Serie

Hvordan betaler vi coronagælden?

Lige nu optager verdens lande gæld i et tempo, vi ikke har set siden de store verdenskrige. Centralbanker trykker penge, regeringer låner. Gæld er blevet præmissen for moderne politik, men hvad betyder det for vores fremtid? Hvad er gæld egentlig? Skal vi overhovedet frygte den, og skal statsgæld altid betales tilbage? Det undersøger Information i denne serie.

Modern Monetary Theory

Kritikere kalder det en virkelighedsfornægtende »gældskult«. Fortalerne kalder det den eneste vej ud af krisen

Vi misforstår gældens natur og pengenes muligheder. For når vi selv sidder på pengeskabelsen, kan vi ikke gå fallit, mener fortalerne for Modern Monetary Theory (MMT). Økonomer er rasende uenige om, hvorvidt teorien tilbyder brugbare løsninger på den økonomiske krise eller blot bunder i en virkelighedsfornægtende »gældskult«. Dette er sidste artikel i Informations serie om, hvad der skal gøres med coronagælden

Gæld er ikke gratis. Det er naturen, der betaler

I dag skabes næsten alle penge som gæld via bankers tryk på en computertast. For anden gang på godt ti år er gælden med rekordfart på vej mod himlen. Det kan måske gå i det virtuelle pengeunivers, men i den fysiske virkelighed låser det os til et vækstpres, der undergraver miljøet, advarer grønne økonomer

AE: Danmark har rigeligt råd til højere gæld – alternativet er langt værre

Danmark har masser af plads i økonomien til at finansiere både coronakrisens hjælpepakker og genopretning med en øgning af gælden. Så længe gælden kun går til at finansiere midlertidige udgifter, er belastningen af de offentlige budgetter meget begrænset, lyder det fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Det er i en tid som denne, at Danmark skal øge statsgælden

Det er sund økonomisk fornuft for Danmark, at man i en tid med kriser som denne aktivt øger statsgælden. Det kan skabe (grønne) investeringer og gavne både nutiden og fremtiden. Her er en forklaring på hvorfor, skriver professor emeritus på Roskilde Universitet Jesper Jespersen

I Rusland gældsætter regionerne sig for at betale Putins mange løfter

Når præsident Putin afgiver løfter om højere offentligt forbrug, er det Ruslands regioner, der må implementere og betale for dem. Men mange af regionerne har ikke råd, slet ikke under coronakrisen, og derfor låner de penge på det private marked. Det kan føre til Ruslands kollaps, lyder det fra ruslandkender

»Vi har kæmpet og kæmpet for at få gælden ned. Med coronakrisen kan vi kyle det hele i skraldespanden«

Selv i det rige Tyskland æder coronakrisen sig dybt ned i kommunerne. I en af landets mest forgældede byer, vesttyske Wuppertal, er der ikke meget tilbage at danse for

I USA er delstater og byer overladt til sig selv i en krise. De må nemlig ikke stifte gæld

Overalt i USA vil delstatsregeringer, kommuner og amter tage sparekniven i brug, når det næste finansår begynder 1. juli. De er lovmæssigt forpligtet til at balancere deres budgetter, og de må ikke optage lån på obligationsmarkedet til driftsudgifter. Nedskæringer vil især ramme skoler

Hvad ville Keynes have gjort ved coronagælden, hvis han var i live i dag?

Det har Zachary Carter, forfatter til ny biografi om den britiske økonom John Keynes et bud på: Hvis Keynes skulle rådgive statsledere i dag, ville han bruge coronakrisen til at udforme en helhedsløsning for klimakrise, ulighed, handelskrig, sammenbrud i den atlantiske alliance og brister i det globale økonomiske system. De problemer kan nemlig kun løses samlet

For at forstå Kinas vækstmirakel skal man vide én ting: Det står på et bjerg af gæld

Kina kom flyvende gennem finanskrisen og har netop vedtaget en lige så stor hjælpepakke som dengang til landets coronaramte økonomi. I årtier har samspillet mellem kommunistparti, statsbanker og lokalregeringer ført til høj vækst drevet af gæld – men er den gamle formel stadig brugbar i 2020?

Hvad er der sket inde i Angela Merkel?

På et par uger har Angela Merkel smidt alle dogmer om tysk sparepolitik over bord med store konsekvenser for hele Europa. De fleste tyske økonomer står bag hende – og den menige tysker virker befriet for næsten hundrede års frygt for inflation

Sider

Mest læste

  1. Det er sund økonomisk fornuft for Danmark, at man i en tid med kriser som denne aktivt øger statsgælden. Det kan skabe (grønne) investeringer og gavne både nutiden og fremtiden. Her er en forklaring på hvorfor, skriver professor emeritus på Roskilde Universitet Jesper Jespersen
  2. Corona har fået verdens lande til at forgælde sig i et tempo, vi ikke har set siden Anden Verdenskrig. Lige om lidt kommer vi til at diskutere, hvad det betyder for vores fremtid. For hvad er statsgæld egentlig for noget? Og skal den altid betales tilbage?
  3. Kina kom flyvende gennem finanskrisen og har netop vedtaget en lige så stor hjælpepakke som dengang til landets coronaramte økonomi. I årtier har samspillet mellem kommunistparti, statsbanker og lokalregeringer ført til høj vækst drevet af gæld – men er den gamle formel stadig brugbar i 2020?
  4. Corona har fået verdens lande til at låne penge i et helt uhørt tempo. Men hvad skal der ske med al den gæld? Her er seks strategier til at håndtere den voksende statsgæld
  5. Det har Zachary Carter, forfatter til ny biografi om den britiske økonom John Keynes et bud på: Hvis Keynes skulle rådgive statsledere i dag, ville han bruge coronakrisen til at udforme en helhedsløsning for klimakrise, ulighed, handelskrig, sammenbrud i den atlantiske alliance og brister i det globale økonomiske system. De problemer kan nemlig kun løses samlet
  6. I dag skabes næsten alle penge som gæld via bankers tryk på en computertast. For anden gang på godt ti år er gælden med rekordfart på vej mod himlen. Det kan måske gå i det virtuelle pengeunivers, men i den fysiske virkelighed låser det os til et vækstpres, der undergraver miljøet, advarer grønne økonomer
  7. Vi misforstår gældens natur og pengenes muligheder. For når vi selv sidder på pengeskabelsen, kan vi ikke gå fallit, mener fortalerne for Modern Monetary Theory (MMT). Økonomer er rasende uenige om, hvorvidt teorien tilbyder brugbare løsninger på den økonomiske krise eller blot bunder i en virkelighedsfornægtende »gældskult«. Dette er sidste artikel i Informations serie om, hvad der skal gøres med coronagælden
  8. På et par uger har Angela Merkel smidt alle dogmer om tysk sparepolitik over bord med store konsekvenser for hele Europa. De fleste tyske økonomer står bag hende – og den menige tysker virker befriet for næsten hundrede års frygt for inflation