Menu
Log ind

Serie

Grænseland – samtaler med mænd om sex

I serien ’Grænseland’ taler vi med mænd om, hvad der sker, når seksuelle grænser overskrides. Vi møder dem, der vedkender sig, at de har været – eller er – en del af problemet, men som nu ønsker at blive en del af løsningen.

Grænseland er også udgivet som podcast i fem afsnit. Projektet er støttet af Foreningen Roskilde Festival.

Vinder af Årets Portrætserie
Fotograf Anders Rye Skjoldjensen har vundet prisen for Årets Portrætserie for sine fotos til serien ’Grænseland – samtaler med mænd om sex’. Serien handler om dilemmaet ved at være en erobrer, der skal række ud efter et kys, uden at blive en krænker, der skrider ind over en grænse. Hvordan føles det at bære dét ansvar – og hvordan føles det at svigte det? Se billederne og læs mændenes historier her.

Mænd og sex: Historier fra grænselandet

Fotograf Anders Rye Skjoldjensen har vundet prisen for Årets Portrætserie for sine fotos til serien ’Grænseland – samtaler med mænd om sex’. Serien handler om dilemmaet ved at være en erobrer, der skal række ud efter et kys, uden at blive en krænker, der skrider ind over en grænse. Hvordan føles det at bære dét ansvar – og hvordan føles det at svigte det? Se billederne og læs mændenes historier her.
Grænseland
Det er gået op for mig, at det er de mange små ting, nogle kvinder bliver udsat for så utrolig ofte. Det er jo ikke bare en ’lille ting’ – det er en kultur, siger Lars Nielsen.

»Det mest pinagtige har været den sære følelse af berettigelse, jeg nogle gange har følt i forhold til kvinders kroppe.«

Lars Nielsen er faktisk lidt flov over, hvor gammel han skulle blive, før han indså, at det altså ikke var ham, der var ofret, når han blev afvist af en kvinde
Grænseland
Bare fordi jeg er sådan en, der taler om sex og er tryg ved det, behøver min sexpartner jo ikke at være så verbal. Så jeg burde måske have reageret mere konsekvent på hans kropsprog, siger ’Daniel’.

»Jeg skulle måske have stoppet det. Spurgt, om vi i stedet skulle snakke. Eller bare nusse lidt«

Daniel reagerede ikke, da en sexpartner virkede fjern og passiv. I dag overvejer han, hvilket ansvar der ligger hos den, der har magtens overhånd i en intim situation. Han har nemlig også selv prøvet at gå længere, end han egentlig havde lyst til
Grænseland
Jeg er vokset op uden at have en særlig god fornemmelse af mine egne grænser. Og derfor er jeg gentagne gange kommet til at overtræde både mine egne og andres grænser, fortæller Jacob.

»Som 18-19 årig er man jo et stykke vådt ler i hænderne på folk, der ved hvad de vil med en«

Jacob har to oplevelser med grænseoverskridelser i sit liv. Én han begik mod en sød pige til en kollegiefest. Og én der blev begået mod ham af en verdensmand et sted i Europa. ’De er som spejlbilleder,’ siger han og opfordrer til, at vi udvider mulighederne for mænds deltagelse i debatten om seksuelle overgreb
Erfaringer fra vidensbaseret udredning og behandling af børn og unge med seksuelle adfærdsproblemer giver en større forståelse for udviklingen af seksuel overgrebsadfærd. Det giver anledning til at diskutere, om man i højere grad bør turde udforske voksne seksualkrænkeres perspektiv

Vi dæmoniserer ikke børn, der begår seksuelle krænkelser. Vi lytter til dem

Erfaringer fra vidensbaseret udredning og behandling af børn og unge med seksuelle adfærdsproblemer giver en større forståelse for udviklingen af seksuel overgrebsadfærd. Det giver anledning til at diskutere, om man i højere grad bør turde udforske voksne seksualkrænkeres perspektiv
Grænseland
Når grænseoverskridelsen tilsyneladende er så udbredt og normal, kan det ikke kun være et lille mindretal, der ikke kan opføre sig ordentligt, siger Lars Husum. I så fald skulle den lille håndfuld have meget travlt, være en slags fuldtidsgramsere, siger han.

»Så mange gange var jeg gået alene hjem. Nu skete der i det mindste noget«

For den unge Lars Husum føltes et afslag i nattelivet som en afvisning af ham som menneske. Så en aften stjal han et kys fra en fremmed kvinde mod hendes vilje. »I de unge år lærer man, at det kun er den, som tør at risikere noget, som får belønningen,« siger han
Grænseland
Er man single, bliver man stadig spurgt om man ’får noget’. Og hvis det er lang tid siden, resulterer det i, at man får det lidt halvdårligt med det, siger Rasmus – her omgivet af brødrene Mads (t.v.) og Sune.

»Det tæller ikke at være fascineret af piger, det tæller at få et ekstra hak i bæltet«

I de unge år var antallet af scoringer med til at bestemme drengenes placering i den sociale hakkeorden, fortæller trillingerne Mads, Sune og Rasmus i en snak om scorehistorier og mandefællesskaber. Det er stadig ikke nogen privatsag, hvor mange piger man bør være sammen med, siger de: Der kan nærmest herske sådan en sejrsstemning, når der bliver fortalt historier – det er alle drenge, der har scoret, hvis én har scoret
Dagens kronikør mener, at man som voksen formidler af seksualitet til de unge først og fremmest må kigge indad. Alle de voksne seksualitetsvejledere, han hidtil har snakket med, adskiller sig nemlig ikke nævneværdigt fra de unge, de forsøger at lære om seksualitet.

