Serie

Den kinesiske udfordring

I Vesten troede vi, at voksende velstand ville få Kina til at ligne os, men i stedet er landet blevet mere autoritært og mindre villig til at acceptere den eksisterende verdensorden. Så hvordan håndterer vi et frembrusende Kina, der ikke deler vores værdier? I EU og USA bliver en kinakritisk linje stadig skarpere, men vi har også brug for Kina til at løse fælles udfordringer, ikke mindst på klimaområdet. I en serie spørger Information politikere og eksperter om, hvad vi stiller op med den kinesiske udfordring.

Artikler
Leder
19. februar 2021

Den kinesiske udfordring bliver kun større

Der er brug for en langt mere åben og bred debat om, hvor tæt Danmark bør være knyttet til Kina. Ved at fortsætte som før vil kløften mellem, hvad Danmark ønsker at stå for internationalt, og hvordan Danmark handler over for Kina, vokse sig større
EU’s nye investeringsaftale med Kina rammer ned i dilemmaet mellem økonomiske interesser og hævdelse af demokratiske kerneværdier. EU ser Kina både som en rival og en partner, men Kinas handlinger gør det stadig sværere at insistere på, at begge dele er muligt på samme tid, skriver Lasse Karner i denne leder.
Feature
15. februar 2021

Tysklands kinapolitik: Verden skal, bitte, løse sine problemer uden os, så vi kan sælge biler i fred

Kansler Merkels bløde linje og Tysklands hårde industriinteresser kan blokere for den demokratialliance mellem Europa og Joe Bidens USA, som skal dæmme op for det frembrusende Kina – men den tyske taktik kan samtidig også være med til at forhindre en ny koldkrigsfront mellem Vesten og Kina
Industriens interesser er ét aspekt, der har ført til en kinavenlig politik i Tyskland. Et andet aspekt hedder Angela Merkel, kansleren, der i halvandet årti i høj grad har udstukket EU’s politik over for Kina.
Baggrund
8. februar 2021

Ved at genopbygge alliancerne vil USA bremse ’den kinesiske trussel’

Med sin første udenrigspolitiske tale langede USA’s præsident Joe Biden hårdt ud mod Kina og landets »økonomiske overgreb«. I Washington er en debat om mulig inddæmning af Kinas ekspansive globale politik i fuld gang
Kinesiske fabriksarbejdere spiser frokost med halvanden meters afstand, for at minimere risikoen for coronasmitte.
Baggrund
29. januar 2021

Danmark deler stadig mere viden med Kina – nu skal samarbejdet granskes

Med enorme investeringer og en yderst målrettet indsats er Kina på rekordtid blevet integreret i det globale videnssamfund. Det er forbundet med muligheder for danske forskere – men i stigende grad også risici. Regeringen vil kortlægge truslerne i det internationale forskningssamarbejde og forebygge, at dansk viden misbruges
Kina stormer frem inden for blandt andet forskning i kunstig intelligens og overvågning. Herhjemme er et udvalg er nu i gang med at afdække potentielle faldgruber for internationalt forskningssamarbejde, og Danmark er langtfra det eneste land, der spejder nervøst mod øst: Arbejdet med at sikre nationale forskningsinstitutioner og -miljøer mod utilsigtede kinesiske overraskelser er noget nær en global trend.
Interview
27. januar 2021

Kinaforsker: Nej, vi er ikke så afhængige af Kina, at vi bør give køb på vores værdier

Vi må gøre op med den falske fortælling om, at vi er så økonomisk afhængige af Kina, at vi af frygt for repressalier ikke tør gå i rette med det kinesiske styre, mener kinaforskeren Luke Patey. »Vi undervurderer vores egen magt og indflydelse. Kina har mindst lige så meget brug for os, som vi har for Kina«
Hvor mange job er ytringsfriheden værd, spørger kinaforsker Luke Patey retorisk. Han kritiserer Danmark for ikke at ville byde dissidenter fra Hong Kongs demokratibevælgelse velkommen af frygt for repressalier fra Kina. På billedet anholdes en demonstrant i Hong Kong.
Nyhed
19. januar 2021

Kinas brudte løfter og øgede aggressivitet bringer EU-landene tættere sammen

Indtil for nylig blev de østeuropæiske lande set som Kinas trojanske hest, der kunne svække og splitte Europa. Men Kina har ikke leveret investeringer som lovet, og med en række skuffede østeuropæiske lande er der pludselig skabt en uventet chance for en mere kritisk EU-politik over for Kina – som dog står stærkt med flot økonomisk vækst trods coronaåret
Først var Milos Zeman kritisk over for Kinas menneskerettighedskrænkelser, men så blev han Tjekkiets præsident. Kritikken forstummede, nu ønskede han, at Tjekkiet blev et »usynkeligt hangarskib« for kinesiske investeringer i Europa, og så fik han fornemt statsbesøg af Xi Jinping. Siden har forholdet kun ført til skuffelse for Tjekkiet – og mange andre ligesindede lande i Østeuropa. Det økonomiske udbytte over at have lagt sig fladt ned for Beijing har simpelthen været for ringe.

