Menu
Køb abonnement
Log ind

Serie

De irriterende radikale

Efter folketingsvalget den 5. juni er De Radikale tilbage i sin yndlingsrolle som ’tungen på vægtskålen’ i dansk politik. De Radikale har det med at gå andre på nerverne – sådan har det været i de fleste af de 114 år, partiet har eksisteret. I denne serie ser Informations David Rehling nærmere på dets op- og nedture og slagsmål med de andre partier undervejs.

De Radikale kalder sig sociale og liberale, og opdelingen har til tider været synlig ved den dobbelte ledelse af partiet. Men med Morten Østergaard og Sofie Carsten Nielsen er det det liberale islæt, der skinner tydeligst, skriver David Rehling i sidste afsnit af serien om midterpartiet.

De Radikale kalder sig sociale og liberale. Men det liberale har nu fået forrang

I de senere år har De Radikale nedtonet det ’sociale’ i deres ideologi og opdyrket det ’liberale’. Også i politikken over for flygtninge og indvandrere. Det har sammenhæng med partiets forskellige ansigter
De irriterende radikale
I juni 2007 afgik Marianne Jelved som gruppeformand og blev afløst af Margrethe Vestager. Der var reelt tale om et velforberedt kup, har partiets daværende landsformand, Søren Bald, siden hen hævdet i en bogudgivelse.

Radikalt sololøb: Marianne Jelved var radikal statsministerkandidat – i syv måneder

Drevet af uvilje mod både Anders Fogh Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt søgte De Radikale i 2006 at skabe en ny balance ved at opstille deres egen kandidat til Statsministeriet. Det blev ingen succes
Historien om, hvordan De Radikale snoede sig ud af deres pacifistiske tradition, er en af de mærkeligere i dansk politik

De Radikale gik midlertidigt i regering med VK – og forlod varigt sin NATO-modstand

Historien om, hvordan De Radikale snoede sig ud af deres pacifistiske tradition, er en af de mærkeligere i dansk politik
Der var fortsat splittelse i 1986 om EU-spørgsmålet hos Niels Helveg Petersen (i midten mellem statsminister Poul Schlüter (th.) og socialdemokraten Anker Jørgensen (tv.)) og resten af De Radikale. Sidenhen er partiet blevet stadig mere begejstret for unionen.

Efter nederlag ved folkeafstemning blev De Radikale landets mest EU-begejstrede

EU-skepsis styrede engang Det Radikale Venstre – indtil partiet blev stemt ned af sine egne ja-vælgere ved folkeafstemningen i 1986. Så lavede partiet en u-vending
Ny serie
Med sit tv-tække fandt Hilmar Baunsgaard et nyt, snusfornuftigt ansigt til De Radikale. Han var statsminister fra 1968 til 1971.

I de Radikales egen selvopfattelse sikrer de balance. De andre partier kalder det selvgodhed

Morten Østergaards krav om ’en ny retning’ efter folketingsvalget følger en historisk radikal tradition: At kaste partiets mandater ind bag balance – socialt, økonomisk og kulturelt

Mest læste

  1. De Radikale kalder sig sociale og liberale. Men det liberale har nu fået forrang
    I de senere år har De Radikale nedtonet det ’sociale’ i deres ideologi og opdyrket det ’liberale’. Også i politikken over for flygtninge og indvandrere. Det har sammenhæng med partiets forskellige ansigter