Grænsesætning er sexet

Så længe vi ikke lærer ungdommen, at grænsesætning i det seksuelle møde også kan være en del af en seksuel leg, vil de unges seksualitet kun blive mere og mere grænseløs
Grænseland
Felix, Laurids og Jonas opfatter sig selv som bløde mænd. ’Jeg tror, der er forskel på, hvem man som pige gerne vil være i et forhold med, og hvem man bare vil have et one night stand med,’ siger sidstnævnte.

»Skal vi ikke lige slå et slag for de bløde fyre? Dem kan man altså også godt tage hjem med en aften«

Hvis man er en forsigtig ung mand, kan det være svært at gøre sig gældende på scoremarkedet. Information har mødt tre aarhusdrenge til en snak om bløde mænd og ’bad boys’ – og hvorfor det ofte er de sidste, der løber med pigerne i byen
Grænseland
Dengang i 2006, da Tobias Holst i en yngre og mere umoden udgave pustede sig op foran vennerne på Roskilde Festival og gav pigerne karakterer, skyldtes det ikke en manglende evne til at aflæse deres kropssignaler. Det var snarere en manglende evne til at sige fra.

»Jeg kunne sagtens have været nogens #MeToo-historie«

Det tog Tobias Holst en del år at indse, at kvinder ikke nødvendigvis var interesserede i hans mening om dem og deres udseende. Og at ét nej er mere end rigeligt

Sider

Mest læste

  1. »Sex er grænseoverskridende. Og paradoksal. Og man bliver såret. Omfavn det«
    Både i flirten og parforholdet kan vi lære en masse om sex og grænser fra SM- og bondagemiljøerne, siger Steen Schapiro, der i årevis har beskæftiget sig med seksuelle subkulturer. For der er behov for retningslinjer og sprog, hvis erotikken skal trives
  2. »Skal vi ikke lige slå et slag for de bløde fyre? Dem kan man altså også godt tage hjem med en aften«
    Hvis man er en forsigtig ung mand, kan det være svært at gøre sig gældende på scoremarkedet. Information har mødt tre aarhusdrenge til en snak om bløde mænd og ’bad boys’ – og hvorfor det ofte er de sidste, der løber med pigerne i byen
  3. Mænd og sex: Historier fra grænselandet
    Fotograf Anders Rye Skjoldjensen har vundet prisen for Årets Portrætserie for sine fotos til serien ’Grænseland – samtaler med mænd om sex’. Serien handler om dilemmaet ved at være en erobrer, der skal række ud efter et kys, uden at blive en krænker, der skrider ind over en grænse. Hvordan føles det at bære dét ansvar – og hvordan føles det at svigte det? Se billederne og læs mændenes historier her.
  4. ’I aften har jeg ikke lyst til sex. Jeg vil fucking bare gerne ligge og holde om dig’
    Fire gode venner spiser middag og taler om deres oplevelser fra de usikre teenageår, over de lige så usikre singleår i 20’erne og frem til de mindst lige så usikre voksenår i et fast parforhold
  5. Manden er et kompliceret dyr på kamphormoner
    Mennesket har brugt tusindvis af år på at udvikle sig væk fra det primitive og dyriske. Men ifølge biologen, neurologen og sexologen har hormoner og anden basal biologi stor betydning for mandens adfærd – ikke mindst, når det handler om erobring og sex
  6. ’When woman say no, she means yes!’
    Et nej er et nej, siger man. Men det er ikke det indtryk, man får, når man kigger på spillet mellem mand og kvinde i de seneste 100 års populærkultur. Her kan et nej sagtens betyde ja, og billedet af manden som en, der først må igennem en afvisning eller ti, inden han til sidst kan nedlægge sit bytte, går igen. Med nutidens briller ser mange filmscener og sangtekster underlige ud – også værker, som ikke har mere end nogle år på bagen
  7. »Det tæller ikke at være fascineret af piger, det tæller at få et ekstra hak i bæltet«
    I de unge år var antallet af scoringer med til at bestemme drengenes placering i den sociale hakkeorden, fortæller trillingerne Mads, Sune og Rasmus i en snak om scorehistorier og mandefællesskaber. Det er stadig ikke nogen privatsag, hvor mange piger man bør være sammen med, siger de: Der kan nærmest herske sådan en sejrsstemning, når der bliver fortalt historier – det er alle drenge, der har scoret, hvis én har scoret
  8. »Som 18-19 årig er man jo et stykke vådt ler i hænderne på folk, der ved hvad de vil med en«
    Jacob har to oplevelser med grænseoverskridelser i sit liv. Én han begik mod en sød pige til en kollegiefest. Og én der blev begået mod ham af en verdensmand et sted i Europa. ’De er som spejlbilleder,’ siger han og opfordrer til, at vi udvider mulighederne for mænds deltagelse i debatten om seksuelle overgreb