringen af dem er afgørende for udviklingen af et bæredygtigt demokrati, skriver de to kronikører.

Fagbevægelsen skal drømme stort og sætte mål, der matcher visionen om otte timers frihed

Den danske fagbevægelse har en uovertruffen kraft at trække på. Den er en nøgle til at skabe bæredygtige arbejdsliv og et sundere demokrati, men det kræver, at den styrker sin forbindelse til medlemmerne og formår at række ud over sin egeninteresse, skriver Bjørn Hansen og Rune Baastrup i denne kronik i serien om fagbevægelsens magt
Thorning-regeringen forsøgte sig med at afskaffe lærernes arbejdstidsaftale. Det førte til lærerlockouten i 2013. Ambitionen var sympatisk, men indsatsen slog fejl. Læren bør være, at den slags top down-tiltag ikke virker og i øvrigt rimer dårligt med ideen om at sætte de offentligt ansatte fri og udvise tillid, skriver dagens kronikør.

Mere frit valg og konkurrence vil gavne velfærden, men fagforeningerne står i vejen

Den politiske modvilje mod at modernisere velfærdssektoren skyldes, at man ikke ønsker konflikt med de offentlige fagforeninger. Men den offentlige sektor er til for borgernes skyld, ikke for de ansattes, skriver direktør i Cepos, Martin Ågerup, i denne kronik i serien om fagbevægelsens magt.
Louis Jacobsen er murersvend og aktiv i Enhedslisten.

Fagbevægelsen skal være politisk, men ikke partipolitisk

Samarbejdet mellem de røde partier og fagbevægelsen er godt og gavnligt. Men det må ikke stå i vejen for, at vi i fagbevægelsen råber op, når der bliver ført politik, vi ikke kan støtte – uanset ministrenes partibog, skriver murersvend Louis Jacobsen i dette debatindlæg
Visse dele af regeringen har en flirt med fagbevægelsen, og det fører til berøringsangst, skriver dagens kronikør.

Fagbevægelsen svigter medlemmerne, når den bekæmper, at det skal kunne betale sig at arbejde

Visse dele af regeringen har så intens en flirt med fagbevægelsen, at det giver berøringsangst. Det er problematisk, når fagbevægelsen bekæmper politik, der sikrer en gevinst for at arbejde for helt almindelige mennesker, skriver tidligere beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) i sin kronik i serien om fagbevægelsens magt.
Fagbevægelsen i Danmark har nok mistet indflydelse, men den er ikke blevet afmægtiggjort som i flere andre europæiske lande, skriver dagens kronikør.

Fagbevægelsen har mistet magt, men et comeback er inden for rækkevidde

Fagbevægelsen i Danmark har ikke samme magt som i det 20. århundrede, men den er ikke blevet afmægtiggjort som i flere andre europæiske lande. For at genvinde fordums styrke skal den fokusere på mobilisering og udvikling, ikke bare fortsat drift, skriver professor Henning Jørgensen i sin kronik i serien om fagbevægelsens magt.
3F-medlemmer i en pause under forbundets kongres i september. Til hverdag sikrer medlemmerne gennem deres politiske arbejde, at hverdagsvilkårerne for lønmodtagerne bliver husket , når politikerne lovgiver, skriver forbundsformand Per Christensen i dagens kronik.

3F’s magt ligger i, at vi bringer viden fra en kvart million medlemmer til bordet

3F støtter, når medlemmer stiller op til kommunalbestyrelser, regionsråd og Folketinget. For de bringer hver og én konkret viden og erfaringer om arbejdsliv ind ved forhandlingsbordene, som hverken embedsværket eller partierne har, skriver forbundsformand for 3F, Per Christensen, i sin kronik i serien om fagbevægelsens magt.
Fagbevægelsen har stærke bånd til de røde partier, for netop de er garant for en politik, der tjener medlemmernes interesser frem for samfundets bedste. Det gensidige afhængighedsforhold fører til en dyr og ineffektiv offentlig sektor, skriver Liberal Alliances leder Alex Vanopslagh i ny kronikserie om fagbevægelsens magt

