Menu
Log ind

Serie

Hvordan betaler vi coronagælden?

Lige nu optager verdens lande gæld i et tempo, vi ikke har set siden de store verdenskrige. Centralbanker trykker penge, regeringer låner. Gæld er blevet præmissen for moderne politik, men hvad betyder det for vores fremtid? Hvad er gæld egentlig? Skal vi overhovedet frygte den, og skal statsgæld altid betales tilbage? Det undersøger Information i denne serie.

Modern Monetary Theory
Bill Mitchell mener, at den teori, han har brugt et halvt liv på at udvikle, er blevet endelig bekræftet med coronakrisen. For selv om centralbankerne køber gæld op som aldrig før for at afbøde konsekvenserne af nedlukningen, kommer der ingen inflation. Her er det indbyggere i Chelsea, Massachusets, der står i kø for at få fødevarehjælp.

Kritikere kalder det en virkelighedsfornægtende »gældskult«. Fortalerne kalder det den eneste vej ud af krisen

Vi misforstår gældens natur og pengenes muligheder. For når vi selv sidder på pengeskabelsen, kan vi ikke gå fallit, mener fortalerne for Modern Monetary Theory (MMT). Økonomer er rasende uenige om, hvorvidt teorien tilbyder brugbare løsninger på den økonomiske krise eller blot bunder i en virkelighedsfornægtende »gældskult«. Dette er sidste artikel i Informations serie om, hvad der skal gøres med coronagælden
Spørgsmålet er, hvordan den massive offentlige gæld, der nu i de fleste lande opbygges som konsekvens af coronapandemien, relaterer sig til den fysiske virkelighed. I hvilket omfang har den noget med det materielle grundlag og den materielle produktion at gøre? Er det overhovedet relevant at spørge, om gælden har dækning i reale værdier?

Gæld er ikke gratis. Det er naturen, der betaler

I dag skabes næsten alle penge som gæld via bankers tryk på en computertast. For anden gang på godt ti år er gælden med rekordfart på vej mod himlen. Det kan måske gå i det virtuelle pengeunivers, men i den fysiske virkelighed låser det os til et vækstpres, der undergraver miljøet, advarer grønne økonomer
Der er ikke bare plads til, men også brug for at stimulere økonomi og købelyst oven på coronakrisen, påpeger Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: »Hvis man lader være med at pumpe penge ud, så risikerer man, at vi får en strukturel skade på økonomien, ved at mange mennesker fanges i langtidsledighed eller ryger ud over kanten af arbejdsmarkedet,« siger cheføkonom Erik Bjørsted.

AE: Danmark har rigeligt råd til højere gæld – alternativet er langt værre

Danmark har masser af plads i økonomien til at finansiere både coronakrisens hjælpepakker og genopretning med en øgning af gælden. Så længe gælden kun går til at finansiere midlertidige udgifter, er belastningen af de offentlige budgetter meget begrænset, lyder det fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Når den private opsparing er stor, og arbejdsløsheden er høj, er det fornuftigt at foretage store offentlige investeringer, skriver Jesper Jespersen. I den tilsvarende situation i begyndelsen af 1990’erne gik den daværende regering meget fornuftigt i gang med at etablere Storebæltsforbindelsen, udbygge fjernvarmenettet, elektrificere jernbaner, (udbygge nogle jyske motorveje), rulle bredbåndsnettet ud og opsætte vindmøller.«

Det er i en tid som denne, at Danmark skal øge statsgælden

Det er sund økonomisk fornuft for Danmark, at man i en tid med kriser som denne aktivt øger statsgælden. Det kan skabe (grønne) investeringer og gavne både nutiden og fremtiden. Her er en forklaring på hvorfor, skriver professor emeritus på Roskilde Universitet Jesper Jespersen
Når Putin under coronakrisen afgiver løfter om en særlig lønbonus til læger og andet frontlinjepersonale, så er det regionerne, der må punge ud.

I Rusland gældsætter regionerne sig for at betale Putins mange løfter

Når præsident Putin afgiver løfter om højere offentligt forbrug, er det Ruslands regioner, der må implementere og betale for dem. Men mange af regionerne har ikke råd, slet ikke under coronakrisen, og derfor låner de penge på det private marked. Det kan føre til Ruslands kollaps, lyder det fra ruslandkender
I 2017 skrev Wuppertal sorte tal for første gang i 25 år – takket være den såkaldte »styrkelsespagt«, hvor delstater giver dybt forgældede kommuner finansindsprøjtninger til gengæld for reformer. Det har klemt byens kassekredit ned på et minus på cirka ni milliarder kroner.

»Vi har kæmpet og kæmpet for at få gælden ned. Med coronakrisen kan vi kyle det hele i skraldespanden«

Selv i det rige Tyskland æder coronakrisen sig dybt ned i kommunerne. I en af landets mest forgældede byer, vesttyske Wuppertal, er der ikke meget tilbage at danse for
COVID-19 får store konsekvenser for den amerikanske økonomi. »Den ideelle løsning vil være, at forbundsstaten bevilger et beløb på 1.200 milliarder dollar proportionalt mellem de 50 delstater, der så fordeler det mellem kommuner og amter efter behov,« siger lektor ved Harvard University, Linda Bilmes. Men det har republikanernes flertalsleder i Senatet, Mitch McConnell, afvist. Han opfordrer de enkelte delstater til erklære sig konkurs, hvis de afviser at spænde livremmen ind.

