Serie

Farvel til 10’erne

Vi lever i årtiets sidste dage, men hvad skete der egentlig? Gennem en række fortællinger om både skærmtid, terror, deleøkonomi, 12-talspiger, Svend Brinkmann, prekariatet og autentisk ost undersøger vi 2010’erne og samler det hele i et monument over en tid, der snart er historie.

Feature
28. december 2019

Da catwalken blev fyldt med store øjenbryn

2010’erne var hårde for alle de kvinder, der i 2000’erne havde skamplukket deres øjenbryn for at være smarte. Nu skulle brynene være store
2010’erne var hårde for alle de kvinder, der i 2000’erne havde skamplukket deres øjenbryn for at være smarte. Nu skulle brynene være store
Note
28. december 2019

Sig det med en fersken-emoji

I 2010’erne tog en ny emoji internettet med storm og tvang Apple til at give alle numseaktivister en undskyldning
I 2010’erne tog en ny emoji internettet med storm og tvang Apple til at give alle numseaktivister en undskyldning
Interview
28. december 2019

»Vi vil få flere katastrofer, som vil påvirke mange mennesker«

Erkendelsen af klimaproblemets omfang steg med rekordfart i 2010’erne. Men erkendelsen slog ikke over i handling, og politikerne tøver stadig. Dorthe Dahl-Jensen, professor i glaciologi ved Niels Bohr Institutet, kalder det fortsatte politiske nøl for farlig, fordi effekten af det, vi gør eller ikke gør, har så langtrækkende virkninger
Igen i år blev blandt andet Portugal hærget af en række skovbrande. Ifølge forskerne skal vi berede os på kun at se flere og flere naturkatastrofer.
Interview
28. december 2019

Kampen om skærmtid: »Jeg føler mig indimellem som en politimand, der skal overvåge mine børn«

Skurken er smartphonen, iPaden og alle de andre små touchskærme. Med dem fandt kampen foran fjernsynet sin afslutning – nu udspiller den sig overalt. Mikkel Vejby Saggau er en af dem, der har kampen inde på kroppen hver dag. Han er 45 år, far til tre børn på 18, ti og syv år og fraskilt. Han er lærer på en specialskole og indehaver af et cateringfirma
I 2010'erne listede de små skærme sig for alvor ind i børns liv. Kampene om fjernsyn blev nu til kampe om iPads og telefoner. Arkivfoto

Sider

  • Interview
    28. december 2019

    I 10’erne kom 12-talspigen til debat: »Vi har skabt et negativt ord for piger, som egentlig bare er dygtige«

    I 10’erne blev der stigende grad talt negativt om 12-talspigen – altså ikke den dygtige kvindelige studerende, men om ordet. Det har en negativ klang, som hverken universitetsfolk eller de unge selv vil kendes ved. Jurastuderende Sara Sarmanlu fik en studentereksamen med topkarakterer, men kan ikke genkende sig selv eller nogen, hun kender, i 12-talspigen
    »Jeg tror, der er en kønsfordom om, at piger ikke kan være ambitiøse og have overskud til venner,« siger Sara Sarmanlu, der blev student med 11,1 i gennemsnit, men efter eget udsagn stadig brugte mere tid på sine venner end på at studere. Arkivfoto
  • Note
    28. december 2019

    Sig det med en fersken-emoji

    I 2010’erne tog en ny emoji internettet med storm og tvang Apple til at give alle numseaktivister en undskyldning
    I 2010’erne tog en ny emoji internettet med storm og tvang Apple til at give alle numseaktivister en undskyldning
  • Interview
    28. december 2019

    Helle Thorning: »Jeg blev rigtig glad for at tage selfies. De skaber et lille øjeblik, hvor man er tæt på hinanden«

    ’Selfie’ lugtede til en begyndelse lidt af ’selvfed’. Men den fandt som så meget andet i 2010’erne sin form og sin funktion – som postkort, som siganturhilsen, som ... Tidligere statsminister Helle Thorning Schmidt fortæller om, da hun tog en selfie, der gik verden rundt
    ’Selfie’ lugtede til en begyndelse lidt af ’selvfed’. Men den fandt som så meget andet i 2010’erne sin form og sin funktion – som postkort, som siganturhilsen, som ... Tidligere statsminister Helle Thorning Schmidt fortæller om, da hun tog en selfie, der gik verden rundt
  • Interview
    28. december 2019

