Serie

Farvel til 10’erne

Vi lever i årtiets sidste dage, men hvad skete der egentlig? Gennem en række fortællinger om både skærmtid, terror, deleøkonomi, 12-talspiger, Svend Brinkmann, prekariatet og autentisk ost undersøger vi 2010’erne og samler det hele i et monument over en tid, der snart er historie.

Interview
28. december 2019

»Svend Brinkmann satte ord på noget, som mange af os selv havde tænkt eller følt«

I 2010’erne stillede psykologiprofessor Svend Brinkmann sig pludselig op og var imod tidsånden – eller også fangede han den. Og med sin bog ’Stå fast’ gik han til frontalangreb på ja-hatten. Den 65-årige keramiker og pensionist Karin Sauer synes, Brinkmann satte ord på noget, som mange egentlig gik og tænkte og følte i forvejen
Nej, sagde Svend Brinkmann i 2014. Man skal ikke mærke efter i sig selv. Man skal stoppe med hele tiden at forsøge at realisere sig selv.
Interview
28. december 2019

»Jeg blev en bedre soldat, i takt med at Danmark blev bedre til at være i krig«

Ved årtiets slutning har Danmark færre landtropper i krig end ved dets begyndelse. Men har 20 års militære missioner på Balkan, i Mellemøsten og i Afghanistan gjort verden til et bedre sted? Det vil Søren Guldager også gerne vide. Han var soldat på Balkan i 90’erne, i Irak i 00’erne og i Afghanistan i 10’erne
Jeg blev ofte provokeret af den måde, vores politikere talte om krigene på, da Danmark i 2013 trak de sidste kampsoldater hjem og stoppede med at føre aktiv krig, siger Søren Guldager (t.h.).
Interview
28. december 2019

I 10’erne kom 12-talspigen til debat: »Vi har skabt et negativt ord for piger, som egentlig bare er dygtige«

I 10’erne blev der stigende grad talt negativt om 12-talspigen – altså ikke den dygtige kvindelige studerende, men om ordet. Det har en negativ klang, som hverken universitetsfolk eller de unge selv vil kendes ved. Jurastuderende Sara Sarmanlu fik en studentereksamen med topkarakterer, men kan ikke genkende sig selv eller nogen, hun kender, i 12-talspigen
»Jeg tror, der er en kønsfordom om, at piger ikke kan være ambitiøse og have overskud til venner,« siger Sara Sarmanlu, der blev student med 11,1 i gennemsnit, men efter eget udsagn stadig brugte mere tid på sine venner end på at studere. Arkivfoto
Interview
28. december 2019

Mor til syrienskriger: »Vi giver dem lov til at tage vores børn, og de slipper afsted med det«

Siden Anden Verdenskrig har Danmark ikke skullet forholde sig til egne borgeres deltagelse i krige ude i verden. Men det ændrede sig i 2010’erne med etableringen af Islamisk Stat og borgerkrigen i Syrien. Karolina Dam er mor til Lukas, der blev dræbt i kampen for Islamisk Stat i 2014 i Syrien. Hun har stiftet organisationen Sons & Daughters of the World, der henvender sig til pårørende og professionelle, der har brug for viden og gode råd om radikalisering
Karolina Dams søn Lukas var 18 år, da han rejste til Syrien for at slås for Islamisk Stat. Hun oplevede, at der ingen hjælp var at hente hos myndighederne som forælder.
Interview
28. december 2019

Radiovært Pelle Peter Jensen: »Autotune har været med til at demokratisere musikbranchen«

Autotune blev lyden af årtiets ungdomsmusik. Den tonekorrigerende musikeffekt var kendt i forvejen, men da Kanye West skruede helt op for den metalliske robotlyd og forvrængende sin vokal, tog den populærkulturen med storm. Radiovært og musikekspert Pelle Peter Jensen fortæller om lyden af 2010’erne
For en kunstner som Gilli har autotune ifølge Pelle Peter Jensen betydet, at en fyr fra Rødovre, som aldrig har taget sangundervisning, men samtidigt er et geni til melodi og tekstskrivning, kan lave sange, der ender som de mest streamede på Spotify.
Interview
28. december 2019

»Identitetspolitikken har bidraget til et sprog, så vi kan snakke om undertrykkelsen«

Hvis nogen troede, at undertrykkelsens tid for længst var forbi, så kom identitetspolitikken i 2010’erne ind på arenaen og insisterede på, at frigørelsen stadig kræver nye kampe. Tess Sophie Skadegård Thorsen er aktiv i studenterbevægelsen FRONT og skriver ph.d. om repræsentation i dansk film på Aalborg Universitet. Hun er ikke i tvivl om, at udviklingen er positiv
I 2010'erne kom der for alvor kamp om, hvorvidt man måtte bruge ord som 'neger' og 'hottentot'. Halfdan Rasmussen børnerim var blandt de tekster, som blev diskuteret og revideret. Men at gamle børnebøger udkommer i en opdateret version betyder ikke, at vi udvisker fortiden, mener Tess Sophie Skadegård Thorsen.
Interview
28. december 2019

