Serie

Information i kunstkollektiv

Fællesskaber ser ud til at blomstre i isolations- og præstationstider, også i samtidskunsten, hvor kollektiver spirer frem. Over sommeren tager Informations kulturredaktion på opdagelse i danske kunstkollektiver for at forstå, hvor deres arbejdsform drager – og hvor den er besværlig. Vi følger en længere kollektiv arbejdsproces på Betty Nansen Teatret, besøger gamle og nye kunstkollektivister og kaster os selv ud i kollektiveksperimenter, der kan styrke – eller svække – samarbejdet på redaktionen. Hvordan kan kunsten inspirere til at løfte i flok?

Musikkollektivet We like We søger ikke et mål og tager sig gerne en omgang ja-jam

For klangkollektivet We like We er arbejdsprocessen vigtigere end målet, for hvis man har et klart mål fra starten af, er der ingen grund til, at man arbejder kollektivt. I serien om kunstkollektiver har vi mødt de tre klassiske musikere fra We like We for at høre om deres kollektivistiske dogmer og metoder

»Mavefornemmelse er et legitimt argument,« siger kunstkollektivet FAMILIEN

Kunstkollektivet FAMILIEN laver scenekunst i fællesskab og synes, det er »pissehårdt« og »pissesvært«. Men det er umagen værd at arbejde kollektivt, siger de fire kvindelige medlemmer – ikke mindst fordi de har magten til at indføre firedages arbejdsuge

Tid er som bekendt penge. Og på Betty Nansen har de fået begge dele »til at dumme sig«

Det sidste punktum i manuskriptet er langt fra blevet sat, og 90 procent af alle forsøg er kasseret, da Information for tredje gang er forbi Betty Nansens workshops for at følge deres kollektive arbejdsproces. Men det ufærdige og det kasserede er også pointen med det hele – og netop det, som en masse fondspenge giver mulighed for

Ti år tog det, før kunstnerkollektivet Vontrapp udviklede »fuld fælles hjerne«

Det tværæstetiske kunstnerkollektiv Vontrapp fejrer deres tiende år sammen med forestillingen ’Syndfloden’. Information mødte dem under prøverne i Helsingør

Vi skulle have skrevet denne tekst om en kollektivøvelse sammen

Som led i kulturredaktionens undersøgelse af kollektive arbejdsformer har redaktionen selv, med råd fra teaterdirektør Elisa Kragerup, lavet en daglig samarbejdsøvelse. Følgende tekst er en fællesskrevet tekst om, hvordan øvelsen gik – og forvirringen om, hvad det kollektive egentlig er

Efter nedlukningen spirer kollektivet på Betty Nansen Teatret igen. Men det er instruktøren, der taler højest

På Betty Nansen Teatret arbejder de med en mere kollektiv arbejdsproces, end hvad der sædvanligvis er muligt på et institutionsteater. Det giver alle en stemme i processen, fortæller de her i andet kapitel af Informations føljeton fra Betty Nansen Teatret. Men er det også et brud med teaterets traditionelle rollefordeling?

Når de bliver uenige i Center for Vild Analyse, tager de en ’surhedsrunde’

I filosofien er der ikke tradition for at tænke sammen – men derimod at skrive i eget navn og stå på mål for det. Men gør det så et tænkekollektiv som Center for Vild Analyse til en rygdækning eller en styrke, spørger vi i vores serie om kollektiver

På Betty Nansen Teatret tror de på, at man som kollektiv er endnu bedre, end man er gode tilsammen

Er en kollektiv mavefornemmelse noget, man kan skabe på kommando? På Betty Nansen Teatret gør de forsøget og Information følger processen. I februar var vi til workshop en tidlig lørdag morgen på forestillingen ’Livstidsgæsterne’ og lærte, at det at arbejde kollektivt både kan være givende og halvforfærdeligt for de involverede

Kollektivet kan hjælpe os med at få angsten ud af præstationsræset. Men det kan også opslide os

Vi sukker efter fællesskabets kraft, og det gør samtidskunsten også, hvor kollektiver spirer frem. Informations kulturredaktion er gået på opdagelse i kollektivets kulturhistorie og på jagt efter nye tendenser

Mest læste

  1. Kunstkollektivet FAMILIEN laver scenekunst i fællesskab og synes, det er »pissehårdt« og »pissesvært«. Men det er umagen værd at arbejde kollektivt, siger de fire kvindelige medlemmer – ikke mindst fordi de har magten til at indføre firedages arbejdsuge
  2. For klangkollektivet We like We er arbejdsprocessen vigtigere end målet, for hvis man har et klart mål fra starten af, er der ingen grund til, at man arbejder kollektivt. I serien om kunstkollektiver har vi mødt de tre klassiske musikere fra We like We for at høre om deres kollektivistiske dogmer og metoder
  3. Det tværæstetiske kunstnerkollektiv Vontrapp fejrer deres tiende år sammen med forestillingen ’Syndfloden’. Information mødte dem under prøverne i Helsingør
  4. Det sidste punktum i manuskriptet er langt fra blevet sat, og 90 procent af alle forsøg er kasseret, da Information for tredje gang er forbi Betty Nansens workshops for at følge deres kollektive arbejdsproces. Men det ufærdige og det kasserede er også pointen med det hele – og netop det, som en masse fondspenge giver mulighed for
  5. Vi sukker efter fællesskabets kraft, og det gør samtidskunsten også, hvor kollektiver spirer frem. Informations kulturredaktion er gået på opdagelse i kollektivets kulturhistorie og på jagt efter nye tendenser
  6. I filosofien er der ikke tradition for at tænke sammen – men derimod at skrive i eget navn og stå på mål for det. Men gør det så et tænkekollektiv som Center for Vild Analyse til en rygdækning eller en styrke, spørger vi i vores serie om kollektiver
  7. På Betty Nansen Teatret arbejder de med en mere kollektiv arbejdsproces, end hvad der sædvanligvis er muligt på et institutionsteater. Det giver alle en stemme i processen, fortæller de her i andet kapitel af Informations føljeton fra Betty Nansen Teatret. Men er det også et brud med teaterets traditionelle rollefordeling?
  8. Er en kollektiv mavefornemmelse noget, man kan skabe på kommando? På Betty Nansen Teatret gør de forsøget og Information følger processen. I februar var vi til workshop en tidlig lørdag morgen på forestillingen ’Livstidsgæsterne’ og lærte, at det at arbejde kollektivt både kan være givende og halvforfærdeligt for de involverede