Menu

PRØV AVISEN

Log ind

Serie

Gråd er guld

Vores hverdag er fuld af grådfremkaldende videoklip, serier, film og kampagner. Eksperter taler om en ’emotionalisering’ af kulturen og reklamebranchen om ’sadvertisement’. Information er gået på opdagelse i tårernes lange kulturhistorie for at blive klogere på grådens formål og potentialer i vores nutid.

Redaktionens udvalgte Seneste artikler Seneste programmer Seneste artikler Mest læste
Artikler
Feature
28. juni 2019

Opdragelse eller krænkelse? Vi har undersøgt, hvad der ligger bag begrebet ’childism’

Et nyt begreb indenfor måden, vi opfatter børn på, er blevet en del af den offentige debat: ’Childism’ eller på dansk ’børneisme’ retter en kritik mod forældres følelse af ejerskab over og ret til at kontrollere deres børn. I stedet skal børn mærke, at deres følelser er legitime, og at de har krav på inddragelse. Nu bliver begrebet brugt som hashtag i ophedede diskussioner på sociale medier
Foto fra fotoserien ’Vi har taget noget fra børnene’, som er blevet kaldt et eksempel på ’childism’. Her ser vi fotografens datter, 5-årige Dagmar, der ikke måtte få kiwi til dessert.
Klumme
14. juni 2019

Ja, voksne får børn til at græde. Og det er ikke spor farligt

Information bragte i sidste uge en fotoserie med grædende børn. Det afstedkom voldsom kritik. Men hvorfor dog, tænkte jeg i pauserne mellem, at jeg pinte min egen søn til tårer i den proces, der kaldes forældreskab, skriver journalist Anna von Sperling i dette debatindlæg
Dagmar, fem år. Græder, fordi hun ikke må få kiwi til dessert.

Vi har taget noget fra børnene

Det er ikke tanken, at billederne af de grædende børn skal ses som en refleksion over verdens tilstand lige nu. Meeen...
Det er ikke tanken, at billederne af de grædende børn skal ses som en refleksion over verdens tilstand lige nu. Meeen...
Interview
7. juni 2019

Filosofi- og grådhistoriker: Børn græder ikke over lykkelige slutninger, men det gør voksne. Fordi vi ved, vi skal dø

Der er tårer alle vegne. Mange af os slipper dem løs, når romantiske film ender lykkeligt, men ikke børn – for børn forstår ikke, at de skal dø. Den deprimerende forklaring på, at vi græder over sentimentale reklamer, rørende X Factor-optrædener og romantiske komediefilm er ifølge en af verdens førende følelsesforskere, at vi ved, at lykken er kort – og at livet ender med, at vi bliver gamle og dør
Xfactor-følelser.
Interview
31. maj 2019

»Det eneste, der i virkeligheden forbinder os, er, når vi er i stand til at genkende følelser hos hinanden.«

I programmerne Min Lille Hassan og Den Anden Time på Radio24syv har Hassan Preisler mange gange fået sine gæster til at græde. Mændene græder oftest, når de bliver rost, og kvinderne græder i raseri, når de bliver krænket. Men al gråden handler om kærlighed, siger han
I programmerne Min Lille Hassan og Den Anden Time på Radio24syv har Hassan Preisler mange gange fået sine gæster til at græde. Mændene græder oftest, når de bliver rost, og kvinderne græder i raseri, når de bliver krænket. Men al gråden handler om kærlighed, siger han
Feature
31. maj 2019

Tårer, der ændrede verden. Eller i hvert fald dansk politik

Ud over en fysisk reaktion – et tegn på begejstring, sorg, glæde og ophidselse – kan gråd være et magt- og manipulationsmiddel. Og gennem tiderne har tårer været en ret fast del af både international og dansk politik. Her er fem nedslag
Ud over en fysisk reaktion – et tegn på begejstring, sorg, glæde og ophidselse – kan gråd være et magt- og manipulationsmiddel. Og gennem tiderne har tårer været en ret fast del af både international og dansk politik. Her er fem nedslag

