Menu
Køb abonnement
Log ind

Serie

Informations klassiske musikskole

Den klassiske musik er kun en lukket verden for den, der ikke forsøger at nærme sig den. I artikelserien Informations klassiske musikskole beder vi en række musikere, komponister og dirigenter om at åbne døren til den klassiske musik ved at fortælle om et konkret mesterværk. Vi stiller de spørgsmål, du aldrig selv har turdet stille, og vores kritiker Valdemar Lønsted guider til de værker, du ikke vidste, du ville høre. Så tag med i skole. Vi lover, det bliver sjovt

I Informations klassiske musikskole er vi nået til allegrettoen fra Beethovens Symfoni nr. 7: Fra første åbne blæserakkord gribes man af sørgmodig længsel, der åbnede døren ind til den klassiske musik for vores anmelder og blev et bevægende kontrapunkt til stammerens helvede i ’Kongens tale‘

Informations klassiske musikskole: Beethovens ‘Allegretto’ åbnede min dør til den klassiske musik

I Informations klassiske musikskole er vi nået til allegrettoen fra Beethovens Symfoni nr. 7: Fra første åbne blæserakkord gribes man af sørgmodig længsel, der åbnede døren ind til den klassiske musik for vores anmelder og blev et bevægende kontrapunkt til stammerens helvede i ’Kongens tale‘
I Informations klassiske musikskole beskriver Valdemar Lønsted klassiske værker, vi bør give en særlig chance. I denne uge den misforståede kvindebedårer Franz Liszts mest fortærskede værk blandt amatører og på film, ’Liebesträume 3’, der er elsket og foragtet, umiddelbart tilgængelig og avanceret opbygget

’Liebesträume 3’ er amatørpianisternes sentimentale favorit, men et stort værk under de rette hænder

I Informations klassiske musikskole beskriver Valdemar Lønsted klassiske værker, vi bør give en særlig chance. I denne uge den misforståede kvindebedårer Franz Liszts mest fortærskede værk blandt amatører og på film, ’Liebesträume 3’, der er elsket og foragtet, umiddelbart tilgængelig og avanceret opbygget
Tuva Semmingsen er mezzosopran. Det betyder, at hun synger i et stemmeleje, der er lidt dybere end en sopran og lidt lysere end en alt. I modsætning til de andre klassiske instrumenter, vi har besøgt i denne serie, så bærer hun altid sit instrument med sig. Hun er sit instrument.

Mezzosopranen: »Min lyd kan være fuldstændig anderledes onsdag, end den var to dage før«

Tuva Semmingsen blev ikke operasanger for spotlysets skær, men for at føle sig som en del af noget større. Og så kan hun ikke holde ud at høre optagelser af sine egne koncerter
Grit D-H Westi har spillet violin i 50 år.

»For nogle er det lidt finere at være førsteviolinist. Men jeg elsker at spille andenviolin«

Det kan tage mange år at finde frem til, hvem man er som menneske og musiker. Violinist Grit Dirckinck-Holmfeld Westi fra Det Kongelige Kapel har måttet indse, at hun ikke besidder perfektionistens enstrengede selvdisciplin. Men musikken har også brug for de flerstrengede

Jean Sibelius’ ’Finlandia’ er soundtracket til det finske folks lange lidelseshistorie

Musikken lyder af Finland. Men de fleste ved bare ikke, hvorfor netop Jean Sibelius’ Finlandia har sat de finske hjerter i bevægelse i mere end 100 år. I en ny serie guider Informations klassiske musikanmelder Valdemar Lønsted til en række værker, du ikke vidste, at du gerne ville kende. Og vi starter mod nord
For slagtøjsspiller i DR SymfoniOrkestret Jakob Weber Egholm er de mange forskellige instrumenter en adgang til alverdens folkemusiktraditioner. Musikken er en måde at fortælle historier på, og det generer ham ikke, hvis hans bidrag til historien er et enkelt bækkenslag

Slagtøjsspiller Jakob Weber: »Jeg elsker også det ene, forløsende bækkenslag i en symfoni«

For slagtøjsspiller i DR SymfoniOrkestret Jakob Weber Egholm er de mange forskellige instrumenter en adgang til alverdens folkemusiktraditioner. Musikken er en måde at fortælle historier på, og det generer ham ikke, hvis hans bidrag til historien er et enkelt bækkenslag
I Informations serie om klassiske musikere og deres instrumenter, er vi nået til sværvægterklassen. Pianist Alexander McKenzie fortæller her om det, han både kalder en elefant, der får børstet tænder, og et geometrisk vidunderapparat. Nemlig klaveret

Pianist Alexander McKenzie: »Schubert kan lære os meget om livet og døden«

I Informations serie om klassiske musikere og deres instrumenter, er vi nået til sværvægterklassen. Pianist Alexander McKenzie fortæller her om det, han både kalder en elefant, der får børstet tænder, og et geometrisk vidunderapparat. Nemlig klaveret
Klassisk musik kan sammenlignes med både kvantefysik og kærlighed. Hvis man tager to partikler, der hører sammen, splitter dem ad og sender den ene til Grønland, så vil den mindste ændring i den ene også ske i den, der er placeret i Arktis. Det er den slags usynlig kommunikation, der sker i koncertsalen, når man fornemmer, at et helt rum er i samme stemning, siger Michala Petri.