    Mor til syrienskriger: »Vi giver dem lov til at tage vores børn, og de slipper afsted med det«

    Siden Anden Verdenskrig har Danmark ikke skullet forholde sig til egne borgeres deltagelse i krige ude i verden. Men det ændrede sig i 2010’erne med etableringen af Islamisk Stat og borgerkrigen i Syrien. Karolina Dam er mor til Lukas, der blev dræbt i kampen for Islamisk Stat i 2014 i Syrien. Hun har stiftet organisationen Sons & Daughters of the World, der henvender sig til pårørende og professionelle, der har brug for viden og gode råd om radikalisering
    Karolina Dams søn Lukas var 18 år, da han rejste til Syrien for at slås for Islamisk Stat. Hun oplevede, at der ingen hjælp var at hente hos myndighederne som forælder.
  • Interview
    28. december 2019

    Bataclan-overlever: »Jeg var klar til at slå et andet menneske ihjel med mine bare hænder«

    Terroren er ikke længere kun en kamp med terroristerne. Den har udløst et opgør om vores omgang med terroren, om følgerne i form af overvågning, kontrol med borgerne og grænser for den personlige frihed. Benjamin Cazenoves er 38 år, grafisk designer og manuskriptforfatter, født og opvokset i Frankrig. Han bor i Aarhus med sin danske kæreste. Den 13. november 2015 var han på spillestedet Bataclan, hvor 89 mennesker blev dræbt i et terrorangreb
    Terroren er ikke længere kun en kamp med terroristerne. Den har udløst et opgør om vores omgang med terroren, om følgerne i form af overvågning, kontrol med borgerne og grænser for den personlige frihed. Benjamin Cazenoves er 38 år, grafisk designer og manuskriptforfatter, født og opvokset i Frankrig. Han bor i Aarhus med sin danske kæreste. Den 13. november 2015 var han på spillestedet Bataclan, hvor 89 mennesker blev dræbt i et terrorangreb
  • Interview
    28. december 2019

    Kampen om skærmtid: »Jeg føler mig indimellem som en politimand, der skal overvåge mine børn«

    Skurken er smartphonen, iPaden og alle de andre små touchskærme. Med dem fandt kampen foran fjernsynet sin afslutning – nu udspiller den sig overalt. Mikkel Vejby Saggau er en af dem, der har kampen inde på kroppen hver dag. Han er 45 år, far til tre børn på 18, ti og syv år og fraskilt. Han er lærer på en specialskole og indehaver af et cateringfirma
    I 2010'erne listede de små skærme sig for alvor ind i børns liv. Kampene om fjernsyn blev nu til kampe om iPads og telefoner. Arkivfoto
  • Interview
    28. december 2019

    »Det bedste ved #MeToo er, at vi nu endeligt taler om det«

    Afsløringen af filmprocenten Harvey Weinsteins omfattende sexovergreb udløste en eksplosion i slutningen af 2010’erne. Af vrede og af mod blandt kvinder verden over til at tale åbent om overgreb, de havde været udsat for. I Danmark var skuespiller og komiker Dorte Rømer en af dem, der mobiliserede #MeToo-bevægelsen
    Dorte Rømer (yderst t.h.) var i 2017 med til at arrangere en oplæsning af vidnesbyrd fra kvinder, der var blevet udsat for overgreb.
  • Interview
    28. december 2019

    Guy Standing: »Jeg får mails hver eneste dag fra mennesker, der skriver: ’Jeg er del af prekariatet’«

    Nye sociale og økonomiske dynamikker dominerer. Og en ny klasse er begyndt at præge de moderne samfund verden over: prekariatet. Det var den britiske økonom og forfatter Guy Standing, der lancerede begrebet i begyndelsen af 2010’erne. I dag kalder han det helt centralt i forståelsen af spændingerne i vores samfund
    I 2011 udkom den britiske økonom Guy Standing med bogen Prekariatet, hvori han tegnede et billede af den hastigt voksende prekære klasse. Snarere end uddannelse har den prekære klasse det til fælles, at det er mennesker, der oplever faldende indkomster, usikre stillinger på arbejdsmarkedet og tab af rettigheder.