Klima

Den største udfordring i menneskets historie udfoldet, afdækket og perspektiveret hver dag

Politik

Kloge og nysgerrige analyser, nyheder og overblik fra dansk og international politik

Med alle midler

Læs og lyt til vores artikler, deltag i arrangementer og workshops, og få rabatter på vores bøger

Kritik

Få et intellektuelt blik på kunsten, på poppen, på økonomien og på verdensordenen

Dybdegående

Forstå verden mens den sker. Med klare analyser, afslørende journalistik og interviews, der tager sig tid

Prøv et abonnement

Den første måned er gratis

Interview
24. maj 2019

Sporløs-vært: »Vi er så privilegerede at lave et program, der handler om ægte følelser, så vi behøver ikke dyrke gråden, den kommer af sig selv«

Journalist Ditte Haue har i fire år haft medansvar for et af de mest konsekvent tårefremkaldende programmer på dansk tv – Sporløs. Efter 32 rejser ud i verden for at finde de medvirkendes ukendte slægtninge er eftersøgningen og møderne stadig ikke blevet hverdag for værten
Vært på DRs Sporløs, Ditte Haue, synes ikke selv, hun har så let til tårer, »men på Sporløs er jeg gået fra at kunne styre det til ikke rigtig at kunne styre det«.
Baggrund
10. maj 2019

Grådlabil anmelder: »Det kan aldrig være en garant for æstetisk kvalitet, at noget får os til at græde«

Vi ved, at en film er god, når en anmelder skriver, at den fik hende til at knibe en tåre. Men hvis kunstnere spekulerer i at producere tårepersere ud fra helt nøgterne parametre og med henblik på at sælge billetter, hvordan kan kritikeren så vide, om hendes gråd er uforfalsket eller fremkaldt af simpel manipulation? Og er det overhovedet professionelt at græde over kunst? I vores serie om grådkultur er vi nået til: kulturkritikken
Vi ved, at en film er god, når en anmelder skriver, at den fik hende til at knibe en tåre. Men hvis kunstnere spekulerer i at producere tårepersere ud fra helt nøgterne parametre og med henblik på at sælge billetter, hvordan kan kritikeren så vide, om hendes gråd er uforfalsket eller fremkaldt af simpel manipulation? Og er det overhovedet professionelt at græde over kunst? I vores serie om grådkultur er vi nået til: kulturkritikken
Klumme
7. maj 2019

»Alle mine egne forliste kærlighedsforhold kommer for et øjeblik helt op til overfladen og dirrer«

Hvad får os til at græde, spørger vi i en lille serie. Guldlofter, ådselædere, venetiansk silkevelour og en spæd norsk stemme fik tårerne frem hos avisens kunstredaktør forrige år i Venedig …
Hvad der får os til at græde undersøges i en lille serie her i Information. Nu skal vi til Venedig, hvor Maria Kjær Themsen spørger sig selv: »måske er det al det vand man konstant er omgivet at eller transportere sig på, måske er det den afsindige dekadente skønhed hele byen udstråler...«
Feature
3. maj 2019

Hvorfor græder vi egentlig?

Engang troede lægevidenskaben, at gråd var en væske fra hjernen. I dag er vi blevet klogere på grådens psykologiske og sociale funktioner. I vores undersøgelse af samtidens grådkultur vender vi os nu mod den sparsomme grådforskning og udspørger en psykologiprofessor med speciale i gråd
Engang troede lægevidenskaben, at gråd var en væske fra hjernen. I dag er vi blevet klogere på grådens psykologiske og sociale funktioner. I vores undersøgelse af samtidens grådkultur vender vi os nu mod den sparsomme grådforskning og udspørger en psykologiprofessor med speciale i gråd

Sider

Feature
26. april 2019

Hvornår har du sidst grædt?