Hassan Preisler: »Den kulturelle elite endte med at blive alt det, den ikke ville være«

Kultureliten var ramt af et magttab efter 00’ernes værdikamp. Men det var først i 2010’erne, at den selv begyndte at opdage det. Forfatter og skuespiller Hassan Preisler, født 1969, har som vært på Radio24syv interviewet et bredt udvalg af kultureliten, og han mener, at elitens nedtur er selvforskyldt
Mange af gæsterne i Hassan Preislers radioprogrammer har været fra kultureliten. Fælles for dem er, ifølge Preisler, at de gerne vil ses som gode, retfærdige, selvreflekterede og inkluderende. Og de vil gerne skjule, at de er lige så onde som alle andre.
Interview
28. december 2019

Najla Abbes deltog i Det Arabiske Forår: »De ville bruge det nye demokrati til at begrænse kvinders frihed«

I 2010’erne rykkede den arabiske verden tættere på. Først med drømmene om frihed og demokrati under Det Arabiske Forår – siden med nye krige og en stigende erkendelse af, at vores verden ikke kan ignorere regionens voldsomme problemer. Najla Abbes er 38 år. Hun deltog i Det Arabiske Forår i Tunesien
Tunesiske kvinder demonstrerer mod valgsvindel efter Tunesiens første valg efter revolutionen, hvor det islamistiske parti Ennahda vandt stort. Ved det næste valg i 2014 måtte Ennahda erkende sit nederlag til det sekulære parti Nidaa Tounes.
Interview
28. december 2019

I 10’erne skulle osten være autentisk: »Morten Korch-historien – den sælger«

Hvis vi nogensinde har troet på Kærgården eller Den Gamle Fabrik, så er det slut nu. Autenticiteten skal være mere end et navn, den skal være ægte og have en historie. En af dem, der fortæller historier med sine produkter, er Ryon Petersen, 59, ejer af Elmegaarden, Danmarks mindste mejeri. Historien begyndte med bæredygtighed, økologi og dyrevelfærd
Økologi, dyrevelfærd og den gode historie er blevet faktorer, som forbrugerne gerne vil betale for.
Interview
28. december 2019

Søren Wosny har anmeldt færdigmad i 11 år: »Jeg er ikke særligt imponeret over alt det nye dyre«

På ti år steg salget af færdigretter med næsten 80 procent i Danmark. Mad skal være nemt, hurtigt og lækkert, og derfor vælter vi os i måltidskasser, færdigblandede salater og økologisk daal på glas. 53-årige Søren Wosny, som driver bloggen Sofakartoflen, har anmeldt 300 færdigretter
Madblogger Søren Wosny startede sin blog for 11 år siden. Dengang lå det meste færdigmad i frysedisken og mindede mest af alt om storindustri. Siden er maden blevet mere indbydende – og dyrere.

Sider

  • Interview
    28. december 2019

    I 10’erne kom 12-talspigen til debat: »Vi har skabt et negativt ord for piger, som egentlig bare er dygtige«

    I 10’erne blev der stigende grad talt negativt om 12-talspigen – altså ikke den dygtige kvindelige studerende, men om ordet. Det har en negativ klang, som hverken universitetsfolk eller de unge selv vil kendes ved. Jurastuderende Sara Sarmanlu fik en studentereksamen med topkarakterer, men kan ikke genkende sig selv eller nogen, hun kender, i 12-talspigen
    »Jeg tror, der er en kønsfordom om, at piger ikke kan være ambitiøse og have overskud til venner,« siger Sara Sarmanlu, der blev student med 11,1 i gennemsnit, men efter eget udsagn stadig brugte mere tid på sine venner end på at studere. Arkivfoto
  • Note
    28. december 2019

    Sig det med en fersken-emoji

    I 2010’erne tog en ny emoji internettet med storm og tvang Apple til at give alle numseaktivister en undskyldning
    I 2010’erne tog en ny emoji internettet med storm og tvang Apple til at give alle numseaktivister en undskyldning
  • Interview
    28. december 2019

    Helle Thorning: »Jeg blev rigtig glad for at tage selfies. De skaber et lille øjeblik, hvor man er tæt på hinanden«