Blokfløjten giver Michala Petri jordforbindelse: »Du skal trække vejret, tage verden ind og give tilbage på samme tid«

Kun to oktaver og et par toner kan blokfløjten spille, men det gør den langtfra banal, fortæller Michala Petri. Faktisk er det det instrument, der kommer tættest på sin musiker, siger hun i dette afsnit af Informations Klassiske Musikskole om instrumentet, der kan lyde som en hul træstamme, men hvis grænser hun til stadighed udforsker
Henrik Goldschmidt.

Det er oboisten, der sætter kammertonen: »Vi betragter os selv som orkestrets aristokrati«

Oboen er et af verdens sværeste instrumenter at mestre og tiltrækker derfor ofte en fandenivoldsk personlighedstype. I en ny serie om klassiske musikere og deres instrumenter fortæller mangeårig solooboist i Det Kgl. Kapel, Henrik Goldschmidt, om den genstridige og melankolske obo – med udgangspunkt i et konkret mesterværk

Mest læste

  1. Pianist Alexander McKenzie: »Schubert kan lære os meget om livet og døden«
    I Informations serie om klassiske musikere og deres instrumenter, er vi nået til sværvægterklassen. Pianist Alexander McKenzie fortæller her om det, han både kalder en elefant, der får børstet tænder, og et geometrisk vidunderapparat. Nemlig klaveret
  2. Slagtøjsspiller Jakob Weber: »Jeg elsker også det ene, forløsende bækkenslag i en symfoni«
    For slagtøjsspiller i DR SymfoniOrkestret Jakob Weber Egholm er de mange forskellige instrumenter en adgang til alverdens folkemusiktraditioner. Musikken er en måde at fortælle historier på, og det generer ham ikke, hvis hans bidrag til historien er et enkelt bækkenslag
  3. »For nogle er det lidt finere at være førsteviolinist. Men jeg elsker at spille andenviolin«
    Det kan tage mange år at finde frem til, hvem man er som menneske og musiker. Violinist Grit Dirckinck-Holmfeld Westi fra Det Kongelige Kapel har måttet indse, at hun ikke besidder perfektionistens enstrengede selvdisciplin. Men musikken har også brug for de flerstrengede
  4. Mezzosopranen: »Min lyd kan være fuldstændig anderledes onsdag, end den var to dage før«
    Tuva Semmingsen blev ikke operasanger for spotlysets skær, men for at føle sig som en del af noget større. Og så kan hun ikke holde ud at høre optagelser af sine egne koncerter
  5. Blokfløjten giver Michala Petri jordforbindelse: »Du skal trække vejret, tage verden ind og give tilbage på samme tid«
    Kun to oktaver og et par toner kan blokfløjten spille, men det gør den langtfra banal, fortæller Michala Petri. Faktisk er det det instrument, der kommer tættest på sin musiker, siger hun i dette afsnit af Informations Klassiske Musikskole om instrumentet, der kan lyde som en hul træstamme, men hvis grænser hun til stadighed udforsker
  6. ’Liebesträume 3’ er amatørpianisternes sentimentale favorit, men et stort værk under de rette hænder
    I Informations klassiske musikskole beskriver Valdemar Lønsted klassiske værker, vi bør give en særlig chance. I denne uge den misforståede kvindebedårer Franz Liszts mest fortærskede værk blandt amatører og på film, ’Liebesträume 3’, der er elsket og foragtet, umiddelbart tilgængelig og avanceret opbygget
  7. Informations klassiske musikskole: Beethovens ‘Allegretto’ åbnede min dør til den klassiske musik
    I Informations klassiske musikskole er vi nået til allegrettoen fra Beethovens Symfoni nr. 7: Fra første åbne blæserakkord gribes man af sørgmodig længsel, der åbnede døren ind til den klassiske musik for vores anmelder og blev et bevægende kontrapunkt til stammerens helvede i ’Kongens tale‘
  8. Jean Sibelius’ ’Finlandia’ er soundtracket til det finske folks lange lidelseshistorie
    Musikken lyder af Finland. Men de fleste ved bare ikke, hvorfor netop Jean Sibelius’ Finlandia har sat de finske hjerter i bevægelse i mere end 100 år. I en ny serie guider Informations klassiske musikanmelder Valdemar Lønsted til en række værker, du ikke vidste, at du gerne ville kende. Og vi starter mod nord