Vi græder. Nogle mere end andre, og kvinder mere end mænd, men stort set alle mennesker græder. Og så længe vi ved af det, har gråden haft en central placering i vores fortællinger, litteratur og populærkultur. I dag hulker vi især, når vi ser sørgelige film eller rørende øjeblikke i TV, og ifølge eksperter er der sket en stigning i udbredelsen af tårefremkaldende kulturprodukter og en ’emotionalisering’ af kulturen
Vi græder. Nogle mere end andre, og kvinder mere end mænd, men stort set alle mennesker græder. Og så længe vi ved af det, har gråden haft en central placering i vores fortællinger, litteratur og populærkultur. I dag hulker vi især, når vi ser sørgelige film eller rørende øjeblikke i TV, og ifølge eksperter er der sket en stigning i udbredelsen af tårefremkaldende kulturprodukter og en ’emotionalisering’ af kulturen
Analyse
26. april 2019

Ingen børn græder som Sinéad O’Connor: Analyser af seks af kulturens grædetyper

Gråd, siger følelsesvidenskabsfolket, udløses både af tristhed, empati, overraskelse, vrede – og sorg, naturligvis. Men den visuelle kultur leverer altid vildere og mere komplekse udgaver af den våde ansigtsspasme. Vi bringer her, helt idiosynkratisk, en håndfuld alternative grådtyper og analyserer deres betydning
Gråd, siger følelsesvidenskabsfolket, udløses både af tristhed, empati, overraskelse, vrede – og sorg, naturligvis. Men den visuelle kultur leverer altid vildere og mere komplekse udgaver af den våde ansigtsspasme. Vi bringer her, helt idiosynkratisk, en håndfuld alternative grådtyper og analyserer deres betydning
Fakta
26. april 2019

De græder gennem litteraturhistorien fra Homer til Helle Helle

Mennesker har altid grædt, men ikke altid over det samme eller på samme måde. En litteraturhistorisk overflyvning viser, hvordan gråd er blevet skildret og forstået gennem tiden
Achilleus bryder ud i heroisk gråd, da han finder ud af, at hans bedste ven er faldet i kamp.
Interview
26. april 2019

»Jeg synes, det stærkeste er, når man prøver på ikke at græde. Det er Trine Dyrholm virkelig god til«

Når tårerne virkelig skal trille, dykker skuespillerinden Julie Christiansen ned i sine mørkeste stunder og tager følelserne med ind i rollen. Hun bryder sig ikke om skuespillere, der bare græder for at græde, men beundrer Trine Dyrholm for hendes evne til at holde tårerne tilbage
Julie Christiansen og Sebastian Jessen i filmen ’Mens vi lever’.
Kommentar
26. april 2019

I en tid, hvor selv Nationalmuseets direktør græder på tv ...

Gråd er en kropslig reaktion, der er så knyttet til normer, forventninger og kulturel spejling og repræsentation, at den snarere end at vise vores ægte og autentiske følelser, spejler den tid, der grædes i. Og for tiden grædes der – meget. Kulturredaktionen går i den kommende tid på opdagelse
Hvornår de seneste 30 år har man kunnet forestille sig at se Nationalmuseets direktør (Rane Willerslev) tude for åben skærm, når han skal afskedige medarbejdere — sådan som vi så det i DR’s dokuserie Ranes Museum?
Feature
30. april 2019

’Sadvertising’ får hele verden til at græde

Nogle reklamefilm rammer på få minutter noget i os, der bringer tårer frem i øjnene. Tåreperserreklamerne er designet til at trykke på de rigtige knapper, og gennem de sidste ti år er de begyndt at fylde mere og mere, siger forsker. To instruktører lukker os ind i maskinrummet bag de rørende reklamer
Nogle reklamefilm rammer på få minutter noget i os, der bringer tårer frem i øjnene. Tåreperserreklamerne er designet til at trykke på de rigtige knapper, og gennem de sidste ti år er de begyndt at fylde mere og mere, siger forsker. To instruktører lukker os ind i maskinrummet bag de rørende reklamer
Interview
30. april 2019

