Forført

En livsfarlig fantasi. Den ultimative ydmygelse

Selv om en person ikke eksisterer i virkeligheden, kan det godt være kriminelt at forsøge at slå vedkommende ihjel
Resumé
Bjarne var blevet anholdt. Den gift, han i sin mørkeste stund havde købt over nettet for at slå sin rival i et digitalt trekantsdrama ihjel, var blevet sporet af de amerikanske myndigheder.

Nu sad han i arresten og afventede dom, anklaget for forsøg på manddrab på en person, som måske ikke engang eksisterede. Inna, den ukrainske kvinde, han havde mødt på nettet, og som han havde forelsket sig i, havde været som en drøm.

Måske havde det hele faktisk været lidt for godt til at være sandt.

Information bringer i denne serie hele historien om Bjarne og hans ulykkelige forelskelse. Artiklerne er baseret på interviews med sagens hovedperson, hans personlige optegnelser og mailkorrespondancer, aktindsigt i dokumenter fra Østjyllands Politi og de amerikanske domstole samt interviews med den danske anklagemyndighed og forbundspolitiet i USA.

Bjarne er et opdigtet navn. Information er bekendt med hans sande identitet.

Dette er en virkelig historie.
KAPITEL 9
En livsfarlig fantasi
Bjarne havde svært ved at fatte, hvordan han var endt her. Hans kærlighed til en kvinde havde drevet ham til vanvid. Nu sad han varetægtsfængslet, anklaget for mordforsøg, og risikerede fængsel for sine handlinger.

Fra sin computer derhjemme havde han på få måneder fået kontakt til mennesker fra hele verden. De havde alle påvirket hans liv på hver deres måde, og han havde også forsøgt at påvirke deres. Han havde forelsket sig blindt i en komplet fremmed, betalt 21.000 kroner for at kommunikere med hende via internettet, betalt endnu flere penge til en russisk privatdetektiv, som det aldrig lykkedes at finde hendes påståede elsker, han havde købt dyre gaver, var rejst hele vejen til Ukraine, og endelig havde han indkøbt midlerne af en amerikansk teenager til at begå den ultimative forbrydelse.

Nu begyndte han at tænke over, hvor mange af de mennesker, han havde været i kontakt med, der rent faktisk eksisterede eller virkelig var dem, de udgav sig for at være.

Inna, hendes ekskæreste, Dmitri, den indiske giftsælger, som aldrig leverede varen. Havde de bedraget ham og udnyttet hans godtroende natur?

Forestillingen om at have et meningsfuldt forhold til et andet menneske gennem internettet havde været behagelig, så længe den varede. Men boblen var bristet, så snart den virkelige verdens begrænsninger trængte sig på.

Sådan havde det været, da Susan, hans første onlinekæreste, pludselig døde og viste sig at være en helt anden end den, hun havde foregivet at være, og sådan havde det også været, da Bjarne rejste til Odessa for at finde Inna og endte med at vandre rundt i gaderne alene. Han havde forsøgt at virkeliggøre den fantasiverden, hvor han og Inna kunne være et par, og dermed havde han brudt fortryllelsen.

Bjarne var vokset op i den digitale tidsalders tidligste barndom. Han havde lært at mestre redskaberne til at manøvrere i den digitale verden – programmering, kryptering, hacking. Men han havde aldrig lært at forstå den kynisme og grådighed, der drev andre til at bedrage tillidsfulde mennesker som ham selv. Det gjorde ham på én gang til den perfekte forbryder og det perfekte offer.

Nu havde hans frustrationer drevet ham til at smugle et af verdens farligste giftstoffer ind i landet – lige for næsen af de danske myndigheder.

Sagen mod ham rejste flere svære spørgsmål. Hvor stoppede en mands digitale fantasier, og hvor begyndte den virkelige verden, hvor mennesker lever og dør og kan blive slået ihjel med gift? Hvor langt ind i virkeligheden skulle fantasien strække sig, før det blev kriminelt? Kunne man blive dømt for at ville dræbe en fantasifigur?

Alt det skulle retssagen vise.
Sager om mordforsøg med eksotiske giftstoffer var ikke hverdagskost for politiets efterforskere i Østjylland.

I marts 2014 ringede en kriminalassistent til chefen for Center for Biosikring og Bioberedskab for at høre, om man kan »’smage’ abrin, såfremt man eksempelvis får det i en drink«. Chefen for centret svarede lakonisk, at man »af gode grunde ikke har undersøgt dette«, men at han ville mene, giften var smagløs.

Politiet forsøgte også at finde frem til Inna, ligesom Bjarne havde gjort. De brugte billeder og en video fra hendes offentligt tilgængelige Instagram-profil til at kortlægge hendes færden. I foråret 2014 havde Inna, mens de politiske spændinger ulmede i Ukraine, for eksempel filmet en demonstration i Odessa fra en lejlighed i et højhus og offentliggjort den med teksten »#ukraine odessa ikke krig«.