I USA er delstater og byer overladt til sig selv i en krise. De må nemlig ikke stifte gæld

Overalt i USA vil delstatsregeringer, kommuner og amter tage sparekniven i brug, når det næste finansår begynder 1. juli. De er lovmæssigt forpligtet til at balancere deres budgetter, og de må ikke optage lån på obligationsmarkedet til driftsudgifter. Nedskæringer vil især ramme skoler
»Keynes var stærkt optaget af at forsvare arbejderklassens rettigheder,« mener forfatteren til en ny biografi, Zachary Carter. »I hans øjne var det statens ansvar at sørge for det arbejdende folks velfærd, ellers ville arbejderklassen støtte en marxistisk revolution eller et højrenationalt kup, og autoritære styreformer ville ødelægge det liberale samfund med dets avancerede vestlige kultur, som han ønskede, at alle borgere skulle kunne deltage i.«

Hvad ville Keynes have gjort ved coronagælden, hvis han var i live i dag?

Det har Zachary Carter, forfatter til ny biografi om den britiske økonom John Keynes et bud på: Hvis Keynes skulle rådgive statsledere i dag, ville han bruge coronakrisen til at udforme en helhedsløsning for klimakrise, ulighed, handelskrig, sammenbrud i den atlantiske alliance og brister i det globale økonomiske system. De problemer kan nemlig kun løses samlet
En boghandler tager en lur, mens han venter på kunder i sin butik på et marked i Panjiayan i Beijing.

For at forstå Kinas vækstmirakel skal man vide én ting: Det står på et bjerg af gæld

Kina kom flyvende gennem finanskrisen og har netop vedtaget en lige så stor hjælpepakke som dengang til landets coronaramte økonomi. I årtier har samspillet mellem kommunistparti, statsbanker og lokalregeringer ført til høj vækst drevet af gæld – men er den gamle formel stadig brugbar i 2020?
Tysklands forbundskansler Angela Merkel har siddet på posten siden 2005.

Hvad er der sket inde i Angela Merkel?

På et par uger har Angela Merkel smidt alle dogmer om tysk sparepolitik over bord med store konsekvenser for hele Europa. De fleste tyske økonomer står bag hende – og den menige tysker virker befriet for næsten hundrede års frygt for inflation

Sider

Mest læste

  1. Det er i en tid som denne, at Danmark skal øge statsgælden
    Det er sund økonomisk fornuft for Danmark, at man i en tid med kriser som denne aktivt øger statsgælden. Det kan skabe (grønne) investeringer og gavne både nutiden og fremtiden. Her er en forklaring på hvorfor, skriver professor emeritus på Roskilde Universitet Jesper Jespersen
  2. Vi gældsætter os ud af coronakrisen. Og selvfølgelig skal man betale sin gæld. Medmindre …
    Corona har fået verdens lande til at forgælde sig i et tempo, vi ikke har set siden Anden Verdenskrig. Lige om lidt kommer vi til at diskutere, hvad det betyder for vores fremtid. For hvad er statsgæld egentlig for noget? Og skal den altid betales tilbage?
  3. For at forstå Kinas vækstmirakel skal man vide én ting: Det står på et bjerg af gæld
    Kina kom flyvende gennem finanskrisen og har netop vedtaget en lige så stor hjælpepakke som dengang til landets coronaramte økonomi. I årtier har samspillet mellem kommunistparti, statsbanker og lokalregeringer ført til høj vækst drevet af gæld – men er den gamle formel stadig brugbar i 2020?
  4. Medina har forstået problemet: Her er seks måder, vi kan håndtere coronagælden på
    Corona har fået verdens lande til at låne penge i et helt uhørt tempo. Men hvad skal der ske med al den gæld? Her er seks strategier til at håndtere den voksende statsgæld
  5. Hvad ville Keynes have gjort ved coronagælden, hvis han var i live i dag?
    Det har Zachary Carter, forfatter til ny biografi om den britiske økonom John Keynes et bud på: Hvis Keynes skulle rådgive statsledere i dag, ville han bruge coronakrisen til at udforme en helhedsløsning for klimakrise, ulighed, handelskrig, sammenbrud i den atlantiske alliance og brister i det globale økonomiske system. De problemer kan nemlig kun løses samlet
  6. Gæld er ikke gratis. Det er naturen, der betaler
    I dag skabes næsten alle penge som gæld via bankers tryk på en computertast. For anden gang på godt ti år er gælden med rekordfart på vej mod himlen. Det kan måske gå i det virtuelle pengeunivers, men i den fysiske virkelighed låser det os til et vækstpres, der undergraver miljøet, advarer grønne økonomer
  7. Kritikere kalder det en virkelighedsfornægtende »gældskult«. Fortalerne kalder det den eneste vej ud af krisen
    Vi misforstår gældens natur og pengenes muligheder. For når vi selv sidder på pengeskabelsen, kan vi ikke gå fallit, mener fortalerne for Modern Monetary Theory (MMT). Økonomer er rasende uenige om, hvorvidt teorien tilbyder brugbare løsninger på den økonomiske krise eller blot bunder i en virkelighedsfornægtende »gældskult«. Dette er sidste artikel i Informations serie om, hvad der skal gøres med coronagælden
  8. Hvad er der sket inde i Angela Merkel?
    På et par uger har Angela Merkel smidt alle dogmer om tysk sparepolitik over bord med store konsekvenser for hele Europa. De fleste tyske økonomer står bag hende – og den menige tysker virker befriet for næsten hundrede års frygt for inflation