Serie

Fagbevægelsens magt

Socialdemokratiet har historisk haft en stærk alliance med fagbevægelsen, som har sikret partiet legitimitet og folkelig forankring. Også andre venstrefløjspartier har et nært forhold til lønmodtagerorganisationerne. Men hvordan har alliancen det i dag? Og er den legitim og berigende, eller binder den partierne til bestemte faggruppers særinteresser? Det undersøger Information i denne kronikserie.

Fagbevægelsen skal være politisk, men ikke partipolitisk

Samarbejdet mellem de røde partier og fagbevægelsen er godt og gavnligt. Men det må ikke stå i vejen for, at vi i fagbevægelsen råber op, når der bliver ført politik, vi ikke kan støtte – uanset ministrenes partibog, skriver murersvend Louis Jacobsen i dette debatindlæg

Fagbevægelsen svigter medlemmerne, når den bekæmper, at det skal kunne betale sig at arbejde

Visse dele af regeringen har så intens en flirt med fagbevægelsen, at det giver berøringsangst. Det er problematisk, når fagbevægelsen bekæmper politik, der sikrer en gevinst for at arbejde for helt almindelige mennesker, skriver tidligere beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) i sin kronik i serien om fagbevægelsens magt.

Fagbevægelsen har mistet magt, men et comeback er inden for rækkevidde

Fagbevægelsen i Danmark har ikke samme magt som i det 20. århundrede, men den er ikke blevet afmægtiggjort som i flere andre europæiske lande. For at genvinde fordums styrke skal den fokusere på mobilisering og udvikling, ikke bare fortsat drift, skriver professor Henning Jørgensen i sin kronik i serien om fagbevægelsens magt.

3F’s magt ligger i, at vi bringer viden fra en kvart million medlemmer til bordet

3F støtter, når medlemmer stiller op til kommunalbestyrelser, regionsråd og Folketinget. For de bringer hver og én konkret viden og erfaringer om arbejdsliv ind ved forhandlingsbordene, som hverken embedsværket eller partierne har, skriver forbundsformand for 3F, Per Christensen, i sin kronik i serien om fagbevægelsens magt.

De røde partier holder hånden over fagbevægelsens samfundsskadelige sider

Fagbevægelsen har stærke bånd til de røde partier, for netop de er garant for en politik, der tjener medlemmernes interesser frem for samfundets bedste. Det gensidige afhængighedsforhold fører til en dyr og ineffektiv offentlig sektor, skriver Liberal Alliances leder Alex Vanopslagh i ny kronikserie om fagbevægelsens magt

Mest læste

  1. Fagbevægelsen har stærke bånd til de røde partier, for netop de er garant for en politik, der tjener medlemmernes interesser frem for samfundets bedste. Det gensidige afhængighedsforhold fører til en dyr og ineffektiv offentlig sektor, skriver Liberal Alliances leder Alex Vanopslagh i ny kronikserie om fagbevægelsens magt
  2. Fagbevægelsen i Danmark har ikke samme magt som i det 20. århundrede, men den er ikke blevet afmægtiggjort som i flere andre europæiske lande. For at genvinde fordums styrke skal den fokusere på mobilisering og udvikling, ikke bare fortsat drift, skriver professor Henning Jørgensen i sin kronik i serien om fagbevægelsens magt.
  3. Visse dele af regeringen har så intens en flirt med fagbevægelsen, at det giver berøringsangst. Det er problematisk, når fagbevægelsen bekæmper politik, der sikrer en gevinst for at arbejde for helt almindelige mennesker, skriver tidligere beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) i sin kronik i serien om fagbevægelsens magt.
  4. 3F støtter, når medlemmer stiller op til kommunalbestyrelser, regionsråd og Folketinget. For de bringer hver og én konkret viden og erfaringer om arbejdsliv ind ved forhandlingsbordene, som hverken embedsværket eller partierne har, skriver forbundsformand for 3F, Per Christensen, i sin kronik i serien om fagbevægelsens magt.
  5. Samarbejdet mellem de røde partier og fagbevægelsen er godt og gavnligt. Men det må ikke stå i vejen for, at vi i fagbevægelsen råber op, når der bliver ført politik, vi ikke kan støtte – uanset ministrenes partibog, skriver murersvend Louis Jacobsen i dette debatindlæg