Forført

Operation Gift

Da FBI-agenter gennemsøgte et hjem i Florida for biologiske våben, fandt de en kvittering på en pakke afsendt til Østjylland
Resumé
I et desperat forsøg på at redde sit forhold til den ukrainske kvinde Inna var Bjarne rejst til hendes hjemby Odessa for at forhindre hende i at omgås med sin ekskæreste. Bjarne havde indledt et intenst og følelsesladet forhold til hende over nettet, men havde aldrig mødt hende i virkeligheden.

Nu havde hun havde genoptaget kontakten til sin ekskæreste, og Bjarne var drevet så langt ud af jalousi, at han havde planlagt et mord på ham.

Men turen til Odessa var et flop. Inna nægtede at mødes med ham, selv om Bjarne efterhånden havde brugt titusindvis af kroner på dyre smykker, flybilletter og betaling til en russisk privatdetektiv. Han vendte slukøret hjem, men fortsatte jagten på den mystiske rival. Kort efter dukkede en pakke fra USA op.

Information bringer i denne serie hele historien om Bjarne og hans ulykkelige forelskelse. Artiklerne er baseret på interviews med sagens hovedperson, hans personlige optegnelser og mailkorrespondancer, aktindsigt i dokumenter fra Østjyllands Politi og de amerikanske domstole samt interviews med den danske anklagemyndighed og forbundspolitiet i USA.

Bjarne og Ole er opdigtede navne. Information er bekendt med deres sande identiteter.

Dette er en virkelig historie.
KAPITEL 8
En skødesløs amerikansk teenager
En eftermiddag i januar 2014 drejede en ung mand ved navn Jesse Korff ned ad en blind vej i Florida. Han parkerede sin brune Buick Sedan og hoppede ud med en McDonald's-pose i hånden.

I månedsvis havde han planlagt denne udveksling. Nu skulle han bare efterlade pakken og komme tilbage efter pengene.

Jesse Korff skjulte posen under en lavstammet palme og kørte sin vej. Omkring klokken 14.10 dukkede køberen op. Han fandt straks posen og efterlod 500 dollars i kontanter.

Kort efter vendte Jesse Korff tilbage for at hente pengene. På afstand holdt agenter fra de amerikanske myndigheder øje med den unge mand, idet han hoppede tilbage i bilen og kørte sin vej.
De amerikanske myndigheder var kommet på sporet af Korff i november 2013.

Homeland Security Investigations – forkortet HSI – havde i månedsvis overvåget den digitale markedsplads Black Market Reloaded og var på jagt efter folk, der handlede med ulovlige varer. Hjemmesiden var et slaraffenland af skydevåben, stoffer, falske dokumenter og andre fristelser.

Korff havde under dække af brugernavnet Snowman840 reklameret for salg af den livsfarlige gift abrin – køb fem doser, få én gratis. Et tilbud, der naturligt nok må have vakt myndighedernes interesse. En HSI-agent havde derfor kontaktet Korff under dække af at være interesseret i en dosis abrin.

Agenten spurgte, om han kunne få tilsendt en vareprøve, men det afslog Snowman840. I stedet skrev han, at han havde fået »positiv feedback« på sine tidligere salg.

Underforstået: Giften virkede efter hensigten.

I løbet af de følgende måneder fik de forhandlet sig frem til en pris. Korff tilbød mængderabat og gik derfor med til at sælge to doser af den dødelige gift for 2.500 dollars. Han foreslog desuden, at køberen hældte giften i en drink – for eksempel whisky eller rom – og serverede den for sit intetanende offer. Abrinen ville virke i løbet af få dage.

»Ingen læge vil fatte mistanke om en forbrydelse, så der vil formentlig ikke blive foretaget nogen obduktion, men selv hvis der gør, vil den ikke vise noget,« forklarede Korff. Hans beskeder var som regel fulde af stavefejl og grammatiske lemfældigheder.

Giften, forklarede Jesse Korff, ville blive leveret i en glasampul indstøbt i et udhulet stearinlys. Agenten overførte derefter 1,608 bitcoins til Korff. Resten af pengene ville Jesse Korff få i kontanter og en efterfølgende overførsel.