    ’Selfie’ lugtede til en begyndelse lidt af ’selvfed’. Men den fandt som så meget andet i 2010’erne sin form og sin funktion – som postkort, som siganturhilsen, som ... Tidligere statsminister Helle Thorning Schmidt fortæller om, da hun tog en selfie, der gik verden rundt
    ’Selfie’ lugtede til en begyndelse lidt af ’selvfed’. Men den fandt som så meget andet i 2010’erne sin form og sin funktion – som postkort, som siganturhilsen, som ... Tidligere statsminister Helle Thorning Schmidt fortæller om, da hun tog en selfie, der gik verden rundt
  • Interview
    28. december 2019

    Mor til syrienskriger: »Vi giver dem lov til at tage vores børn, og de slipper afsted med det«

    Siden Anden Verdenskrig har Danmark ikke skullet forholde sig til egne borgeres deltagelse i krige ude i verden. Men det ændrede sig i 2010’erne med etableringen af Islamisk Stat og borgerkrigen i Syrien. Karolina Dam er mor til Lukas, der blev dræbt i kampen for Islamisk Stat i 2014 i Syrien. Hun har stiftet organisationen Sons & Daughters of the World, der henvender sig til pårørende og professionelle, der har brug for viden og gode råd om radikalisering
    Karolina Dams søn Lukas var 18 år, da han rejste til Syrien for at slås for Islamisk Stat. Hun oplevede, at der ingen hjælp var at hente hos myndighederne som forælder.
  • Interview
    28. december 2019

    Bataclan-overlever: »Jeg var klar til at slå et andet menneske ihjel med mine bare hænder«

    Terroren er ikke længere kun en kamp med terroristerne. Den har udløst et opgør om vores omgang med terroren, om følgerne i form af overvågning, kontrol med borgerne og grænser for den personlige frihed. Benjamin Cazenoves er 38 år, grafisk designer og manuskriptforfatter, født og opvokset i Frankrig. Han bor i Aarhus med sin danske kæreste. Den 13. november 2015 var han på spillestedet Bataclan, hvor 89 mennesker blev dræbt i et terrorangreb
    Terroren er ikke længere kun en kamp med terroristerne. Den har udløst et opgør om vores omgang med terroren, om følgerne i form af overvågning, kontrol med borgerne og grænser for den personlige frihed. Benjamin Cazenoves er 38 år, grafisk designer og manuskriptforfatter, født og opvokset i Frankrig. Han bor i Aarhus med sin danske kæreste. Den 13. november 2015 var han på spillestedet Bataclan, hvor 89 mennesker blev dræbt i et terrorangreb
  • Interview
    28. december 2019

    Kampen om skærmtid: »Jeg føler mig indimellem som en politimand, der skal overvåge mine børn«

    Skurken er smartphonen, iPaden og alle de andre små touchskærme. Med dem fandt kampen foran fjernsynet sin afslutning – nu udspiller den sig overalt. Mikkel Vejby Saggau er en af dem, der har kampen inde på kroppen hver dag. Han er 45 år, far til tre børn på 18, ti og syv år og fraskilt. Han er lærer på en specialskole og indehaver af et cateringfirma
    I 2010'erne listede de små skærme sig for alvor ind i børns liv. Kampene om fjernsyn blev nu til kampe om iPads og telefoner. Arkivfoto
  • Interview
    28. december 2019

    »Det bedste ved #MeToo er, at vi nu endeligt taler om det«

    Afsløringen af filmprocenten Harvey Weinsteins omfattende sexovergreb udløste en eksplosion i slutningen af 2010’erne. Af vrede og af mod blandt kvinder verden over til at tale åbent om overgreb, de havde været udsat for. I Danmark var skuespiller og komiker Dorte Rømer en af dem, der mobiliserede #MeToo-bevægelsen
    Dorte Rømer (yderst t.h.) var i 2017 med til at arrangere en oplæsning af vidnesbyrd fra kvinder, der var blevet udsat for overgreb.
  • Interview
    28. december 2019

    Guy Standing: »Jeg får mails hver eneste dag fra mennesker, der skriver: ’Jeg er del af prekariatet’«

    Nye sociale og økonomiske dynamikker dominerer. Og en ny klasse er begyndt at præge de moderne samfund verden over: prekariatet. Det var den britiske økonom og forfatter Guy Standing, der lancerede begrebet i begyndelsen af 2010’erne. I dag kalder han det helt centralt i forståelsen af spændingerne i vores samfund
    I 2011 udkom den britiske økonom Guy Standing med bogen Prekariatet, hvori han tegnede et billede af den hastigt voksende prekære klasse. Snarere end uddannelse har den prekære klasse det til fælles, at det er mennesker, der oplever faldende indkomster, usikre stillinger på arbejdsmarkedet og tab af rettigheder.