Serie

Informations intellektuelle klimakanon

Klimakampen er præget af ideer, og klimabevægelsen er formet af bøger, som har lært os at tænke over forholdet mellem mennesket og naturen på en ny måde. I denne sommerserie genanmelder Information klimabevægelsens klassikere, og vi genfortæller historierne om, hvordan de satte en ny politisk dagsorden.

Klimakanon

Allerede i 1972 satte fire forskere dystre tal på menneskets kollisionskurs med klodens grænser for vækst

Hvis de nuværende væksttendenser fortsætter, så vil jordens naturlige grænser for vækst være nået inden for de kommende 100 år. Sådan skrev Romklubben for et halvt århundrede siden i sin kontroversielle rapport ‘Grænser for vækst’. I dag er rapportens mest pessimistiske scenarier ved at blive til virkelighed

James Lovelock lærte os med hovedværket ’Gaia’ at se jordkloden som ét sammenhængende system

Jordkloden befinder sig i en perfekt balance for at opretholde liv – men mennesket er brutalt ved at bringe systemet i ubalance. Det er pointen i James Lovelocks banebrydende værk fra 1979, ’Gaia’

E.F. Schumacher var en stor mand med et beskedent budskab: »Small is beautiful«

Midt i 1970’erne da krisen ramte den fossile vækstøkonomi, ville alle høre økonomen E.F. Schumachers bud på en ny økonomisk model, hvor småt er smukt. Han skrev og fortalte, til han styrtede

Al Gore gjorde en ubekvem sandhed til et populært budskab

Al Gore forlod politik for at forandre verden. Og hans klassiker ’En ubekvem sandhed’ fra 2006 blev et pædagogisk opråb

Martin Heidegger giver os blik for naturens væren – og for bare at lade den være

Heidegger repræsenterer – trods sin sølle politiske dømmekraft – et af den nyere tids få virkeligt store filosofiske projekter. I ’Spørgsmålet om teknikken’ viser han, hvordan vores grådige blik for naturressourcer udgør en grundlæggende fare for mennesket selv, og som nu har kastet os ud i en dyb klimakrise – men også at kunsten og den skabende kraft, der ligger implicit i den tekniske udvikling, rummer muligheden for at ændre vores syn på naturen

Derfor bliver der skrevet så lidt god litteratur om klimakrisen

Den indiske forfatter Amitav Ghosh formidable essay ’The Great Derangement’ fra 2015 afdækker, hvorfor klimakrisen også er en krise for vores forestillingsevne og fælles fantasi

Hos Michel Serres svarer naturen igen

Michel Serres opråb i ’Naturpagten’ fra 1990 var ikke et romantisk eller mystisk forslag om at tilskrive dyr og planter menneskelige egenskaber, men næsten lige omvendt en ambition om at gentænke menneskets egen status i verden og lytte til de reaktioner, vores adfærd har affødt

En kvindelig marinbiologs geniale bog startede klimabevægelsen og kampen for naturen i USA

Information indleder i dag en serie om de bøger, som har formet vores ideer om naturbeskyttelse og inspireret klimakampen. Vi begynder med fortællingen om Rachel Carsons sensationelle bestseller fra 1962: ’Silent Spring’

Mest læste

  1. Al Gore forlod politik for at forandre verden. Og hans klassiker ’En ubekvem sandhed’ fra 2006 blev et pædagogisk opråb
  2. Jordkloden befinder sig i en perfekt balance for at opretholde liv – men mennesket er brutalt ved at bringe systemet i ubalance. Det er pointen i James Lovelocks banebrydende værk fra 1979, ’Gaia’
  3. Information indleder i dag en serie om de bøger, som har formet vores ideer om naturbeskyttelse og inspireret klimakampen. Vi begynder med fortællingen om Rachel Carsons sensationelle bestseller fra 1962: ’Silent Spring’
  4. Hvis de nuværende væksttendenser fortsætter, så vil jordens naturlige grænser for vækst være nået inden for de kommende 100 år. Sådan skrev Romklubben for et halvt århundrede siden i sin kontroversielle rapport ‘Grænser for vækst’. I dag er rapportens mest pessimistiske scenarier ved at blive til virkelighed
  5. Heidegger repræsenterer – trods sin sølle politiske dømmekraft – et af den nyere tids få virkeligt store filosofiske projekter. I ’Spørgsmålet om teknikken’ viser han, hvordan vores grådige blik for naturressourcer udgør en grundlæggende fare for mennesket selv, og som nu har kastet os ud i en dyb klimakrise – men også at kunsten og den skabende kraft, der ligger implicit i den tekniske udvikling, rummer muligheden for at ændre vores syn på naturen
  6. Midt i 1970’erne da krisen ramte den fossile vækstøkonomi, ville alle høre økonomen E.F. Schumachers bud på en ny økonomisk model, hvor småt er smukt. Han skrev og fortalte, til han styrtede
  7. Den indiske forfatter Amitav Ghosh formidable essay ’The Great Derangement’ fra 2015 afdækker, hvorfor klimakrisen også er en krise for vores forestillingsevne og fælles fantasi
  8. Michel Serres opråb i ’Naturpagten’ fra 1990 var ikke et romantisk eller mystisk forslag om at tilskrive dyr og planter menneskelige egenskaber, men næsten lige omvendt en ambition om at gentænke menneskets egen status i verden og lytte til de reaktioner, vores adfærd har affødt