Serie

Med hjælp fra velfærdsstaten

Følger man debatten om velfærdssamfundet og det sociale sikkerhedsnet i Danmark, får man det indtryk, at mennesker i hundredtusindvis er parkeret på evig overførselsindkomst. Enten fordi de er dovne, og systemet er for slapt til at sparke dem i gang. Eller fordi systemet afmægtiggør dem og tapper dem for kræfter med endeløse arbejdsprøvninger og nedværdigende samtaler med kommunale skrankepaver. Men mange mennesker oplever faktisk at få hjælp. At komme videre, fordi systemet fungerer, tror på dem og bakker op. Denne serie stiller skarpt på, hvad der virker og hvorfor.

Artikler
Baggrund
13. december 2016

Er velfærd en god forretning?

Politikerne tænker for kortsigtet, når de skærer i velfærdsydelserne, for på den lange bane er den forebyggende indsats rentabel, hævder flere forskere. Andre er mindre sikre på, om velfærdsstaten udgør den bedste forretningsplan og peger på, at velfærd engang var mål nok i sig selv
Offentlige børneinstitutioner er et kerneeksempel på velfærdens produktive værdi, for investeringerne har her historisk givet afkast i form af kvinders mulighed for at komme på arbejdsmarkedet i hurtigere og større omfang end i en række andre europæiske lande
Kronik
7. december 2016

Var det ikke for kommunedamen, havde jeg sultet mig selv til døde

Mit arbejde er at holde min vægt stabil. Men det lykkes kun, fordi min kommunale spisestøtteperson kommer forbi fire gange om ugen, og fordi kommunen giver mig tid til at hele i stedet for at tvinge mig i uddannelse eller aktivering. Alternativet ville nok være indlæggelse. Eller død
Michella Ermark har lidt af anoreksi i 17 år. Uden hjælp fra systemet tror hun ikke, at hun ville være her i dag
Kronik
30. november 2016

Vi elsker ildsjælen og hader kommunen

Det er altid den enkelte skolelærer eller socialrådgiver, der hyldes, mens hans arbejdsgiver, kommunen, hånes. Det er ikke rimeligt, for bag enhver ildsjæl gemmer sig et system – en kommune – der skaber rammerne for at handle personligt, kreativt og med fokus på den enkelte borger
Lad os få anerkendelsen af socialrådgiverne og andre fagfolk tilbage. Lad os hylde kommunerne, når de skaber rammerne for et godt stykke socialarbejde. Og lad os være kritiske, når der reelt er noget at være kritiske overfor, skriver Lisbeth Zorning Andersen.
30. november 2016

Mønsterbrydere klarer sig altid på trods af og aldrig på grund af systemet

Hvis ikke samfundets udsatte skildres som stagneret på offentlige ydelser, optræder de gerne i individfortællinger om karakterstærke mønsterbrydere, der har kæmpet sig op. Men dermed fortrænges fortællingen om velfærdssamfundets brede sociale indsats, mener kritikere
Hvis ikke samfundets udsatte skildres som stagneret på offentlige ydelser, optræder de gerne i individfortællinger om karakterstærke mønsterbrydere, der har kæmpet sig op. Men dermed fortrænges fortællingen om velfærdssamfundets brede sociale indsats, mener kritikere
Kronik
23. november 2016

Systemet gav mig kærlighed, da mine forældre svigtede

Jeg ville være død, hvis ikke det var for de kommunale sagsbehandlere og offentligt betalte psykologer, der bakkede mig op, mens jeg kæmpede for at vinde fodfæste i livet. Eller også havde jeg henslæbt mit liv som kronisk psykisk syg på kontanthjælp
Jeg ville være død, hvis ikke det var for de kommunale sagsbehandlere og offentligt betalte psykologer, der bakkede mig op, mens jeg kæmpede for at vinde fodfæste i livet. Eller også havde jeg henslæbt mit liv som kronisk psykisk syg på kontanthjælp
Kronik
21. november 2016

Jeg var 30 år, før nogen spurgte mig, hvordan jeg havde det. Jeg anede det ikke

Da jeg endelig havde kæmpet mig ud af rockermiljøet og havde landet mit drømmejob, blev jeg indhentet af en plettet straffeattest. Havde det ikke været for min egen kampgejst, en dedikeret mentor og en kommune, der var klar til at bakke mig op, var jeg sunket ned i kaos
’Da jeg endelig havde kæmpet mig ud af rockermiljøet og havde landet mit drømmejob, blev jeg indhentet af en plettet straffeattest. Havde det ikke været for min egen kampgejst, en dedikeret mentor og en kommune, der var klar til at bakke mig op, var jeg sunket ned i kaos, skriver Rolf Hermansen.

Klima

Den største udfordring i menneskets historie udfoldet, afdækket og perspektiveret hver dag

Politik

Kloge og nysgerrige analyser, nyheder og overblik fra dansk og international politik

Med alle midler

Læs og lyt til vores artikler, deltag i arrangementer og workshops, og få rabatter på vores bøger

Kritik

Få et intellektuelt blik på kunsten, på poppen, på økonomien og på verdensordenen

Dybdegående

Forstå verden mens den sker. Med klare analyser, afslørende journalistik og interviews, der tager sig tid

Prøv et abonnement

Den første måned er gratis

Interview
18. november 2016

’Min familie er på rette spor, mand’

Katja Wittke har været på stoffer, i slagsmål med kommunen og fået to af sine børn tvangsfjernet. I dag har hun igen fået lov at være mor for sine børn, hun er under uddannelse og stort set ude af det kommunale system. Alting vendte, fordi hun og kommunen begyndte at samarbejde
Katja Wittke fra Kolding har fået tvangsfjernet sine børn og været i kontakt med ’systemet’ i store dele af sit liv. Nu føler hun endelig, at systemet er ved at hjælpe hende på vej videre.
Interview
18. november 2016

’Min familie er på rette spor, mand’

Katja Wittke har været på stoffer, i slagsmål med kommunen og fået to af sine børn tvangsfjernet. I dag har hun igen fået lov at være mor for sine børn, hun er under uddannelse og stort set ude af det kommunale system. Alting vendte, fordi hun og kommunen begyndte at samarbejde
Katja Wittke fra Kolding har fået tvangsfjernet sine børn og været i kontakt med ’systemet’ i store dele af sit liv. Nu føler hun endelig, at systemet er ved at hjælpe hende på vej videre.
Kronik
21. november 2016

Jeg var 30 år, før nogen spurgte mig, hvordan jeg havde det. Jeg anede det ikke

Da jeg endelig havde kæmpet mig ud af rockermiljøet og havde landet mit drømmejob, blev jeg indhentet af en plettet straffeattest. Havde det ikke været for min egen kampgejst, en dedikeret mentor og en kommune, der var klar til at bakke mig op, var jeg sunket ned i kaos
’Da jeg endelig havde kæmpet mig ud af rockermiljøet og havde landet mit drømmejob, blev jeg indhentet af en plettet straffeattest. Havde det ikke været for min egen kampgejst, en dedikeret mentor og en kommune, der var klar til at bakke mig op, var jeg sunket ned i kaos, skriver Rolf Hermansen.
Kronik
23. november 2016

Systemet gav mig kærlighed, da mine forældre svigtede

Jeg ville være død, hvis ikke det var for de kommunale sagsbehandlere og offentligt betalte psykologer, der bakkede mig op, mens jeg kæmpede for at vinde fodfæste i livet. Eller også havde jeg henslæbt mit liv som kronisk psykisk syg på kontanthjælp
Jeg ville være død, hvis ikke det var for de kommunale sagsbehandlere og offentligt betalte psykologer, der bakkede mig op, mens jeg kæmpede for at vinde fodfæste i livet. Eller også havde jeg henslæbt mit liv som kronisk psykisk syg på kontanthjælp
Kronik
30. november 2016

Vi elsker ildsjælen og hader kommunen

Det er altid den enkelte skolelærer eller socialrådgiver, der hyldes, mens hans arbejdsgiver, kommunen, hånes. Det er ikke rimeligt, for bag enhver ildsjæl gemmer sig et system – en kommune – der skaber rammerne for at handle personligt, kreativt og med fokus på den enkelte borger
Lad os få anerkendelsen af socialrådgiverne og andre fagfolk tilbage. Lad os hylde kommunerne, når de skaber rammerne for et godt stykke socialarbejde. Og lad os være kritiske, når der reelt er noget at være kritiske overfor, skriver Lisbeth Zorning Andersen.
30. november 2016