Klima

Den største udfordring i menneskets historie udfoldet, afdækket og perspektiveret hver dag

Politik

Kloge og nysgerrige analyser, nyheder og overblik fra dansk og international politik

Med alle midler

Læs og lyt til vores artikler, deltag i arrangementer og workshops, og få rabatter på vores bøger

Kritik

Få et intellektuelt blik på kunsten, på poppen, på økonomien og på verdensordenen

Dybdegående

Forstå verden mens den sker. Med klare analyser, afslørende journalistik og interviews, der tager sig tid

Prøv et abonnement

Den første måned er gratis

Baggrund
12. januar 2021

Menneskerettighedseksperter vil have Danmark og EU til at føre en strammere kurs over for Kina

Mens Kinas kommunistparti udvander de universelle menneskerettigheder og indfører egne normer, hopper danske ministre i musehullet, når de ser en oppositionspolitiker fra Hongkong. Både i FN og EU kan Danmark sige mere effektivt fra over for Kinas tiltagende rettighedskrænkelser, vurderer rettighedseksperter
Den tidligere hongkongparlamentariker Ted Hui trak overskrifter i begyndelsen af december, da danske politikere gjorde alt for at undgå ham. Det har gjort ham til et symbol på den danske regerings udenrigspolitiske balanceakt, hvor man på den ene side kører de store værdipolitiske idealer i stilling, mens man i praksis føjer sig for stormagterne – ikke mindst Kina.
Baggrund
7. januar 2021

EU’s handelspolitik over for Kina udstiller kløften mellem Europa og USA

Et ambivalent EU vil både handle med og begrænse Kina. Ny kinesisk investeringsaftale får massiv kritik i Europa og vækker forundring i USA, hvor Joe Biden har lagt op til en fælles front mod kommunistpartiet og truslen fra Kinas statskontrollerede økonomiske model
Den nye investeringsaftale mellem EU og Kina møder massiv kritik. Ikke mindst, fordi det er stærkt tvivlsomt, om kineserne vil leve op til aftalens blødere formuleringer om at leve op til internationale aftaler, for det har Kina gang på gang vist, at man ser bort fra. Ikke mindst i forhold til de aktuelle anholdelser af demokratiforkæmpere i Hongkong. Her er det den lokale politiinspektør Li Kwai-wah (i midten), som under en pressekonerence onsdag fortæller om anholdelserne, der i hårde vendinger kritiseres fra USA og Europa.
Baggrund
4. januar 2021

Kineserne blev ikke ligesom os. Nu er de ved at blive vores største udfordring

For blot få år siden var Vesten overbevist om, at Kina kunne påvirkes til at blive mere som os. Nu frygter vi i stedet Kinas indflydelse, og i december vedtog Folketinget en mere kritisk Kina-politik – men man understregede også behovet for et tæt partnerskab. Hvordan skal man egentlig håndtere et kinesisk styre, der fremstår som en af Danmarks og Europas største udfordringer? Det undersøger Information i en ny serie
Tilbage i 00’erne arbejdede daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen kraftigt for et tættere samarbejde med Kina. Som her i 2004, hvor han mødtes med den kinesiske premierminister Wen Jiabao (til højre) under et besøg i Kina.

I dag erkender både han og den danske udenrigsminister fra dengang, Per Stig Møller, at både de og Vesten var naive i tilgangen til Kina.
Baggrund
4. januar 2021

Kineserne blev ikke ligesom os. Nu er de ved at blive vores største udfordring

For blot få år siden var Vesten overbevist om, at Kina kunne påvirkes til at blive mere som os. Nu frygter vi i stedet Kinas indflydelse, og i december vedtog Folketinget en mere kritisk Kina-politik – men man understregede også behovet for et tæt partnerskab. Hvordan skal man egentlig håndtere et kinesisk styre, der fremstår som en af Danmarks og Europas største udfordringer? Det undersøger Information i en ny serie
Tilbage i 00’erne arbejdede daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen kraftigt for et tættere samarbejde med Kina. Som her i 2004, hvor han mødtes med den kinesiske premierminister Wen Jiabao (til højre) under et besøg i Kina.

