Menu
Køb abonnement
Log ind

Serie

Hverken ’han’ eller ’hun’

Personer, der hverken betragter sig som mænd eller kvinder, har det seneste år for alvor fået opmærksomhed i offentligheden. Flere betegner sig som nonbinære, og mange ønsker ikke at blive omtalt med ’han’ eller ’hun’, men derimod med ’hen’ eller ’de‘. Det ønske har skabt voldsom debat.

I en artikelserie sætter kulturredaktionen debatten på pause og undersøger i stedet fænomenet forfra: gennem sproghistorie, psykologi, filosofi, kunsthistorie, portrætter og fotos forsøger vi at blive klogere på, hvilken betydning de nye kategorier og pronomener har.

Redaktionens udvalgte Seneste artikler Seneste programmer Seneste artikler Mest læste
Interview
3. april 2020

»Det vigtigste er at møde anderledeshed med nysgerrighed, respekt og undren«

Personer, der hverken betragter sig som mænd eller kvinder, har det seneste år fået stor opmærksomhed i offentligheden. Men ofte foregår diskussionen uden om dem, det egentlig handler om. Her er tre beretninger fra personer, der alle identificerer sig selv som nonbinære
Liv Thomsen fotograferet ved Vesterhavet.
Baggrund
20. marts 2020

I kunsten behøver man ikke at vælge det ene eller andet køn

I kunsten har der længe været positioner, der har forsøgt at bryde den gamle dikotomi mellem de to herskende køn. Enten ved at veksle mellem de to udtryk, eller ved aldrig at vælge side. Kunstredaktør Maria Kjær Themsen fører os som led i vores serie om hverken at være ’han’ eller ’hun’ gennem perspektiver fra kunsthistorien
Kunstneren Adam Christensen fotograferet i soloudstillingen Shitty Heartbreaker på Overgaden i 2018
Baggrund
13. marts 2020

Hvorfor vækker kønsdebatten så stærke reaktioner? Det er der mindst fire grunde til

Der findes ikke mange debatter, der skaber lige så stærke reaktioner som kønsdebatten. Men hvorfor reagerer vi så kraftigt – og så forskelligt – på, at nogen sætter spørgsmålstegn ved, om der kun findes kvinder og mænd? Information er gået på jagt efter en forklaring, og den er muligvis både sociologisk, psykologisk, evolutionshistorisk og biologisk
Der findes ikke mange debatter, der skaber lige så stærke reaktioner som kønsdebatten. Men hvorfor reagerer vi så kraftigt – og så forskelligt – på, at nogen sætter spørgsmålstegn ved, om der kun findes kvinder og mænd? Information er gået på jagt efter en forklaring, og den er muligvis både sociologisk, psykologisk, evolutionshistorisk og biologisk
Interview
12. marts 2020

Nonbinær forfatter: Andre steder i sproget har vi jo heller ikke kun to gensidigt udelukkende kategorier

Ida Holmegaards tredje bog hedder ’LOOK’ og handler om tøj og litteratur. Men også om en forfatter, der finder sprog for at beskrive sin egen kønsidentitet. Nemlig som både mand og kvinde – som nonbinær. Der er ikke nogen grund til at insistere på, at der udelukkende findes to køn, ligesom man heller ikke insisterer på, at der kun findes regn og sol, siger forfatteren. Normalt ser man nye kategorier som løsninger på sproglige problemer
Ida Holmegaards tredje bog hedder ’LOOK’ og handler om tøj og litteratur. Men også om en forfatter, der finder sprog for at beskrive sin egen kønsidentitet. Nemlig som både mand og kvinde – som nonbinær. Der er ikke nogen grund til at insistere på, at der udelukkende findes to køn, ligesom man heller ikke insisterer på, at der kun findes regn og sol, siger forfatteren. Normalt ser man nye kategorier som løsninger på sproglige problemer
Kommentar
6. marts 2020

Hverken ’han’ eller ’hun’

Hvad sker der med identiteten og vores fællesskab, når flere og flere ønsker at blive kaldt ’de’ eller ’hen’ fremfor ’han’ og ’hun’? Gennem sproghistorie, psykologi, kunsthistorie, journalistiske portrætter og fotoportrætter vil vi på kulturredaktionen i den kommende tid prøve at forstå betydningen af de nye kategorier
Hvad sker der med identiteten og vores fællesskab, når flere og flere ønsker at blive kaldt ’de’ eller ’hen’ fremfor ’han’ og ’hun’? Gennem sproghistorie, psykologi, kunsthistorie, journalistiske portrætter og fotoportrætter vil vi på kulturredaktionen i den kommende tid prøve at forstå betydningen af de nye kategorier
Baggrund
6. marts 2020

De, dem, hen, høn: Sådan kom de nye pronominer ind i debatten og ind i sproget

Det kønsneutrale pronomen hen har længe været en del af den offentlige debat, mens ’de’ i ental først inden for de sidste par år er blevet udbredt blandt danskere, der hverken identificerer sig som mand eller kvinde. Vi sætter debatten på pause og undersøger fænomenet forfra
Det kønsneutrale pronomen hen har længe været en del af den offentlige debat, mens ’de’ i ental først inden for de sidste par år er blevet udbredt blandt danskere, der hverken identificerer sig som mand eller kvinde. Vi sætter debatten på pause og undersøger fænomenet forfra
Interview
6. marts 2020

Marcus går i nederdel: »Nogle råber ’mand dig op’. Jeg synes, det kræver mere mandsmod at skille sig ud«

