Serie

Gråd er guld

Vores hverdag er fuld af grådfremkaldende videoklip, serier, film og kampagner. Eksperter taler om en ’emotionalisering’ af kulturen og reklamebranchen om ’sadvertisement’. Information er gået på opdagelse i tårernes lange kulturhistorie for at blive klogere på grådens formål og potentialer i vores nutid.

Feature
28. juni 2019

Opdragelse eller krænkelse? Vi har undersøgt, hvad der ligger bag begrebet ’childism’

Et nyt begreb indenfor måden, vi opfatter børn på, er blevet en del af den offentige debat: ’Childism’ eller på dansk ’børneisme’ retter en kritik mod forældres følelse af ejerskab over og ret til at kontrollere deres børn. I stedet skal børn mærke, at deres følelser er legitime, og at de har krav på inddragelse. Nu bliver begrebet brugt som hashtag i ophedede diskussioner på sociale medier
Foto fra fotoserien ’Vi har taget noget fra børnene’, som er blevet kaldt et eksempel på ’childism’. Her ser vi fotografens datter, 5-årige Dagmar, der ikke måtte få kiwi til dessert.
Klumme
14. juni 2019

Ja, voksne får børn til at græde. Og det er ikke spor farligt

Information bragte i sidste uge en fotoserie med grædende børn. Det afstedkom voldsom kritik. Men hvorfor dog, tænkte jeg i pauserne mellem, at jeg pinte min egen søn til tårer i den proces, der kaldes forældreskab, skriver journalist Anna von Sperling i dette debatindlæg
Dagmar, fem år. Græder, fordi hun ikke må få kiwi til dessert.

Vi har taget noget fra børnene

Det er ikke tanken, at billederne af de grædende børn skal ses som en refleksion over verdens tilstand lige nu. Meeen...
Det er ikke tanken, at billederne af de grædende børn skal ses som en refleksion over verdens tilstand lige nu. Meeen...
Interview
7. juni 2019

Filosofi- og grådhistoriker: Børn græder ikke over lykkelige slutninger, men det gør voksne. Fordi vi ved, vi skal dø

Der er tårer alle vegne. Mange af os slipper dem løs, når romantiske film ender lykkeligt, men ikke børn – for børn forstår ikke, at de skal dø. Den deprimerende forklaring på, at vi græder over sentimentale reklamer, rørende X Factor-optrædener og romantiske komediefilm er ifølge en af verdens førende følelsesforskere, at vi ved, at lykken er kort – og at livet ender med, at vi bliver gamle og dør
Xfactor-følelser.
Interview
31. maj 2019

»Det eneste, der i virkeligheden forbinder os, er, når vi er i stand til at genkende følelser hos hinanden.«

I programmerne Min Lille Hassan og Den Anden Time på Radio24syv har Hassan Preisler mange gange fået sine gæster til at græde. Mændene græder oftest, når de bliver rost, og kvinderne græder i raseri, når de bliver krænket. Men al gråden handler om kærlighed, siger han
I programmerne Min Lille Hassan og Den Anden Time på Radio24syv har Hassan Preisler mange gange fået sine gæster til at græde. Mændene græder oftest, når de bliver rost, og kvinderne græder i raseri, når de bliver krænket. Men al gråden handler om kærlighed, siger han
Feature
31. maj 2019

Tårer, der ændrede verden. Eller i hvert fald dansk politik

Ud over en fysisk reaktion – et tegn på begejstring, sorg, glæde og ophidselse – kan gråd være et magt- og manipulationsmiddel. Og gennem tiderne har tårer været en ret fast del af både international og dansk politik. Her er fem nedslag
Ud over en fysisk reaktion – et tegn på begejstring, sorg, glæde og ophidselse – kan gråd være et magt- og manipulationsmiddel. Og gennem tiderne har tårer været en ret fast del af både international og dansk politik. Her er fem nedslag
Interview
24. maj 2019

Sporløs-vært: »Vi er så privilegerede at lave et program, der handler om ægte følelser, så vi behøver ikke dyrke gråden, den kommer af sig selv«

Journalist Ditte Haue har i fire år haft medansvar for et af de mest konsekvent tårefremkaldende programmer på dansk tv – Sporløs. Efter 32 rejser ud i verden for at finde de medvirkendes ukendte slægtninge er eftersøgningen og møderne stadig ikke blevet hverdag for værten
Vært på DRs Sporløs, Ditte Haue, synes ikke selv, hun har så let til tårer, »men på Sporløs er jeg gået fra at kunne styre det til ikke rigtig at kunne styre det«.
Baggrund
10. maj 2019

Grådlabil anmelder: »Det kan aldrig være en garant for æstetisk kvalitet, at noget får os til at græde«

Vi ved, at en film er god, når en anmelder skriver, at den fik hende til at knibe en tåre. Men hvis kunstnere spekulerer i at producere tårepersere ud fra helt nøgterne parametre og med henblik på at sælge billetter, hvordan kan kritikeren så vide, om hendes gråd er uforfalsket eller fremkaldt af simpel manipulation? Og er det overhovedet professionelt at græde over kunst? I vores serie om grådkultur er vi nået til: kulturkritikken
Vi ved, at en film er god, når en anmelder skriver, at den fik hende til at knibe en tåre. Men hvis kunstnere spekulerer i at producere tårepersere ud fra helt nøgterne parametre og med henblik på at sælge billetter, hvordan kan kritikeren så vide, om hendes gråd er uforfalsket eller fremkaldt af simpel manipulation? Og er det overhovedet professionelt at græde over kunst? I vores serie om grådkultur er vi nået til: kulturkritikken
Klumme
7. maj 2019

»Alle mine egne forliste kærlighedsforhold kommer for et øjeblik helt op til overfladen og dirrer«

Hvad får os til at græde, spørger vi i en lille serie. Guldlofter, ådselædere, venetiansk silkevelour og en spæd norsk stemme fik tårerne frem hos avisens kunstredaktør forrige år i Venedig …
Hvad der får os til at græde undersøges i en lille serie her i Information. Nu skal vi til Venedig, hvor Maria Kjær Themsen spørger sig selv: »måske er det al det vand man konstant er omgivet at eller transportere sig på, måske er det den afsindige dekadente skønhed hele byen udstråler...«
Feature
3. maj 2019

Hvorfor græder vi egentlig?

Engang troede lægevidenskaben, at gråd var en væske fra hjernen. I dag er vi blevet klogere på grådens psykologiske og sociale funktioner. I vores undersøgelse af samtidens grådkultur vender vi os nu mod den sparsomme grådforskning og udspørger en psykologiprofessor med speciale i gråd
Engang troede lægevidenskaben, at gråd var en væske fra hjernen. I dag er vi blevet klogere på grådens psykologiske og sociale funktioner. I vores undersøgelse af samtidens grådkultur vender vi os nu mod den sparsomme grådforskning og udspørger en psykologiprofessor med speciale i gråd

Sider