Politiet forsøgte ved hjælp af Google Maps og Google Streetview at regne ud, hvilken lejlighed hun mon havde befundet sig i, da hun optog videoen. Men her strandede politiets bestræbelser på at finde Inna tilsyneladende. Ligesom Bjarne kunne de ikke være sikre på, om hun eller hendes ekskæreste eksisterede i virkeligheden.

Inden retssagen blev Bjarne mentalundersøgt. I konklusionen stod der, at hans personlighed var præget af »skizoide træk«. Han havde »nedsat evne til at udtrykke følelser, vanskeligt ved samspillet med andre mennesker og forkærlighed for soloaktiviteter«. Desuden havde han »Asperger-lignende træk med tilbøjelighed til at blive optaget af projekter og være meget vedholdende i disse aktiviteter«.

Psykiateren, der undersøgte Bjarne, skrev også i mentalerklæringen, at Bjarne havde udviklet symptomer på depression i kølvandet på sin fars selvmord i 2000 og ’Susans’ død i 2008. I 2005 var han blevet henvist til lokalpsykiatrien i Viborg, og siden 2010 havde han haft jævnlige samtaler med en psykolog.

Men undersøgelsen konkluderede samtidig, at Bjarne ikke var sindssyg og heller ikke havde været det i perioden omkring planlægningen af mordet.

Han kunne derfor afsone i et almindeligt fængsel, hvis han blev dømt.
Kuverten fra forsendelsen af giftampulerne blev fundet i Bjanrnes hjem. Foto: Østjyllands Politi
I juni kom sagen mod Bjarne endelig for retten. Han nægtede sig skyldig i forsøg på manddrab og forsøgte at overbevise retten om, at han reelt havde lagt tanken om at myrde Innas ekskæreste bag sig. Han havde indset, at Inna ikke ville have ham, uanset om mr. Big var i live eller ej. Årsagen til, at han ikke havde skaffet sig af med giften, forklarede han, var, at han ikke så den som en trussel. Det var bare noget, der lå i hans skuffe.

Han fortalte også, at han var begyndt at tvivle på, om Inna i virkeligheden var den, hun udgav sig for at være, eller om hun og hendes påståede ekskæreste i det hele taget eksisterede.

Anklageren fremlagde intime detaljer fra Bjarnes mails til Inna for retten og stillede nærgående spørgsmål om hans kærlighedsliv.

For tilhørerne i retten – pressen og hans familie – tilbød beviserne et kig ind i en ensom mands verden. For Bjarne var det den ultimative ydmygelse. Denne sky mands inderste drømme og personlige særheder blev pludselig genstand for offentlighedens interesse. Ting, han havde skrevet og tænkt i afmagt, håbløst forelsket, vendte nu tilbage for at hjemsøge ham.

Bjarne vidste godt, at han kunne virke sær i andre menneskers øjne. Det var jo netop derfor, han havde søgt kærligheden på nettet, i et fremmed land.

Dommen faldt 26. juni 2014. Retten lagde blandt andet vægt på, at Bjarne ikke havde skilt sig af med giften, selvom han påstod, at han havde opgivet sine mordplaner, og at han havde bedt privatdetektiven Dmitri om at fortsætte sine undersøgelser af, hvem ekskæresten var, helt frem til anholdelsen.

Bemærkelsesværdigt var det, at retten fandt det »uden betydning«, om ekskæresten rent faktisk eksisterede. Så længe Bjarne havde opfattet ham som en virkelig person, var der tale om et mordforsøg. Men det var samtidig en formildende omstændighed, at Bjarne endnu ikke kendte offerets identitet, og at han var »under indflydelse af stærk sindsbevægelse«.

Bjarne blev dømt skyldig i forsøg på manddrab og i at have anskaffet sig den farlige gift.

Dommen lød på tre års fængsel.
Den første måneds tid afsonede Bjarne fortsat i Randers. Uden internet og uden mulighed for at komme i kontakt med sin elskede Inna. De havde ikke skrevet sammen i fem måneder. Selv nu, hvor hans kærlighed til hende havde sendt ham bag tremmer, længtes han efter at skrive med hende. Han måtte finde på en løsning.

Mens han ventede på at blive flyttet til et fængsel, fordrev han tiden i arresten ved at hakke sig igennem en bog af den russiske forfatter Aleksandr Pusjkin – på russisk vel at mærke. Ord for ord og med en ordbog ved sin side. Han havde ikke opgivet at lære sproget.

For at holde sig i form gjorde han det til rutine at løbe i cirkler i arrestens lille gård. Resten af tiden samlede han tøjklemmer.

I efteråret blev han flyttet til Kragskovhede Fængsel i Nordjylland. Stadig desperat efter at genoptage kontakten til Inna.

