Serie

Vi fortæller naturvidenskaben forfra

Naturvidenskaben er en nøgle til at forstå vor tids største udfordringer, fra corona- til klimakrisen, og dens historie er fyldt med fortællinger om usandsynlige gennembrud, vilde fejlskud og store erkendelser.

I denne serie ser vi året igennem på verden med videnskabens øjne for at forstå naturens komplicerede sammenhænge, og hvordan de former vores liv.

Hele serien findes også som oplæste artikler – du kan høre dem her eller klikke på afspilleren inde i selve artiklen.

Serien er støttet af Carlsbergfondet.

Mysteriet om mørkt stof og mørk energi, fortæller os, hvor lidt vi egentlig ved om universet

Alle partiklerne, atomerne, molekylerne, asteroiderne, planeterne, stjernerne og galakserne udgør kun meget, meget lidt af universets indhold – cirka fem procent, mener man i dag. Resten befinder sig i mørket som mørkt stof og mørk energi, og det er to meget store mysterier

Nobelpristager bag planetrevolutionen: »Jeg er helt besat af at finde Jordens tvilling«

Det er ikke kun på Mars, vi søger efter liv. De seneste årtier har astronomien oplevet en regulær planetrevolution, fundet tusinder af fjerne planeter, og nu spejder man efter tegn på liv. Schweiziske Didier Queloz var med til at starte det hele og fik i 2019 nobelprisen for sin indsats. Han tror på liv i rummet og er besat af ideen om at finde en planet, der ligner vores

Bliver du svimmel og forvirret af kvantemekanik? Godt. Så er du ved at forstå det

Det gode budskab er, at kvantemekanikken er vanvittigt vigtig. Uden den havde vi hverken MR-skannere, mobiltelefoner eller refleksfri brilleglas. Det dårlige er, at kvantemekanikken er vanvittigt svær at forstå, for den udfordrer vores verdensbillede radikalt. Mange af indsigterne skyldes en piberygende mand, der udskød sin bryllupsrejse, fordi han havde fået en vild idé

Når alt koges ned, findes der fire fundamentale naturkræfter. Fire!

Det er dem, der har ansvaret for al vekselvirkning i universet. De er årsagen til, at solen varmer dit ansigt, at vi har en atmosfære og et klima, og at du ikke, hvis du laver et lille hop, fortsætter ud i universet. Vi præsenterer naturens superkræfter én for en

Vulcan var en kendt og elsket planet, indtil Einstein smadrede den med fiks idé

I mange år mente man, at der var en mystisk planet, der kredsede tæt om solen. Flere astronomer påstod at have set den, og planeten fik navnet Vulcan. Men da Albert Einstein kom på banen med relativitetsteorien, en ny radikal teori om tid, rum og tyngdekraft, forsvandt Vulcan med et puf, og verden blev aldrig den samme igen

Her er den absurd korte historie om, hvordan vi opdagede, at mennesket ikke er verdens navle

De seneste femhundrede år har været én lang degradering af menneskets plads i universet. Fra vi i årtusinder var de stolte beboere i centrum af verden, cirkulerede vi pludselig rundt på en ubetydelig planet. Her er en absurd kort gennemgang af stolte verdensbilleder, der stod for fald
Mod det uendelige ...

Solsystemet er i den mere festlige afdeling af det store tomme rum, rummet

Universet er så utrolig stort, at alverdens asteroider og planeter og stjerner og galakser nærmest intet fylder. Men med alle de store sten, der hele tiden krydser Jordens bane, skal vi være glade for, at der er så god plads. Bliv lidt klogere på Mars og vores andre naboer, mens du venter på, at NASA forhåbentlig lander på den røde planet i aften

Lyset fra universets fødsel skinner stadig, du kan se det som støj på et gammelt fjernsyn

