Serie

Globalt lederskab under coronakrisen

Hvordan har verdens store lande og deres ledere klaret coronakrisen – indtil videre? Det undersøger Information i denne lederserie.

Leder
25. juli 2020

Ét år med BoJo, COVID-19 og kaos

Boris Johnson har nu været ved magten i præcis et år. Det har været en rutsjebanetur uden sidestykke. COVID-19 har testet premierministeren til det yderste. Han vandt sit liv i kampen mod sygdommen, men kan let tabe sit politiske projekt til langtidsfølgerne af pandemien
»Boris Johnson vil gerne være Churchill, men indtil nu har han mest været en feel-good-premierminister, der lover medvind på cykelstien. Hvordan mon han vil klare sig i den stive modvind, der venter?« spørger Jakob Illeborg.
Leder
24. juli 2020

Coronakrisen har genfortryllet Merkel: Fra ’lame duck’ til europæisk anfører

Få ledere har klaret sig så suverænt gennem første fase af coronakrisen som Tysklands kansler Merkel. Hendes stærke nerver og afdæmpede stil har været afgørende. Men hendes momentane succes skyldes også Tysklands føderale struktur og historisk held
»Pludselig blev Merkel fejret i titusindvis af kommentarer – især for ikke at være Trump: en rolig, uforfængelig kvinde med en doktorgrad i fysik, ja tak. En skruppelløs businessmand med fortid som vært i et realityprogram, nej tak. Pludselig havde den ellers slagne Angie atter et strejf af leader of the free world,« skriver Mathias Sonne i denne leder.
Leder
23. juli 2020

Coronakrisen presser Kina til en mere konfrontatorisk ledelsesstil

Virusudbruddet er under kontrol, men den kinesiske økonomi vakler, og partiet med Xi Jinping i spidsen må spille med musklerne ude for at skabe opbakning hjemme
»Jo længere krisen trækker ud, desto større er risikoen for, at nye konflikter kommer til, og at de eksisterende eskalerer,« skriver Lasse Karner i denne leder om Kina, Xi Jinping og det kommunistiske styre i vores serie om det globale lederskab under coronakrisen.
Leder
21. juli 2020

Trump dumper til coronaeksamen. Men er USA’s svigt virkelig hans skyld?

Gennem historien har myndigheder altid søgt at skjule eller nedtone udbrud af smitsomme sygdomme. Sådan er det også denne gang, men præsident Trump er i en klasse for sig, selv om han næppe kan tillægges hele ansvaret for USA’s svigt i bekæmpelsen af COVID-19
»Trump kan bebrejdes for mange fejltrin. Det værste var benægtelsen af en dødelig trussel. Det betød, at mange amerikanere ikke tog den smitsomme sygdom alvorligt. De slappede af frem for at være vagtsomme,« skriver Martin Burcharth i denne leder.
Leder
18. juli 2020

Rusland har manglet en leder under coronakrisen, for Putin har haft fokus et andet sted

Med en stabilisering af smittekurven er Rusland gradvist på vej ud af sin første coronabølge. Det er dog ikke takket være præsident Putin, som under krisen har trukket sig tilbage, udsendt vage retningslinjer og oplevet sin største popularitetsnedtur nogensinde
’Putin har som leder behandlet coronavirus som et problem, der skulle af vejen, snarere end et han skulle løse. Og det har ikke været godt nok for befolkningen, som har mærket samfundets allerede eksisterende problemer accelerere i foråret,’ skriver Ida Sparre-Ulrich i denne leder.
Leder
16. juli 2020

Conte – fra marionetdukke til statsleder

Coronakrisen har givet Italiens premierminister Giuseppe Conte stor politisk styrke og hjulpet ham med at lægge sit image som marionetdukke bag sig. Men den økonomiske krise er en bombe, der kan sprænge Contes popularitet i stumper og stykker
’I en italiensk politisk kultur, som ofte er karakteriseret af råbende, populistiske, uberegnelige politikere, er premierminister Giuseppe Conte blevet set som en fornuftsbestemt leder, der talte klart og tydeligt om de grumme realiteter og de forestående udfordringer. Og samtidig som en politiker med modet til at tage de nødvendige beslutninger,’ skriver Martin Gøttske i denne leder.
Leder
9. juli 2020

Med slingrekurs og latterliggørelse har Brasiliens Bolsonaro tabt kampen imod corona

Præsident Bolsonaro har fra begyndelsen underspillet truslen fra COVID-19. Det har i høj grad undermineret hans magt og legitimitet. Nu er Bolsonaro selv smittet
’Brasiliens præsident Bolsonaro står derfor med en tikkende bombe i hænderne i form af en coronapandemi, som lige nu ser ud til at kunne lægge landet helt ned i måneder. De endelige skader er svære at forudse. Men i kølvandet på pandemiens hærgen står han også med et forklaringsproblem,’ skriver Jesper Løvenbalk i denne leder.
Leder
8. juli 2020

Erdogans coronakrise

Tyrkiet har med Erdogans AKP etableret Mellemøstens mest effektive sundhedssektor, der har bragt landet relativt skånsomt gennem coronakrisen – uden det dog har hjulpet den betrængte præsident politisk
’Coronakrisen har forstærket den økonomiske krise i Tyrkiet, der var i anmarch allerede sidste år, og øget modsætningerne mellem den republikanske opposition og Erdogans AKP,’ skriver Lasse Ellegaard i denne leder.
Leder
6. juli 2020

Indiens premierminister har ikke knækket COVID-kurven

Under coronakrisen har Indiens premierminister Narendra Modis popularitet været tårnhøj, men økonomien vakler og antallet af smittede stiger hurtigere end tidligere
’Modi hævder, at spredningen af COVID-19 i Indien er under kontrol. Er det ikke tilfældet, kan den politiske medvind, Modi har nydt godt af under krisen, hurtigt skifte til modvind,’ skriver Lasse Karner i denne leder.