Sent om aftenen, 14. januar 2014, sendte Jesse Korff en række billeder til HSI-agenten. Billederne viste, hvor han havde tænkt sig at efterlade posen med de to doser gift.
(...) jeg lægger det bag skiltet i en McDonald’s-pose. Der er to stearinlys i, hver indeholdende en ampul fyldt med brun væske. Det er den orale dosis abrin.
Den følgende dag, hvor udvekslingen skulle finde sted, var Korff under konstant overvågning fra de amerikanske myndigheder. Fra det øjeblik han forlod sit hjem i LaBelle, Florida, til han hentede de 500 dollars under palmen.

Manden, der havde efterladt pengene, var i virkeligheden FBI-agent.

Tre dage efter udvekslingen blev Jesse Korff anholdt og senere idømt ni års fængsel for at fremstille og sælge den dødsensfarlige gift.

Senere laboratorieundersøgelser viste, at begge stearinlys i McDonald’s-posen ganske rigtigt indeholdt en dosis af den ekstremt dødelige gift abrin.

Efter anholdelsen af Korff foretog myndighederne en tre dage lang ransagning af hans hjem i LaBelle. Her fandt de blandt andet computere, åndedrætsværn, nåle, filtre og adskillige skydevåben samt en mængde paternosterbønner, som netop er den type bønner, man udvinder abrin fra.

Myndighederne fandt også en kvittering for afsendelse af en pakke til det østlige Jylland. En oplysning, der kort efter tilflød dansk politi.
Terrorransagningsteamet undersøger Bjarnes bopæl. Foto: Østjyllands Politi
FBI’s hollandske forbindelsesofficer i Danmark, Johannes Van Den Hoogan, ringede den 29. januar 2014 til Politiets Efterretningstjeneste (PET). Han havde noget vigtigt at meddele. Det drejede sig om et potentielt masseødelæggelsesvåben, der var blevet smuglet ind i Danmark.

Kort efter, klokken 13:00, indfandt Van Den Hoogan sig i PET’s hovedkvarter i Buddinge, hvor der i mellemtiden var blevet indkaldt til hastemøde. Ved mødet deltog også en politikommissær fra Rigspolitiet.

Hollænderen orienterede mødets deltagere om de væsentligste detaljer vedrørende anholdelsen af den unge Jesse Korff i Florida, der havde fundet sted halvanden uge forinden.

Det var på dette møde, politiet i Danmark første gang hørte om fundet af våben og giftstoffer i Korffs hjem samt en kvittering for afsendelse af en pakke til en adresse i Jylland, dateret 19. december 2013.

Politiet valgte at slå til samme aften. Bjarne og hans sambo Ole blev anholdt, og den følgende morgen, den 30. januar, ankom et team fra Østjyllands Politi til deres røde hus for at foretage en ransagning. Iført hvide heldragter, handsker, mundbind og blå plasticovertræk på skoene gav de sig klokken lidt over 11 til at gennemsøge huset minutiøst.

Som det fremgik af den efterfølgende rapport, var der »meget snavset og rodet overalt«.

På Bjarnes skrivebord i stuen fandt de en række genstande, der på mange måder opsummerede det seneste halve år i hans liv:

En hotelkvittering fra Ukraine, en kvittering for leje af en bil fra Eurocar med 1.272 kørte kilometer og to mørkegrønne notesbøger indeholdende formler og noter om køb af gift, navne og adresser. Der lå også en kraftig papkonvolut fra USA.

»Sagens genstand«, en lille ampul indeholdende 4 milliliter gulbrun væske, blev fundet i øverste skuffe i en kommode i Bjarnes soveværelse, som han selv havde udpeget for politiet aftenen forinden. Ampullen var pakket ind i en afklippet finger fra en blå plastichandske og lå omgivet af små rester af stearin. En senere undersøgelse hos Center for Biosikring og Bioberedskab viste, at der ganske rigtigt var tale om giftstoffet abrin, i en mængde stærk nok til at tage livet af mellem 2 og 20 mennesker.

Politiet var på det tidspunkt begyndt at omtale sagen som ’Operation Gift’.
Bjarne havde, uden at de danske myndigheder havde opdaget noget, ved hjælp af få klik på sin computer smuglet et potentielt masseødelæggelsesvåben ind i landet og havde fået pakken leveret til sin adresse af et intetanende postbud. Han havde taget næsten alle forholdsregler, krypteret sin kommunikation og forsøgt at undgå at efterlade digitale spor.