Han vandt hurtigt personalets tillid og fik privilegier, som de andre indsatte ikke havde. Han fik lov at arbejde med skov- og landbrug og kørte omkring i store maskiner og fældede træer med en motorsav. Han genoptog sine studier på Aarhus Universitet, som han havde forsømt i så mange år, og personalet lod ham nogle gange låne en bil, så han kunne køre ind til byen.

Blandt de andre indsatte fik Bjarne ufrivilligt ry for at være en, man ikke lagde sig ud med. Han var en stor mand på 1,90, vant til at arbejde med sprængstoffer og i stand til at forgifte folk. De lod ham være i fred.

Bjarnes fremtoning som mønsterfange gjorde, at han var underlagt færre restriktioner end de andre. Derfor lykkedes det ham en dag, hvor han var vendt tilbage efter en udgang, at smugle et trådløst mobilmodem ind i fængslet, gemt under hans ene skosål. Han loggede straks ind på Anastasiadate. Inna havde ikke sendt ham en eneste besked i løbet af de ni måneder, han nu havde siddet inde.

Bjarne skrev til hende, at han var ked af, at de havde mistet kontakten, og at han nu sad i fængsel, dømt for mordforsøg. Inna skrev, at hun var chokeret.
Jeg havde en ide om, at der var noget galt, siden du var holdt op med at tale med mig. Jeg tænkte nok, at du var en sær person.
I de følgende måneder fortalte Bjarne i vage termer om, hvad der var sket med ham.

Inna skrev, at forholdet med Mr. Big ikke havde holdt i længden, og at hun havde været nødt til at lukke sin virksomhed på grund af krigen mellem Rusland og Ukraine.

Bjarne svarede undvigende, hver gang hun spurgte, hvem han dog havde forsøgt at myrde og hvorfor. Han forklarede sig med, at det var noget politisk, og at han var bange for, at deres samtaler blev overvåget.

Men 1. juledag, præcis et år efter at han var rejst til Odessa for at forhindre Mr. Bigs kurtisering, krøb han endelig til korset.
Jeg bestilte giften i de mørke timer, dengang du valgte denne anden mand frem for mig. I min egen forvrængede logik, i de smertefulde dage, tænkte jeg, at hvis alt andet slog fejl, ville jeg forsøge at dræbe denne mand for at vinde dig tilbage.

Jeg forstår fuldt ud, hvis du ikke længere vil tale med mig. Jeg skammer mig dybt over mine dumme handlinger og fortryder inderligt de fejltrin, jeg har begået, men jeg kan ikke ændre fortiden.
For første gang i deres lange brevveksling lød Inna nu oprigtigt bange. Hun mente, det ville være bedst, hvis de afbrød al kontakt fremover. Hun fik pludselig travlt med at forklare, at hun lige havde fået visum til Italien, hvor hun skulle bo og arbejdede i de næste to måneder, og at hun for øvrigt ville lukke sin datingprofil, mens hun var væk.

Hun skrev:
Jeg anmoder dig venligst om ikke at skrive til mig.
Det var sidste gang, Bjarne hørte fra Inna.
Efterskrift
Bjarne blev løsladt i januar 2015. Han har stadig en profil på Anastasiadate.com, men han bruger ikke siden så meget.

Med hensyn til Inna, så finder vi nok aldrig ud af, præcis hvem hun er, eller hvorfor hun opsøgte Bjarne. Måske har hun virkelig bare været en forvirret sjæl, der ikke helt vidste, hvad hun ville, men elskede at føle sig eftertragtet af flere mænd ad gangen. Måske har hun faktisk betragtet Bjarne som en slags sjæleven. Og i et andet liv var de måske endt sammen, hvis det ikke havde været for hendes ekskæreste. En anden mulig forklaring er naturligvis, at Bjarne er blevet narret for titusindvis af kroner, og at Inna aldrig har været interesseret i et forhold med ham i den virkelige verden.

Selv foretrækker han den første forklaring. Også selvom han stadig, flere år senere, er i tvivl om, hvad det egentlig er, han har været udsat for.

Internettet giver uanede muligheder for menneskelig kontakt. Samtidig er ethvert praktisk behov for at mødes i den virkelige verden næsten elimineret. Kombinationen gør det både nødvendigt – og ekstremt svært – at stole på mennesker, vi kun har mødt online. Ingen kan vide med sikkerhed, hvem der sidder dér på den anden side af skærmen.

Bjarne vil ikke afvise, at han en dag finder kærligheden på nettet igen. Det er heller ikke umuligt, at han kan falde for et svindelnummer. Som han siger, kræver romantik altid et vist mål af naivitet.
SLUT
Tekst: Sebastian Abrahamsen, Mathias Koch Stræde
Foto: Sigrid Nygaard, Østjyllands Politi
Cover: Jakob Dall
Redaktion: Anton Geist
Digital produktion: Jens Christoffersen

Dagbladet Information

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for emil groth

At skrive til Olga som får løn får at skrive mails, eller om man bruger uanede af timer foran et fjernsyn og glor på alle dem som ikke betaler skat, jeg ved snart ikke hvad der er mest sært.