Serie

De irriterende radikale

Efter folketingsvalget den 5. juni er De Radikale tilbage i sin yndlingsrolle som ’tungen på vægtskålen’ i dansk politik. De Radikale har det med at gå andre på nerverne – sådan har det været i de fleste af de 114 år, partiet har eksisteret. I denne serie ser Informations David Rehling nærmere på dets op- og nedture og slagsmål med de andre partier undervejs.

De Radikale kalder sig sociale og liberale. Men det liberale har nu fået forrang

I de senere år har De Radikale nedtonet det ’sociale’ i deres ideologi og opdyrket det ’liberale’. Også i politikken over for flygtninge og indvandrere. Det har sammenhæng med partiets forskellige ansigter
De irriterende radikale

Radikalt sololøb: Marianne Jelved var radikal statsministerkandidat – i syv måneder

Drevet af uvilje mod både Anders Fogh Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt søgte De Radikale i 2006 at skabe en ny balance ved at opstille deres egen kandidat til Statsministeriet. Det blev ingen succes

De Radikale gik midlertidigt i regering med VK – og forlod varigt sin NATO-modstand

Historien om, hvordan De Radikale snoede sig ud af deres pacifistiske tradition, er en af de mærkeligere i dansk politik

Efter nederlag ved folkeafstemning blev De Radikale landets mest EU-begejstrede

EU-skepsis styrede engang Det Radikale Venstre – indtil partiet blev stemt ned af sine egne ja-vælgere ved folkeafstemningen i 1986. Så lavede partiet en u-vending
Ny serie

I de Radikales egen selvopfattelse sikrer de balance. De andre partier kalder det selvgodhed

Morten Østergaards krav om ’en ny retning’ efter folketingsvalget følger en historisk radikal tradition: At kaste partiets mandater ind bag balance – socialt, økonomisk og kulturelt

Mest læste

  1. I de senere år har De Radikale nedtonet det ’sociale’ i deres ideologi og opdyrket det ’liberale’. Også i politikken over for flygtninge og indvandrere. Det har sammenhæng med partiets forskellige ansigter