Når 19-årige Marcus Holst går i nederdel eller stiletter, kan folk finde på at råbe ad ham. Det har han det fint med. Han forstår deres forargelse, for selv har han ikke altid været lige tolerant. Han håber bare, at det udseende, der provokerer dem sådan, også får dem til at reflektere over hvorfor
Marcus Holst synes ikke, køn er vigtigt. Det betyder for eksempel, at han ikke tænker over køn, når han klæder sig på. Han tager det på, han har lyst til.
  • Baggrund
    6. marts 2020

    De, dem, hen, høn: Sådan kom de nye pronominer ind i debatten og ind i sproget

    Det kønsneutrale pronomen hen har længe været en del af den offentlige debat, mens ’de’ i ental først inden for de sidste par år er blevet udbredt blandt danskere, der hverken identificerer sig som mand eller kvinde. Vi sætter debatten på pause og undersøger fænomenet forfra
    Det kønsneutrale pronomen hen har længe været en del af den offentlige debat, mens ’de’ i ental først inden for de sidste par år er blevet udbredt blandt danskere, der hverken identificerer sig som mand eller kvinde. Vi sætter debatten på pause og undersøger fænomenet forfra
  • Baggrund
    13. marts 2020

    Hvorfor vækker kønsdebatten så stærke reaktioner? Det er der mindst fire grunde til

    Der findes ikke mange debatter, der skaber lige så stærke reaktioner som kønsdebatten. Men hvorfor reagerer vi så kraftigt – og så forskelligt – på, at nogen sætter spørgsmålstegn ved, om der kun findes kvinder og mænd? Information er gået på jagt efter en forklaring, og den er muligvis både sociologisk, psykologisk, evolutionshistorisk og biologisk
    Der findes ikke mange debatter, der skaber lige så stærke reaktioner som kønsdebatten. Men hvorfor reagerer vi så kraftigt – og så forskelligt – på, at nogen sætter spørgsmålstegn ved, om der kun findes kvinder og mænd? Information er gået på jagt efter en forklaring, og den er muligvis både sociologisk, psykologisk, evolutionshistorisk og biologisk
  • Baggrund
    20. marts 2020

    I kunsten behøver man ikke at vælge det ene eller andet køn

    I kunsten har der længe været positioner, der har forsøgt at bryde den gamle dikotomi mellem de to herskende køn. Enten ved at veksle mellem de to udtryk, eller ved aldrig at vælge side. Kunstredaktør Maria Kjær Themsen fører os som led i vores serie om hverken at være ’han’ eller ’hun’ gennem perspektiver fra kunsthistorien
    Kunstneren Adam Christensen fotograferet i soloudstillingen Shitty Heartbreaker på Overgaden i 2018
  • Interview
    6. marts 2020

    Marcus går i nederdel: »Nogle råber ’mand dig op’. Jeg synes, det kræver mere mandsmod at skille sig ud«

    Når 19-årige Marcus Holst går i nederdel eller stiletter, kan folk finde på at råbe ad ham. Det har han det fint med. Han forstår deres forargelse, for selv har han ikke altid været lige tolerant. Han håber bare, at det udseende, der provokerer dem sådan, også får dem til at reflektere over hvorfor
    Marcus Holst synes ikke, køn er vigtigt. Det betyder for eksempel, at han ikke tænker over køn, når han klæder sig på. Han tager det på, han har lyst til.
  • Kommentar
    6. marts 2020

    Hverken ’han’ eller ’hun’

    Hvad sker der med identiteten og vores fællesskab, når flere og flere ønsker at blive kaldt ’de’ eller ’hen’ fremfor ’han’ og ’hun’? Gennem sproghistorie, psykologi, kunsthistorie, journalistiske portrætter og fotoportrætter vil vi på kulturredaktionen i den kommende tid prøve at forstå betydningen af de nye kategorier
    Hvad sker der med identiteten og vores fællesskab, når flere og flere ønsker at blive kaldt ’de’ eller ’hen’ fremfor ’han’ og ’hun’? Gennem sproghistorie, psykologi, kunsthistorie, journalistiske portrætter og fotoportrætter vil vi på kulturredaktionen i den kommende tid prøve at forstå betydningen af de nye kategorier
  • Interview
    12. marts 2020

    Nonbinær forfatter: Andre steder i sproget har vi jo heller ikke kun to gensidigt udelukkende kategorier

    Ida Holmegaards tredje bog hedder ’LOOK’ og handler om tøj og litteratur. Men også om en forfatter, der finder sprog for at beskrive sin egen kønsidentitet. Nemlig som både mand og kvinde – som nonbinær. Der er ikke nogen grund til at insistere på, at der udelukkende findes to køn, ligesom man heller ikke insisterer på, at der kun findes regn og sol, siger forfatteren. Normalt ser man nye kategorier som løsninger på sproglige problemer
    Ida Holmegaards tredje bog hedder ’LOOK’ og handler om tøj og litteratur. Men også om en forfatter, der finder sprog for at beskrive sin egen kønsidentitet. Nemlig som både mand og kvinde – som nonbinær. Der er ikke nogen grund til at insistere på, at der udelukkende findes to køn, ligesom man heller ikke insisterer på, at der kun findes regn og sol, siger forfatteren. Normalt ser man nye kategorier som løsninger på sproglige problemer
  • Interview
    3. april 2020

    »Det vigtigste er at møde anderledeshed med nysgerrighed, respekt og undren«

    Personer, der hverken betragter sig som mænd eller kvinder, har det seneste år fået stor opmærksomhed i offentligheden. Men ofte foregår diskussionen uden om dem, det egentlig handler om. Her er tre beretninger fra personer, der alle identificerer sig selv som nonbinære
    Liv Thomsen fotograferet ved Vesterhavet.