Menu
Log ind

Serie

Informations intellektuelle klimakanon

Klimakampen er præget af ideer, og klimabevægelsen er formet af bøger, som har lært os at tænke over forholdet mellem mennesket og naturen på en ny måde. I denne sommerserie genanmelder Information klimabevægelsens klassikere, og vi genfortæller historierne om, hvordan de satte en ny politisk dagsorden.

Klimakanon
Forfatterne bag miljøklassikeren ’Grænser for vækst’ og ingeniøren, der hjalp dem. Fra venstre: Jørgen Randers, Jay Forrester, Donella Meadows, Dennis Meadows og William W. Behrans III. Deres advarsler blev skubbet videre til næste generation.

Allerede i 1972 satte fire forskere dystre tal på menneskets kollisionskurs med klodens grænser for vækst

Hvis de nuværende væksttendenser fortsætter, så vil jordens naturlige grænser for vækst være nået inden for de kommende 100 år. Sådan skrev Romklubben for et halvt århundrede siden i sin kontroversielle rapport ‘Grænser for vækst’. I dag er rapportens mest pessimistiske scenarier ved at blive til virkelighed
James Lovelock, manden bag Gaia-teorien, fyldte 100 år i juli. Her er han fotograferet nær sit hjem i Dorset kort før fødselsdagen.

James Lovelock lærte os med hovedværket ’Gaia’ at se jordkloden som ét sammenhængende system

Jordkloden befinder sig i en perfekt balance for at opretholde liv – men mennesket er brutalt ved at bringe systemet i ubalance. Det er pointen i James Lovelocks banebrydende værk fra 1979, ’Gaia’
Midt i 1970’erne da krisen ramte den fossile vækstøkonomi, ville alle høre økonomen E.F. Schumachers bud på en ny økonomisk model, hvor småt er smukt. Han skrev og fortalte, til han styrtede

E.F. Schumacher var en stor mand med et beskedent budskab: »Small is beautiful«

Midt i 1970’erne da krisen ramte den fossile vækstøkonomi, ville alle høre økonomen E.F. Schumachers bud på en ny økonomisk model, hvor småt er smukt. Han skrev og fortalte, til han styrtede
Al Gore forlod politik for at forandre verden. Og hans klassiker ’En ubekvem sandhed’ fra 2006 blev et pædagogisk opråb

Al Gore gjorde en ubekvem sandhed til et populært budskab

Al Gore forlod politik for at forandre verden. Og hans klassiker ’En ubekvem sandhed’ fra 2006 blev et pædagogisk opråb
Martin Heidegger, fotograferet i 1966.

Martin Heidegger giver os blik for naturens væren – og for bare at lade den være

Heidegger repræsenterer – trods sin sølle politiske dømmekraft – et af den nyere tids få virkeligt store filosofiske projekter. I ’Spørgsmålet om teknikken’ viser han, hvordan vores grådige blik for naturressourcer udgør en grundlæggende fare for mennesket selv, og som nu har kastet os ud i en dyb klimakrise – men også at kunsten og den skabende kraft, der ligger implicit i den tekniske udvikling, rummer muligheden for at ændre vores syn på naturen
Den litterære fortælling om katastrofer, oversvømmelser, orkaner og tørke skal være psykologisk, hvis den skal anses for lødig, moderne litteratur, mener den indiske forfatter Amitav Ghosh. Men sådan har det ikke altid været. Engang skrev man om, hvordan naturkræfter brød ind i vores tilværelse og ændrede vores skæbne. Dengang hed det ’gotik’, ’romance’ eller ’melodrama’, men i dag kaldes det for ’fantasy’, ’horror’ eller ’science fiction’ – former for litteratur, der ikke vinder store priser og anerkendes som fin kunst. Her er vi i øvrigt ved et nedbrændt kvarter i Paradise, California, efter en skovbrand i 2018.

Derfor bliver der skrevet så lidt god litteratur om klimakrisen

Den indiske forfatter Amitav Ghosh formidable essay ’The Great Derangement’ fra 2015 afdækker, hvorfor klimakrisen også er en krise for vores forestillingsevne og fælles fantasi
Michel Serres døde den 1. juni, 88 år gammel. Naturpagten er ét blandt en række af væsentlige værker, han efterlod.

Hos Michel Serres svarer naturen igen

Michel Serres opråb i ’Naturpagten’ fra 1990 var ikke et romantisk eller mystisk forslag om at tilskrive dyr og planter menneskelige egenskaber, men næsten lige omvendt en ambition om at gentænke menneskets egen status i verden og lytte til de reaktioner, vores adfærd har affødt
Information indleder i dag en serie om de bøger, som har formet vores ideer om naturbeskyttelse og inspireret klimakampen. Vi begynder med fortællingen om Rachel Carsons sensationelle bestseller fra 1962: ’Silent Spring’

En kvindelig marinbiologs geniale bog startede klimabevægelsen og kampen for naturen i USA

Information indleder i dag en serie om de bøger, som har formet vores ideer om naturbeskyttelse og inspireret klimakampen. Vi begynder med fortællingen om Rachel Carsons sensationelle bestseller fra 1962: ’Silent Spring’

Mest læste

  1. En kvindelig marinbiologs geniale bog startede klimabevægelsen og kampen for naturen i USA
    Information indleder i dag en serie om de bøger, som har formet vores ideer om naturbeskyttelse og inspireret klimakampen. Vi begynder med fortællingen om Rachel Carsons sensationelle bestseller fra 1962: ’Silent Spring’
  2. Al Gore gjorde en ubekvem sandhed til et populært budskab
    Al Gore forlod politik for at forandre verden. Og hans klassiker ’En ubekvem sandhed’ fra 2006 blev et pædagogisk opråb
  3. Hos Michel Serres svarer naturen igen
    Michel Serres opråb i ’Naturpagten’ fra 1990 var ikke et romantisk eller mystisk forslag om at tilskrive dyr og planter menneskelige egenskaber, men næsten lige omvendt en ambition om at gentænke menneskets egen status i verden og lytte til de reaktioner, vores adfærd har affødt
  4. Derfor bliver der skrevet så lidt god litteratur om klimakrisen
    Den indiske forfatter Amitav Ghosh formidable essay ’The Great Derangement’ fra 2015 afdækker, hvorfor klimakrisen også er en krise for vores forestillingsevne og fælles fantasi
  5. Martin Heidegger giver os blik for naturens væren – og for bare at lade den være
    Heidegger repræsenterer – trods sin sølle politiske dømmekraft – et af den nyere tids få virkeligt store filosofiske projekter. I ’Spørgsmålet om teknikken’ viser han, hvordan vores grådige blik for naturressourcer udgør en grundlæggende fare for mennesket selv, og som nu har kastet os ud i en dyb klimakrise – men også at kunsten og den skabende kraft, der ligger implicit i den tekniske udvikling, rummer muligheden for at ændre vores syn på naturen
  6. James Lovelock lærte os med hovedværket ’Gaia’ at se jordkloden som ét sammenhængende system
    Jordkloden befinder sig i en perfekt balance for at opretholde liv – men mennesket er brutalt ved at bringe systemet i ubalance. Det er pointen i James Lovelocks banebrydende værk fra 1979, ’Gaia’