Nu var han blevet fældet af noget så banalt som en postkvittering.

Det var, som om grænsen mellem virkeligheden og Bjarnes digitale fantasiverden var blevet udvisket i månederne op til anholdelsen. På mange måder havde planlægningen af mordet været et hobbyprojekt som så mange andre. Det var, som om han havde opfundet et computerspil til sig selv, og ligesom da han var barn, havde han ladet sig opsluge fuldstændig af spillet.

Samtidig havde han haft et oprigtigt ønske om at møde Inna i den virkelige verden. Hans kærlighed var ikke kun kommet til udtryk på en computerskærm.

På samme måde var planerne om at likvidere ekskæresten måske heller ikke forblevet teoretiske, hvis ikke politiet havde grebet ind.

Bjarne var ikke engang selv sikker på, hvor tæt han mon havde været på at tage livet af et andet menneske.
Efter anholdelsen blev Bjarne afhørt af en betjent, der ville have en forklaring på, hvorfor han havde haft dødsensfarlig gift liggende i sit soveværelse.

Bjarne tilstod alt.

Politiet kendte ham i forvejen fra »et par småsager« fra hans fortid som venstrefløjsaktivist, men han havde aldrig prøvet noget i denne størrelsesorden. Han var nervøs for at blive forvekslet med en potentiel terrorist og valgte derfor at samarbejde.

Under afhøringen fortalte han om Inna, om sit travle arbejde, rejsen til Odessa, ekskæresten, den russiske privatdetektiv og om pakken fra USA.

Giften, fortalte han, skulle bruges til at »fjerne ekskæresten fra ligningen«, så han og Inna endelig kunne være alene sammen. Betjenten skrev, at »(sigtede) betragtede drab som en sidste udvej«.

Senere samme aften rykkede politiets afdeling for efterforskning af it-kriminalitet, NITES, ud til Bjarnes hus.

I stuen stod en bærbar PC, omgivet af stakkevis af papirer og et halvt spist aftensmåltid, som Bjarne havde efterladt, da han blev anholdt.

På husets førstesal stod endnu tre computere med to ekstra skærme, og i kælderen var der installeret en hjemmelavet computer med tre harddiske og et vandkølingssystem. Alt sammen var forbundet gennem et netværk, der gjorde det muligt at fjernstyre computerne fra forskellige steder i huset.

På en af computerne fandt efterforskerne adskillige billeder, som så ud til at være af Inna. De fandt også nogle billeder af mænd af »mellemøstlig oprindelse«.

Ransagningen fortsatte til langt ud på natten.

I papirkurven på en af de bærbare computere var der også et kort, der så ud til at vise udsnit af Odessa, samt en ildevarslende fil med navnet unfriendlysolution.txt.

Indholdet af tekstfilen så ud til at være en reklame for en lejemorder, som Bjarne havde downloadet fra internettet i begyndelsen af december.

I de følgende uger begyndte politiet at arbejde sig gennem de hundredvis af mails og beskeder, Bjarne havde udvekslet med Inna, Dmitri, den græske ekssoldat og Jesse Korff.

Ole blev hurtigt løsladt. Bjarne sad nu for sig selv i Randers Arrest, naget af skyldfølelse over for Ole og sin familie, som han ikke havde fortalt om forholdet til Inna, og som nu kun kunne besøge ham i arresten.

Inna fyldte også hans tanker.

Selv om hun havde skuffet ham, og selv om det i stigende grad begyndte at gå op for Bjarne, at hun måske ikke på noget tidspunkt havde haft reelle hensigter, savnede han hende stadig.
I næste afsnit:

En livsfarlig fantasi. Den ultimative ydmygelse. Nu venter en spektakulær retssag og et kig ind i en ensom mands tanker.
Få fortsættelsen på mail
Tilmeld dig her. Vi skriver til dig, når der kommer et nyt afsnit, eller der er nyt om serien
Tekst: Sebastian Abrahamsen, Mathias Koch Stræde
Foto: Jakob Dall, Østjyllands Politi, Roger W/Creative Commons (CC by 2.0)
Cover: Østjyllands Politi
Redaktion: Anton Geist
Digital produktion: Jens Christoffersen

Dagbladet Information

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu