Serie

Hovedstaden set fra Danmark

Det sted, vi bor, er den mest afgørende faktor for, hvad vi stemmer ved folketingsvalg. Uddannelse, socialklasse, køn og alder betyder mindre, end om man bor i Jylland eller København, viser analyser af vælgeradfærd.

Hvorfor er det sådan? Hvad er de konkrete forskelle på hovedstaden og resten af landet, når det kommer til livssyn, kultur og værdier, i drømmen om det gode liv, forestillingerne om fællesskab?

Det sætter denne kronikserie fokus på i forsøget på at forstå, hvad det pt. mest afgørende opgør i dansk politik, handler om.

Kronik
1. august 2017

Forestillingen om et Udkantsdanmark er ikke et nyt fænomen

Landdistrikterne bliver talt ned, og fordi Danmarks regioner er blevet til på et tegnebræt, rummer de ingen social sammenhængskraft, ingen regional stolthed, intet fælles ansvar. Blandt andet derfor vokser ’udkantiseringen’
Den klassiske, landbrugsbaserede landsby døde stort set i løbet af 1960’erne med bl.a. massenedlæggelser af andelsmejerier. Og siden Kommunalreformen i 2007 har ’fritidslandsbyen’ også lidt nød landet over med nedlæggelser af skoler, børnehaver, biblioteker, landbetjentstillinger osv.
Kronik
28. juli 2017

Den virkelige udkant er Christiansborg

Jeg bor i Vrå, som betyder udkant eller afkrog, men jeg oplever dagligt et rigt liv med kultur, natur og masser af liv. Måske foregår centraliseringen og nedprioriteringen af kommunale og regionale budgetter i virkeligheden ved skrivebordene på Christiansborg
Koncert arrangeret midt i Hjørring af Venligboerne med bandet Stonebird. Dagens kronikør mener, det er forfejlet at kalde det nordjyske for udkant, fordi der er talrige initiativer i og omkring byen.
Kronik
21. juli 2017

Det ultimative oprør er at flytte fra by til land

Min familie og jeg flyttede fra København for at komme på afstand af det konkurrencesamfund, som nok kan tage pusten fra de fleste. Min hverdag er ikke en idyllisering af fortiden, og den er ikke et forsøg på at gemme mig for udviklingen; den er snarere en slags levet kapitalismekritik
For syv år siden flyttede dagens kronikør med sin familie til Ærø. En stille, konfliktfri måde at sige nej tak til den herskende samfundsnorm, skriver hun. På billedet ses hendes mand og tre ud af fire børn. Foto: Privat
Kronik
19. juli 2017

Det er politik – ikke naturkræfter – der tømmer landdistrikterne

Jeg køber ikke præmissen om, at urbaniseringen er en naturkraft. Når højtuddannede søger mod byerne, mens kontanthjælpsmodtagerne presses ud i provinsen, er det et resultat af politiske beslutninger
’På Lolland kan vi rigtig meget selv, og vi kan rigtig meget på trods. På trods af omgivelsernes stereotype forestillinger,’ skriver Lolland Kommunes borgmester, Holger Schou Rasmussen i dagens kronik.
Kronik
15. juli 2017

Det møder aldrig fordømmelse, når københavnere tramper på provinsen

Tænk, hvis jeg sagde til en feminist, en sort eller en bøsse, der beklagede sig over diskrimination, at de nok bare trængte til en krammer og en tudekiks. Jeg ville blive blæst bagover af en velfortjent shitstorm. Men folk i provinsen må københavnere gerne spise af med tudekiks
Tænk, hvis jeg sagde til en feminist, en sort eller en bøsse, der beklagede sig over diskrimination, at de nok bare trængte til en krammer og en tudekiks. Jeg ville blive blæst bagover af en velfortjent shitstorm. Men folk i provinsen må københavnere gerne spise af med tudekiks
Kronik
11. juli 2017

Fuck globaliseringen, siger vi bare herude i udkanten

Alt det forfærdelige i hovedstaden, Magtens Centrum, slår os med angst. ’Det der vil vi ikke være med til!’ siger vi til hinanden. ’Vi vil hjem til udkanten, og vi bliver hjemme. Vi vil sidde og skutte os i mørkningen og hygge os med tilbudssandkagen fra Spar, mens vi hører vores mormorkanal’, skriver Bent Vinn Nielsen
Alt det forfærdelige i hovedstaden, Magtens Centrum, slår os med angst. ’Det der vil vi ikke være med til!’ siger vi til hinanden. ’Vi vil hjem til udkanten, og vi bliver hjemme. Vi vil sidde og skutte os i mørkningen og hygge os med tilbudssandkagen fra Spar, mens vi hører vores mormorkanal’, skriver Bent Vinn Nielsen
  • Kronik
    15. juli 2017

    Det møder aldrig fordømmelse, når københavnere tramper på provinsen

    Tænk, hvis jeg sagde til en feminist, en sort eller en bøsse, der beklagede sig over diskrimination, at de nok bare trængte til en krammer og en tudekiks. Jeg ville blive blæst bagover af en velfortjent shitstorm. Men folk i provinsen må københavnere gerne spise af med tudekiks
    Tænk, hvis jeg sagde til en feminist, en sort eller en bøsse, der beklagede sig over diskrimination, at de nok bare trængte til en krammer og en tudekiks. Jeg ville blive blæst bagover af en velfortjent shitstorm. Men folk i provinsen må københavnere gerne spise af med tudekiks
  • Kronik
    1. august 2017

    Forestillingen om et Udkantsdanmark er ikke et nyt fænomen

    Landdistrikterne bliver talt ned, og fordi Danmarks regioner er blevet til på et tegnebræt, rummer de ingen social sammenhængskraft, ingen regional stolthed, intet fælles ansvar. Blandt andet derfor vokser ’udkantiseringen’
    Den klassiske, landbrugsbaserede landsby døde stort set i løbet af 1960’erne med bl.a. massenedlæggelser af andelsmejerier. Og siden Kommunalreformen i 2007 har ’fritidslandsbyen’ også lidt nød landet over med nedlæggelser af skoler, børnehaver, biblioteker, landbetjentstillinger osv.
  • Kronik
    21. juli 2017

    Det ultimative oprør er at flytte fra by til land

    Min familie og jeg flyttede fra København for at komme på afstand af det konkurrencesamfund, som nok kan tage pusten fra de fleste. Min hverdag er ikke en idyllisering af fortiden, og den er ikke et forsøg på at gemme mig for udviklingen; den er snarere en slags levet kapitalismekritik
    For syv år siden flyttede dagens kronikør med sin familie til Ærø. En stille, konfliktfri måde at sige nej tak til den herskende samfundsnorm, skriver hun. På billedet ses hendes mand og tre ud af fire børn. Foto: Privat
  • Kronik
    11. juli 2017

    Fuck globaliseringen, siger vi bare herude i udkanten

    Alt det forfærdelige i hovedstaden, Magtens Centrum, slår os med angst. ’Det der vil vi ikke være med til!’ siger vi til hinanden. ’Vi vil hjem til udkanten, og vi bliver hjemme. Vi vil sidde og skutte os i mørkningen og hygge os med tilbudssandkagen fra Spar, mens vi hører vores mormorkanal’, skriver Bent Vinn Nielsen
    Alt det forfærdelige i hovedstaden, Magtens Centrum, slår os med angst. ’Det der vil vi ikke være med til!’ siger vi til hinanden. ’Vi vil hjem til udkanten, og vi bliver hjemme. Vi vil sidde og skutte os i mørkningen og hygge os med tilbudssandkagen fra Spar, mens vi hører vores mormorkanal’, skriver Bent Vinn Nielsen