De røde partier holder hånden over fagbevægelsens samfundsskadelige sider

Fagbevægelsen har stærke bånd til de røde partier, for netop de er garant for en politik, der tjener medlemmernes interesser frem for samfundets bedste. Det gensidige afhængighedsforhold fører til en dyr og ineffektiv offentlig sektor, skriver Liberal Alliances leder Alex Vanopslagh i ny kronikserie om fagbevægelsens magt

Mest læste

  1. Fagbevægelsen skal drømme stort og sætte mål, der matcher visionen om otte timers frihed
    Den danske fagbevægelse har en uovertruffen kraft at trække på. Den er en nøgle til at skabe bæredygtige arbejdsliv og et sundere demokrati, men det kræver, at den styrker sin forbindelse til medlemmerne og formår at række ud over sin egeninteresse, skriver Bjørn Hansen og Rune Baastrup i denne kronik i serien om fagbevægelsens magt
  2. Dansk Metal opnår ikke sin indflydelse ved at sætte sig på den høje ideologiske hest
    Vi vil hellere bide os fast i forhandlingsbordet og få små forbedringer end ingen overhovedet. Det betyder også, at vi til tider er nødt til at æde sneglen for at være med i hulen, skriver forbundsformand i Dansk Metal, Claus Jensen, i dette debatindlæg
  3. Arbejdernes største sejre er kommet via store strejker – ikke ved at æde snegle
    Dansk Metals formand taler for en pragmatisk tilgang, men han tager fejl af, hvad arbejderbevægelsens store sejre er kommet af. Arbejderne har aldrig fået noget foræret. Vi har kæmpet hårdt gennem omfattende mobiliseringer og storstrejker, skriver fem fagligt aktive i dette debatindlæg
  4. Fagbevægelsen har mistet magt, men et comeback er inden for rækkevidde
    Fagbevægelsen i Danmark har ikke samme magt som i det 20. århundrede, men den er ikke blevet afmægtiggjort som i flere andre europæiske lande. For at genvinde fordums styrke skal den fokusere på mobilisering og udvikling, ikke bare fortsat drift, skriver professor Henning Jørgensen i sin kronik i serien om fagbevægelsens magt.
  5. De røde partier holder hånden over fagbevægelsens samfundsskadelige sider
    Fagbevægelsen har stærke bånd til de røde partier, for netop de er garant for en politik, der tjener medlemmernes interesser frem for samfundets bedste. Det gensidige afhængighedsforhold fører til en dyr og ineffektiv offentlig sektor, skriver Liberal Alliances leder Alex Vanopslagh i ny kronikserie om fagbevægelsens magt
  6. Mere frit valg og konkurrence vil gavne velfærden, men fagforeningerne står i vejen
    Den politiske modvilje mod at modernisere velfærdssektoren skyldes, at man ikke ønsker konflikt med de offentlige fagforeninger. Men den offentlige sektor er til for borgernes skyld, ikke for de ansattes, skriver direktør i Cepos, Martin Ågerup, i denne kronik i serien om fagbevægelsens magt.
  7. 3F’s magt ligger i, at vi bringer viden fra en kvart million medlemmer til bordet
    3F støtter, når medlemmer stiller op til kommunalbestyrelser, regionsråd og Folketinget. For de bringer hver og én konkret viden og erfaringer om arbejdsliv ind ved forhandlingsbordene, som hverken embedsværket eller partierne har, skriver forbundsformand for 3F, Per Christensen, i sin kronik i serien om fagbevægelsens magt.
  8. Fagbevægelsen skal være politisk, men ikke partipolitisk
    Samarbejdet mellem de røde partier og fagbevægelsen er godt og gavnligt. Men det må ikke stå i vejen for, at vi i fagbevægelsen råber op, når der bliver ført politik, vi ikke kan støtte – uanset ministrenes partibog, skriver murersvend Louis Jacobsen i dette debatindlæg