Serie

Intermetzo

Den ugentlige klumme af Georg Metz

De ubekvemme rettigheder

I retshistorien kan man konstatere, at menneskers lovfæstede og praktiserede ret til fundamentale frihedsgoder i det hele taget er undtagelsen. Undertrykkelse, overgreb, myndighedsvold, vilkårlighed, justitsmord ved hårrejsende samlebåndsdomstole og mord i mørke på afvigere og oprørere er reglen

Den simples logik

I gensynet med en tosset sporvognskonduktør

Flere tal på kagen

Udgrænsning af mennesker på kanten sigter mod nye lavpunkter

Trump på S og frøers mængde

Når historien alligevel gentager sig selv

DR dement ruin

Landets største mediehus fremskynder sin egen afvikling

Adressat ubekendt

Hvem adresserer man en officiel afsky og afstandstagen til? Man kan jo ikke ringe på hos islam og brokke sig. Lige så lidt som kristne i sin tid generelt var hjemme for at modtage tilkendegiven afstandtagen til Breivik. Hvorfor skulle de også være det?

Måden at ønske

Elitens knubbede sommer

Ret på vrang

Tingenes ulidelige sammenhæng

Hvad nu hvis

Et par tankeeksperimenter i ministeradfærd

Ugen som begyndt

Det kræver stamina at klare twitterstrømmen

Sider

Mest læste

  1. Regeringernes parathed til nu at spænde staten for vognen, er en undergravning af hyperkapitalisme og flommeliberalisme, hvor kleresiet i pressionsgrupper som CEPOS nødvendigvis må omtænke liturgi og dogmer
  2. Strengere straf for noget, ingen gider mere
  3. Eller kritik af Melodigrandprix som surt udgangspunkt
  4. En politisk kultur under akut afvikling
  5. Hvad populistiske demagoger her og der har til fælles
  6. Mener partierne bag paradigmeskiftet det alvorligt, bør de drage konsekvensen, adoptere DF’s snæversyn og melde Danmark ud af anstændigheden, ud af FN og EU, forbyde talmud, islams morallære og kristen etik, suspendere Grundloven og sætte skilte op ved lufthavne og grænser: Land i paradigmeskift – skrub af
  7. Manden de modige efter besættelsen elskede at hade
  8. Narcissistens pure overbevisning om skyldens uretfærdige adresse. Klaus Riskær Petersen er ikke i tvivl om sin egen persons ordentlighed. Nu er det i sidste ende et spørgsmål om, hvorvidt vælgerne er enige med ham eller ej