Af alle verdens store spørgsmål må det største lyde sådan her: Hvor kommer universet fra? Svaret skal blandt andet findes i en gammel antenne med duelort på, og hos en dansk fyr, som med jævne mellemrum får en sms fra rummet

Verden kan ikke sættes på formler, den er alt for vild. Det er matematikken også

I årtusinder har vi brugt matematikken til at forsøge at forstå og forklare verden. Og den har vist sig ekstremt effektiv til det. Til tider så effektiv, at man har troet, at verden var matematisk i sin inderste kerne. Men det er også en tillokkende idé, for matematikken virker – nogle gange så godt, at man kan opdage en ny planet uden at se op fra sine ligninger

Verden er i krise, og hvis vi vil forstå den, må vi først forstå naturvidenskaben

Vi står midt i en klimakrise, en biodiversitetskrise og en pandemi, og det står efterhånden klart: Vi må alle have en vis forståelse for naturvidenskab, hvis vi skal forstå verden i dag. Men hvor skal man starte? Gennem hele 2021 fortæller Information naturvidenskaben forfra – lige fra universets uendelighed over jordkloden og klimaet til genernes mysterier

Mest læste

  1. Alle partiklerne, atomerne, molekylerne, asteroiderne, planeterne, stjernerne og galakserne udgør kun meget, meget lidt af universets indhold – cirka fem procent, mener man i dag. Resten befinder sig i mørket som mørkt stof og mørk energi, og det er to meget store mysterier
  2. Det er ikke kun på Mars, vi søger efter liv. De seneste årtier har astronomien oplevet en regulær planetrevolution, fundet tusinder af fjerne planeter, og nu spejder man efter tegn på liv. Schweiziske Didier Queloz var med til at starte det hele og fik i 2019 nobelprisen for sin indsats. Han tror på liv i rummet og er besat af ideen om at finde en planet, der ligner vores
  3. Det gode budskab er, at kvantemekanikken er vanvittigt vigtig. Uden den havde vi hverken MR-skannere, mobiltelefoner eller refleksfri brilleglas. Det dårlige er, at kvantemekanikken er vanvittigt svær at forstå, for den udfordrer vores verdensbillede radikalt. Mange af indsigterne skyldes en piberygende mand, der udskød sin bryllupsrejse, fordi han havde fået en vild idé
  4. Det er dem, der har ansvaret for al vekselvirkning i universet. De er årsagen til, at solen varmer dit ansigt, at vi har en atmosfære og et klima, og at du ikke, hvis du laver et lille hop, fortsætter ud i universet. Vi præsenterer naturens superkræfter én for en
  5. Universet er så utrolig stort, at alverdens asteroider og planeter og stjerner og galakser nærmest intet fylder. Men med alle de store sten, der hele tiden krydser Jordens bane, skal vi være glade for, at der er så god plads. Bliv lidt klogere på Mars og vores andre naboer, mens du venter på, at NASA forhåbentlig lander på den røde planet i aften
  6. Vi står midt i en klimakrise, en biodiversitetskrise og en pandemi, og det står efterhånden klart: Vi må alle have en vis forståelse for naturvidenskab, hvis vi skal forstå verden i dag. Men hvor skal man starte? Gennem hele 2021 fortæller Information naturvidenskaben forfra – lige fra universets uendelighed over jordkloden og klimaet til genernes mysterier
  7. De seneste femhundrede år har været én lang degradering af menneskets plads i universet. Fra vi i årtusinder var de stolte beboere i centrum af verden, cirkulerede vi pludselig rundt på en ubetydelig planet. Her er en absurd kort gennemgang af stolte verdensbilleder, der stod for fald
  8. I mange år mente man, at der var en mystisk planet, der kredsede tæt om solen. Flere astronomer påstod at have set den, og planeten fik navnet Vulcan. Men da Albert Einstein kom på banen med relativitetsteorien, en ny radikal teori om tid, rum og tyngdekraft, forsvandt Vulcan med et puf, og verden blev aldrig den samme igen