»Der skal skiftevis komme noget let, noget sjovt, noget eftertænksomt og noget, man kan græde til. Tænk på det som musik«

Emotionelle reklamefilm fylder mere og mere. For bedre at forstå hvordan de virker, er vores journalist sammen med reklamefilminstruktør Asger Leth gået i dybden med hans reklame for TV 2, »Alt det vi deler«, og har spurgt ham, hvad der teknisk set gør, at hun begynder at græde samme steder — hver gang
Dorrit og Jan møder Rikke. Det var Rikkes oldefar, der sejlede Jan til Sverige under Anden Verdenskrig.
Klumme
2. maj 2019

’Toy Story’ er følelsesmæssigt kryptonit for en legesyg far forladt af voksne børn

Informations filmredaktør græder til mange film, allermest til dem, han er vokset op med — og så til animationsfilm og særligt Pixars ’Toy Story’-trilogi, fordi den handler om at miste
Mange film får filmredaktør Christian Monggaard til at fælde en tåre, men især Toy Story-filmene går rent ind hos familiefaren.
Interview
3. maj 2019

Katinka: »Det er et stort ansvar at få folk til at græde«

Sanger og sangskriver Katinka Bjerregaard har svært ved at vænne sig til, at der nogle gange er folk, der græder, når hun og hendes band Katinka spiller koncert. Også selv om hun selv har det godt med at græde til musik og generelt har høje tanker om, hvad melankolien kan
’Det er hårdt at se folk græde til mine koncerter. Der er sådan en sårbarhed ved at græde, og jeg er bange for, at jeg ikke kan følge det til dørs, og at de bare bliver ved med at være kede af det.’ Sangerinden Katinka om sit forhold til gråd.
Feature
3. maj 2019

Hvorfor græder vi egentlig?

Engang troede lægevidenskaben, at gråd var en væske fra hjernen. I dag er vi blevet klogere på grådens psykologiske og sociale funktioner. I vores undersøgelse af samtidens grådkultur vender vi os nu mod den sparsomme grådforskning og udspørger en psykologiprofessor med speciale i gråd
Engang troede lægevidenskaben, at gråd var en væske fra hjernen. I dag er vi blevet klogere på grådens psykologiske og sociale funktioner. I vores undersøgelse af samtidens grådkultur vender vi os nu mod den sparsomme grådforskning og udspørger en psykologiprofessor med speciale i gråd

Sider

  • Vi har taget noget fra børnene

    Det er ikke tanken, at billederne af de grædende børn skal ses som en refleksion over verdens tilstand lige nu. Meeen...
    Det er ikke tanken, at billederne af de grædende børn skal ses som en refleksion over verdens tilstand lige nu. Meeen...
  • Feature
    30. april 2019

    ’Sadvertising’ får hele verden til at græde

    Nogle reklamefilm rammer på få minutter noget i os, der bringer tårer frem i øjnene. Tåreperserreklamerne er designet til at trykke på de rigtige knapper, og gennem de sidste ti år er de begyndt at fylde mere og mere, siger forsker. To instruktører lukker os ind i maskinrummet bag de rørende reklamer
    Nogle reklamefilm rammer på få minutter noget i os, der bringer tårer frem i øjnene. Tåreperserreklamerne er designet til at trykke på de rigtige knapper, og gennem de sidste ti år er de begyndt at fylde mere og mere, siger forsker. To instruktører lukker os ind i maskinrummet bag de rørende reklamer
  • Feature
    3. maj 2019

    Hvorfor græder vi egentlig?

