Serie

Kampen om jorden

Klimaudfordringen kan ikke håndteres, hvis ikke vi gør noget radikalt ved måden, landbrugsjorden og landskabet udnyttes på. Det danske klimamål kalder på, at de kulstofrige landbrugsjorde snarest tages ud af drift, at flere sol- og vindprojekter finder plads i landskabet, og at landbrugsproduktionen flytter vægten fra kødproduktion til vegetabilske fødevarer. En kæmpe udfordring, der lægger op til en storstilet jordreform og samarbejde på tværs. I denne serie skildrer Information kampen om det danske landskab

Baggrund
9. november 2020

Landmand: Vi skal genfinde balancen med natur og klima

Om få dage indledes de politiske forhandlinger om landbrugets klimaindsats. Det handler om et erhverv, der blandt andet på grund af den store husdyrproduktion er kommet ud af balance med naturgrundlaget og på kollisionskurs med klimaet. Harmonien skal genfindes via nyt syn på dyreholdet, mener landmanden, der laver græsmælk
Dansk landbrug udleder i dag, hvad der svarer til 11 mio. ton CO2 årligt, og det vil man ifølge Energistyrelsen også gøre i 2030, hvis ikke der gøres noget nyt. Skal landbruget levere sine 70 procent inden 2030, skal man helt ned på fire mio. ton CO2, dvs. finde syv mio. ton i forhold til dagens niveau.
Baggrund
26. oktober 2020

Nu indtager solcelleparkerne de danske marker – naboer føler sig belejret

Driftige selskaber er i gang med at etablere store solcelleparker på samlebånd i det danske landskab. Klimaet får gavn af det, og landmænd får tiltrængt indtjening, men mange steder føler naboer og lokalbefolkning sig kørt over. De forsøger nu at bremse de grønne anlæg med en ny forening
Solcellepark i Erhvervsparken Fårvang ved Silkeborg.
Baggrund
8. oktober 2020

Fra mark til skov for drikkevandet, klimaet og naturens skyld

Det danske skovareal skal fordobles, og på Sydfyn vil kommunen og Naturstyrelsen gerne etablere en helt ny skov, hvor landmænd i dag dyrker jorden. Det skal ske via dialog i et af de første større projekter med multifunktionel jordfordeling. Det spændende er, om landmændene vil være med
Svendborg planlægger at omlægge 540 hektar intensivt dyrket landbrugsjord til skov for at suge CO2 ud af atmosfæren.
Baggrund
29. september 2020

Nu er det landbrugets tur til at levere for klimaet: Udtagning af lavbundsjorde skal op i fart

Landbrugets udledninger af drivhusgasser er ikke faldet siden 2005, og med utilstrækkelige CO2-reduktioner i andre sektorer peger pilen nu på bønderne: De kulstofrige lavbundsjorder skal hurtigst muligt ud af drift
På grund af kornmangel ophævede EU i 2007 den såkaldte braklægningsordning, og på kort tid pløjede danske landmænd over 100.000 hektar braklagt jord op på ny. Det kan man godt ærgre sig over i dag.
Leder
29. september 2020

Nu starter kampen om landbruget, landskabet og klimaet

Herhjemme er land- og skovbrugsproduktionen den sektor med den største udledning, og sektorens udledninger må bringes dramatisk ned. Det har markant betydning for Danmarks evne til at nå sit klimamål
Nedlagt landbrug i Nordjylland.
  • Baggrund
    26. oktober 2020

    Nu indtager solcelleparkerne de danske marker – naboer føler sig belejret

    Driftige selskaber er i gang med at etablere store solcelleparker på samlebånd i det danske landskab. Klimaet får gavn af det, og landmænd får tiltrængt indtjening, men mange steder føler naboer og lokalbefolkning sig kørt over. De forsøger nu at bremse de grønne anlæg med en ny forening
    Solcellepark i Erhvervsparken Fårvang ved Silkeborg.
  • Baggrund
    8. oktober 2020

    Fra mark til skov for drikkevandet, klimaet og naturens skyld

    Det danske skovareal skal fordobles, og på Sydfyn vil kommunen og Naturstyrelsen gerne etablere en helt ny skov, hvor landmænd i dag dyrker jorden. Det skal ske via dialog i et af de første større projekter med multifunktionel jordfordeling. Det spændende er, om landmændene vil være med
    Svendborg planlægger at omlægge 540 hektar intensivt dyrket landbrugsjord til skov for at suge CO2 ud af atmosfæren.
  • Baggrund
    29. september 2020

    Nu er det landbrugets tur til at levere for klimaet: Udtagning af lavbundsjorde skal op i fart

    Landbrugets udledninger af drivhusgasser er ikke faldet siden 2005, og med utilstrækkelige CO2-reduktioner i andre sektorer peger pilen nu på bønderne: De kulstofrige lavbundsjorder skal hurtigst muligt ud af drift
    På grund af kornmangel ophævede EU i 2007 den såkaldte braklægningsordning, og på kort tid pløjede danske landmænd over 100.000 hektar braklagt jord op på ny. Det kan man godt ærgre sig over i dag.
  • Baggrund
    9. november 2020

    Landmand: Vi skal genfinde balancen med natur og klima

    Om få dage indledes de politiske forhandlinger om landbrugets klimaindsats. Det handler om et erhverv, der blandt andet på grund af den store husdyrproduktion er kommet ud af balance med naturgrundlaget og på kollisionskurs med klimaet. Harmonien skal genfindes via nyt syn på dyreholdet, mener landmanden, der laver græsmælk
    Dansk landbrug udleder i dag, hvad der svarer til 11 mio. ton CO2 årligt, og det vil man ifølge Energistyrelsen også gøre i 2030, hvis ikke der gøres noget nyt. Skal landbruget levere sine 70 procent inden 2030, skal man helt ned på fire mio. ton CO2, dvs. finde syv mio. ton i forhold til dagens niveau.