Serie

Grænseland – samtaler med mænd om sex

I serien ’Grænseland’ taler vi med mænd om, hvad der sker, når seksuelle grænser overskrides. Vi møder dem, der vedkender sig, at de har været – eller er – en del af problemet, men som nu ønsker at blive en del af løsningen.

Grænseland er også udgivet som podcast i fem afsnit. Projektet er støttet af Foreningen Roskilde Festival.

Mænd og sex: Historier fra grænselandet

Fotograf Anders Rye Skjoldjensen har vundet prisen for Årets Portrætserie for sine fotos til serien ’Grænseland – samtaler med mænd om sex’. Serien handler om dilemmaet ved at være en erobrer, der skal række ud efter et kys, uden at blive en krænker, der skrider ind over en grænse. Hvordan føles det at bære dét ansvar – og hvordan føles det at svigte det? Se billederne og læs mændenes historier her.
Fotograf Anders Rye Skjoldjensen har vundet prisen for Årets Portrætserie for sine fotos til serien ’Grænseland – samtaler med mænd om sex’. Serien handler om dilemmaet ved at være en erobrer, der skal række ud efter et kys, uden at blive en krænker, der skrider ind over en grænse. Hvordan føles det at bære dét ansvar – og hvordan føles det at svigte det? Se billederne og læs mændenes historier her.
Interview
24. marts 2018

»Det mest pinagtige har været den sære følelse af berettigelse, jeg nogle gange har følt i forhold til kvinders kroppe.«

Lars Nielsen er faktisk lidt flov over, hvor gammel han skulle blive, før han indså, at det altså ikke var ham, der var ofret, når han blev afvist af en kvinde
Det er gået op for mig, at det er de mange små ting, nogle kvinder bliver udsat for så utrolig ofte. Det er jo ikke bare en ’lille ting’ – det er en kultur, siger Lars Nielsen.
Interview
17. februar 2018

»Jeg skulle måske have stoppet det. Spurgt, om vi i stedet skulle snakke. Eller bare nusse lidt«

Daniel reagerede ikke, da en sexpartner virkede fjern og passiv. I dag overvejer han, hvilket ansvar der ligger hos den, der har magtens overhånd i en intim situation. Han har nemlig også selv prøvet at gå længere, end han egentlig havde lyst til
Bare fordi jeg er sådan en, der taler om sex og er tryg ved det, behøver min sexpartner jo ikke at være så verbal. Så jeg burde måske have reageret mere konsekvent på hans kropsprog, siger ’Daniel’.
Baggrund
10. marts 2018

»Som 18-19 årig er man jo et stykke vådt ler i hænderne på folk, der ved hvad de vil med en«

Jacob har to oplevelser med grænseoverskridelser i sit liv. Én han begik mod en sød pige til en kollegiefest. Og én der blev begået mod ham af en verdensmand et sted i Europa. ’De er som spejlbilleder,’ siger han og opfordrer til, at vi udvider mulighederne for mænds deltagelse i debatten om seksuelle overgreb
Jeg er vokset op uden at have en særlig god fornemmelse af mine egne grænser. Og derfor er jeg gentagne gange kommet til at overtræde både mine egne og andres grænser, fortæller Jacob.
Kronik
6. marts 2018

Vi dæmoniserer ikke børn, der begår seksuelle krænkelser. Vi lytter til dem

Erfaringer fra vidensbaseret udredning og behandling af børn og unge med seksuelle adfærdsproblemer giver en større forståelse for udviklingen af seksuel overgrebsadfærd. Det giver anledning til at diskutere, om man i højere grad bør turde udforske voksne seksualkrænkeres perspektiv
Erfaringer fra vidensbaseret udredning og behandling af børn og unge med seksuelle adfærdsproblemer giver en større forståelse for udviklingen af seksuel overgrebsadfærd. Det giver anledning til at diskutere, om man i højere grad bør turde udforske voksne seksualkrænkeres perspektiv
Interview
3. marts 2018

»Det tæller ikke at være fascineret af piger, det tæller at få et ekstra hak i bæltet«

I de unge år var antallet af scoringer med til at bestemme drengenes placering i den sociale hakkeorden, fortæller trillingerne Mads, Sune og Rasmus i en snak om scorehistorier og mandefællesskaber. Det er stadig ikke nogen privatsag, hvor mange piger man bør være sammen med, siger de: Der kan nærmest herske sådan en sejrsstemning, når der bliver fortalt historier – det er alle drenge, der har scoret, hvis én har scoret
Er man single, bliver man stadig spurgt om man ’får noget’. Og hvis det er lang tid siden, resulterer det i, at man får det lidt halvdårligt med det, siger Rasmus – her omgivet af brødrene Mads (t.v.) og Sune.
Interview
3. marts 2018

»Så mange gange var jeg gået alene hjem. Nu skete der i det mindste noget«

For den unge Lars Husum føltes et afslag i nattelivet som en afvisning af ham som menneske. Så en aften stjal han et kys fra en fremmed kvinde mod hendes vilje. »I de unge år lærer man, at det kun er den, som tør at risikere noget, som får belønningen,« siger han
Når grænseoverskridelsen tilsyneladende er så udbredt og normal, kan det ikke kun være et lille mindretal, der ikke kan opføre sig ordentligt, siger Lars Husum. I så fald skulle den lille håndfuld have meget travlt, være en slags fuldtidsgramsere, siger han.
Kronik
26. februar 2018

Grænsesætning er sexet

Så længe vi ikke lærer ungdommen, at grænsesætning i det seksuelle møde også kan være en del af en seksuel leg, vil de unges seksualitet kun blive mere og mere grænseløs
Dagens kronikør mener, at man som voksen formidler af seksualitet til de unge først og fremmest må kigge indad. Alle de voksne seksualitetsvejledere, han hidtil har snakket med, adskiller sig nemlig ikke nævneværdigt fra de unge, de forsøger at lære om seksualitet.
Interview
24. februar 2018

»Skal vi ikke lige slå et slag for de bløde fyre? Dem kan man altså også godt tage hjem med en aften«

Hvis man er en forsigtig ung mand, kan det være svært at gøre sig gældende på scoremarkedet. Information har mødt tre aarhusdrenge til en snak om bløde mænd og ’bad boys’ – og hvorfor det ofte er de sidste, der løber med pigerne i byen
Felix, Laurids og Jonas opfatter sig selv som bløde mænd. ’Jeg tror, der er forskel på, hvem man som pige gerne vil være i et forhold med, og hvem man bare vil have et one night stand med,’ siger sidstnævnte.
Interview
24. februar 2018

»Jeg kunne sagtens have været nogens #MeToo-historie«

Det tog Tobias Holst en del år at indse, at kvinder ikke nødvendigvis var interesserede i hans mening om dem og deres udseende. Og at ét nej er mere end rigeligt
Dengang i 2006, da Tobias Holst i en yngre og mere umoden udgave pustede sig op foran vennerne på Roskilde Festival og gav pigerne karakterer, skyldtes det ikke en manglende evne til at aflæse deres kropssignaler. Det var snarere en manglende evne til at sige fra.

Sider