    Engang troede lægevidenskaben, at gråd var en væske fra hjernen. I dag er vi blevet klogere på grådens psykologiske og sociale funktioner. I vores undersøgelse af samtidens grådkultur vender vi os nu mod den sparsomme grådforskning og udspørger en psykologiprofessor med speciale i gråd
    Engang troede lægevidenskaben, at gråd var en væske fra hjernen. I dag er vi blevet klogere på grådens psykologiske og sociale funktioner. I vores undersøgelse af samtidens grådkultur vender vi os nu mod den sparsomme grådforskning og udspørger en psykologiprofessor med speciale i gråd
  • Feature
    28. juni 2019

    Opdragelse eller krænkelse? Vi har undersøgt, hvad der ligger bag begrebet ’childism’

    Et nyt begreb indenfor måden, vi opfatter børn på, er blevet en del af den offentige debat: ’Childism’ eller på dansk ’børneisme’ retter en kritik mod forældres følelse af ejerskab over og ret til at kontrollere deres børn. I stedet skal børn mærke, at deres følelser er legitime, og at de har krav på inddragelse. Nu bliver begrebet brugt som hashtag i ophedede diskussioner på sociale medier
    Foto fra fotoserien ’Vi har taget noget fra børnene’, som er blevet kaldt et eksempel på ’childism’. Her ser vi fotografens datter, 5-årige Dagmar, der ikke måtte få kiwi til dessert.
  • Fakta
    26. april 2019

    De græder gennem litteraturhistorien fra Homer til Helle Helle

    Mennesker har altid grædt, men ikke altid over det samme eller på samme måde. En litteraturhistorisk overflyvning viser, hvordan gråd er blevet skildret og forstået gennem tiden
    Achilleus bryder ud i heroisk gråd, da han finder ud af, at hans bedste ven er faldet i kamp.
  • Analyse
    26. april 2019

    Ingen børn græder som Sinéad O’Connor: Analyser af seks af kulturens grædetyper

    Gråd, siger følelsesvidenskabsfolket, udløses både af tristhed, empati, overraskelse, vrede – og sorg, naturligvis. Men den visuelle kultur leverer altid vildere og mere komplekse udgaver af den våde ansigtsspasme. Vi bringer her, helt idiosynkratisk, en håndfuld alternative grådtyper og analyserer deres betydning
    Gråd, siger følelsesvidenskabsfolket, udløses både af tristhed, empati, overraskelse, vrede – og sorg, naturligvis. Men den visuelle kultur leverer altid vildere og mere komplekse udgaver af den våde ansigtsspasme. Vi bringer her, helt idiosynkratisk, en håndfuld alternative grådtyper og analyserer deres betydning
  • Feature
    26. april 2019

    Hvornår har du sidst grædt?

    Vi græder. Nogle mere end andre, og kvinder mere end mænd, men stort set alle mennesker græder. Og så længe vi ved af det, har gråden haft en central placering i vores fortællinger, litteratur og populærkultur. I dag hulker vi især, når vi ser sørgelige film eller rørende øjeblikke i TV, og ifølge eksperter er der sket en stigning i udbredelsen af tårefremkaldende kulturprodukter og en ’emotionalisering’ af kulturen
    Vi græder. Nogle mere end andre, og kvinder mere end mænd, men stort set alle mennesker græder. Og så længe vi ved af det, har gråden haft en central placering i vores fortællinger, litteratur og populærkultur. I dag hulker vi især, når vi ser sørgelige film eller rørende øjeblikke i TV, og ifølge eksperter er der sket en stigning i udbredelsen af tårefremkaldende kulturprodukter og en ’emotionalisering’ af kulturen
  • Klumme
    14. juni 2019

    Ja, voksne får børn til at græde. Og det er ikke spor farligt

    Information bragte i sidste uge en fotoserie med grædende børn. Det afstedkom voldsom kritik. Men hvorfor dog, tænkte jeg i pauserne mellem, at jeg pinte min egen søn til tårer i den proces, der kaldes forældreskab, skriver journalist Anna von Sperling i dette debatindlæg
    Dagmar, fem år. Græder, fordi hun ikke må få kiwi til dessert.