Mønsterbrydere klarer sig altid på trods af og aldrig på grund af systemet

Hvis ikke samfundets udsatte skildres som stagneret på offentlige ydelser, optræder de gerne i individfortællinger om karakterstærke mønsterbrydere, der har kæmpet sig op. Men dermed fortrænges fortællingen om velfærdssamfundets brede sociale indsats, mener kritikere
Hvis ikke samfundets udsatte skildres som stagneret på offentlige ydelser, optræder de gerne i individfortællinger om karakterstærke mønsterbrydere, der har kæmpet sig op. Men dermed fortrænges fortællingen om velfærdssamfundets brede sociale indsats, mener kritikere
Kronik
7. december 2016

Var det ikke for kommunedamen, havde jeg sultet mig selv til døde

Mit arbejde er at holde min vægt stabil. Men det lykkes kun, fordi min kommunale spisestøtteperson kommer forbi fire gange om ugen, og fordi kommunen giver mig tid til at hele i stedet for at tvinge mig i uddannelse eller aktivering. Alternativet ville nok være indlæggelse. Eller død
Michella Ermark har lidt af anoreksi i 17 år. Uden hjælp fra systemet tror hun ikke, at hun ville være her i dag
Baggrund
13. december 2016

Er velfærd en god forretning?

Politikerne tænker for kortsigtet, når de skærer i velfærdsydelserne, for på den lange bane er den forebyggende indsats rentabel, hævder flere forskere. Andre er mindre sikre på, om velfærdsstaten udgør den bedste forretningsplan og peger på, at velfærd engang var mål nok i sig selv
Offentlige børneinstitutioner er et kerneeksempel på velfærdens produktive værdi, for investeringerne har her historisk givet afkast i form af kvinders mulighed for at komme på arbejdsmarkedet i hurtigere og større omfang end i en række andre europæiske lande
  • 30. november 2016

    Mønsterbrydere klarer sig altid på trods af og aldrig på grund af systemet

    Hvis ikke samfundets udsatte skildres som stagneret på offentlige ydelser, optræder de gerne i individfortællinger om karakterstærke mønsterbrydere, der har kæmpet sig op. Men dermed fortrænges fortællingen om velfærdssamfundets brede sociale indsats, mener kritikere
    Hvis ikke samfundets udsatte skildres som stagneret på offentlige ydelser, optræder de gerne i individfortællinger om karakterstærke mønsterbrydere, der har kæmpet sig op. Men dermed fortrænges fortællingen om velfærdssamfundets brede sociale indsats, mener kritikere
  • Kronik
    7. december 2016

    Var det ikke for kommunedamen, havde jeg sultet mig selv til døde

    Mit arbejde er at holde min vægt stabil. Men det lykkes kun, fordi min kommunale spisestøtteperson kommer forbi fire gange om ugen, og fordi kommunen giver mig tid til at hele i stedet for at tvinge mig i uddannelse eller aktivering. Alternativet ville nok være indlæggelse. Eller død
    Michella Ermark har lidt af anoreksi i 17 år. Uden hjælp fra systemet tror hun ikke, at hun ville være her i dag
  • Kronik
    21. november 2016

    Jeg var 30 år, før nogen spurgte mig, hvordan jeg havde det. Jeg anede det ikke

    Da jeg endelig havde kæmpet mig ud af rockermiljøet og havde landet mit drømmejob, blev jeg indhentet af en plettet straffeattest. Havde det ikke været for min egen kampgejst, en dedikeret mentor og en kommune, der var klar til at bakke mig op, var jeg sunket ned i kaos
    ’Da jeg endelig havde kæmpet mig ud af rockermiljøet og havde landet mit drømmejob, blev jeg indhentet af en plettet straffeattest. Havde det ikke været for min egen kampgejst, en dedikeret mentor og en kommune, der var klar til at bakke mig op, var jeg sunket ned i kaos, skriver Rolf Hermansen.
  • Kronik
    23. november 2016

    Systemet gav mig kærlighed, da mine forældre svigtede

    Jeg ville være død, hvis ikke det var for de kommunale sagsbehandlere og offentligt betalte psykologer, der bakkede mig op, mens jeg kæmpede for at vinde fodfæste i livet. Eller også havde jeg henslæbt mit liv som kronisk psykisk syg på kontanthjælp
    Jeg ville være død, hvis ikke det var for de kommunale sagsbehandlere og offentligt betalte psykologer, der bakkede mig op, mens jeg kæmpede for at vinde fodfæste i livet. Eller også havde jeg henslæbt mit liv som kronisk psykisk syg på kontanthjælp