Serie

Ind til kernen i kulturen

»Vi kan ikke effektivisere, digitalisere og skære mere, uden at det vil få alvorlige konsekvenser for selve vores kerneydelser.« Sådan skrev 22 kulturinstitutioner sidste år i en fælles appel til daværende kulturminister Mette Bock (LA) i et forsøg på at standse det såkaldte omprioriteringsbidrag på kulturområdet.

Bidraget har siden 2016 barberet to procent årligt af den statslige støtte til blandt andet teatre og museer. Siden har der tegnet sig et politisk flertal for at afskaffe omprioriteringsbidraget på kulturområdet, men for nylig meddelte kulturminister Joy Mogensen (S), at hun ikke vil garantere, at nedskæringerne ophører foreløbig.

I en ny interviewserie spørger vi kulturlivets aktører: Hvad mener de egentlig, når de taler om kerneydelsen? Hvordan er den truet af omprioriteringsbidraget? Og kan det slet ikke føre noget godt med sig at skære helt ind til kernen?

Dansk Sprognævn: Besparelser kan betyde, at vores plejerobotter ikke vil kunne dansk

Besparelserne har medført, at Dansk Sprognævn er mere tilbageholdende i at investere i længerevarende projekter. For eksempel en digital database over det danske sprog, som er nødvendig for at fremtidens robotter kan tale dansk

Udgifterne til kultur er meget små og konsekvenserne af at spare derfor meget store

Omprioriteringsbidraget fortsætter i 2020. Med mindre regeringen tvinges til at prioritere om, skriver kulturjournalist Rasmus Bo Sørensen i denne kommentar

Claus Ladegaard: »Vi plejede selv at omprioritere, men før gjorde vi det for at kunne udvikle os«

Nedskæringer har medført, at der ikke længere er råd til udvikling i samme grad som før på Det Danske Filminstitut. Instiuttets adm. dir. Claus Ladegaard fortæller, at det blandt andet har kostet danskerne en streamingplatform, der skulle gøre så mange danske dokumentarfilm som muligt tilgængelige for alle

Kasper Holten: »Der er kommet positive elementer ud af at have effektiviseret. Men der kommer et punkt, hvor det går ud over risikovilligheden«

Finanskrisen satte stiften i ballonen for Det Kongelige Teaters årlige bevillinger, der siden 2009 er skrumpet med 17 procent. Ifølge Kasper Holten, teaterchef på Det Kongelige Teater, går så store besparelser ud over risikovilligheden til at udvide teatrets repertoire. I yderste konsekvens kan teatret blive mere elitært

»Vi har snart brug for klarhed over, hvad staten egentlig vil med sit kulturliv«

Besparelserne på kulturområdet betyder, at vi er ved at gøre indhug i fremtidens museum og derved i fremtidens samfund, mener Anne Højer Petersen, Museumsdirektør ved Fuglsang Kunstmuseum »Det kan nogle gange føles helt flovt. For hver dag nyder vi jo godt af den investering som dem, der kom før os, gjorde i fremtiden«

’En statslig institution kan ikke sælge sin bil eller sommerhus for at få råd til det hele’

Syv stillinger er foreløbig blevet nedlagt på Statens Museum for Kunst som en direkte følge af det såkaldte omprioriteringsbidrag. Det er blandt andet gået ud over bevaringsafdelingen, der varetager en af museets kerneydelser. Men sparekravene har også tvunget museet til at indføre en smidigere organisation med mere effektive arbejdsgange, medgiver direktør Mikkel Bogh

Mest læste

  1. Besparelserne har medført, at Dansk Sprognævn er mere tilbageholdende i at investere i længerevarende projekter. For eksempel en digital database over det danske sprog, som er nødvendig for at fremtidens robotter kan tale dansk
  2. Syv stillinger er foreløbig blevet nedlagt på Statens Museum for Kunst som en direkte følge af det såkaldte omprioriteringsbidrag. Det er blandt andet gået ud over bevaringsafdelingen, der varetager en af museets kerneydelser. Men sparekravene har også tvunget museet til at indføre en smidigere organisation med mere effektive arbejdsgange, medgiver direktør Mikkel Bogh