I dag erkender både han og den danske udenrigsminister fra dengang, Per Stig Møller, at både de og Vesten var naive i tilgangen til Kina.
Baggrund
7. januar 2021

EU’s handelspolitik over for Kina udstiller kløften mellem Europa og USA

Et ambivalent EU vil både handle med og begrænse Kina. Ny kinesisk investeringsaftale får massiv kritik i Europa og vækker forundring i USA, hvor Joe Biden har lagt op til en fælles front mod kommunistpartiet og truslen fra Kinas statskontrollerede økonomiske model
Den nye investeringsaftale mellem EU og Kina møder massiv kritik. Ikke mindst, fordi det er stærkt tvivlsomt, om kineserne vil leve op til aftalens blødere formuleringer om at leve op til internationale aftaler, for det har Kina gang på gang vist, at man ser bort fra. Ikke mindst i forhold til de aktuelle anholdelser af demokratiforkæmpere i Hongkong. Her er det den lokale politiinspektør Li Kwai-wah (i midten), som under en pressekonerence onsdag fortæller om anholdelserne, der i hårde vendinger kritiseres fra USA og Europa.
Baggrund
12. januar 2021

Menneskerettighedseksperter vil have Danmark og EU til at føre en strammere kurs over for Kina

Mens Kinas kommunistparti udvander de universelle menneskerettigheder og indfører egne normer, hopper danske ministre i musehullet, når de ser en oppositionspolitiker fra Hongkong. Både i FN og EU kan Danmark sige mere effektivt fra over for Kinas tiltagende rettighedskrænkelser, vurderer rettighedseksperter
Den tidligere hongkongparlamentariker Ted Hui trak overskrifter i begyndelsen af december, da danske politikere gjorde alt for at undgå ham. Det har gjort ham til et symbol på den danske regerings udenrigspolitiske balanceakt, hvor man på den ene side kører de store værdipolitiske idealer i stilling, mens man i praksis føjer sig for stormagterne – ikke mindst Kina.
Nyhed
19. januar 2021

Kinas brudte løfter og øgede aggressivitet bringer EU-landene tættere sammen

Indtil for nylig blev de østeuropæiske lande set som Kinas trojanske hest, der kunne svække og splitte Europa. Men Kina har ikke leveret investeringer som lovet, og med en række skuffede østeuropæiske lande er der pludselig skabt en uventet chance for en mere kritisk EU-politik over for Kina – som dog står stærkt med flot økonomisk vækst trods coronaåret
Først var Milos Zeman kritisk over for Kinas menneskerettighedskrænkelser, men så blev han Tjekkiets præsident. Kritikken forstummede, nu ønskede han, at Tjekkiet blev et »usynkeligt hangarskib« for kinesiske investeringer i Europa, og så fik han fornemt statsbesøg af Xi Jinping. Siden har forholdet kun ført til skuffelse for Tjekkiet – og mange andre ligesindede lande i Østeuropa. Det økonomiske udbytte over at have lagt sig fladt ned for Beijing har simpelthen været for ringe.
Interview
27. januar 2021

Kinaforsker: Nej, vi er ikke så afhængige af Kina, at vi bør give køb på vores værdier

Vi må gøre op med den falske fortælling om, at vi er så økonomisk afhængige af Kina, at vi af frygt for repressalier ikke tør gå i rette med det kinesiske styre, mener kinaforskeren Luke Patey. »Vi undervurderer vores egen magt og indflydelse. Kina har mindst lige så meget brug for os, som vi har for Kina«
Hvor mange job er ytringsfriheden værd, spørger kinaforsker Luke Patey retorisk. Han kritiserer Danmark for ikke at ville byde dissidenter fra Hong Kongs demokratibevælgelse velkommen af frygt for repressalier fra Kina. På billedet anholdes en demonstrant i Hong Kong.
Baggrund
29. januar 2021

Danmark deler stadig mere viden med Kina – nu skal samarbejdet granskes

Med enorme investeringer og en yderst målrettet indsats er Kina på rekordtid blevet integreret i det globale videnssamfund. Det er forbundet med muligheder for danske forskere – men i stigende grad også risici. Regeringen vil kortlægge truslerne i det internationale forskningssamarbejde og forebygge, at dansk viden misbruges
Kina stormer frem inden for blandt andet forskning i kunstig intelligens og overvågning. Herhjemme er et udvalg er nu i gang med at afdække potentielle faldgruber for internationalt forskningssamarbejde, og Danmark er langtfra det eneste land, der spejder nervøst mod øst: Arbejdet med at sikre nationale forskningsinstitutioner og -miljøer mod utilsigtede kinesiske overraskelser er noget nær en global trend.
Baggrund
8. februar 2021

Ved at genopbygge alliancerne vil USA bremse ’den kinesiske trussel’

Med sin første udenrigspolitiske tale langede USA’s præsident Joe Biden hårdt ud mod Kina og landets »økonomiske overgreb«. I Washington er en debat om mulig inddæmning af Kinas ekspansive globale politik i fuld gang
Kinesiske fabriksarbejdere spiser frokost med halvanden meters afstand, for at minimere risikoen for coronasmitte.
Feature
15. februar 2021

Tysklands kinapolitik: Verden skal, bitte, løse sine problemer uden os, så vi kan sælge biler i fred

Kansler Merkels bløde linje og Tysklands hårde industriinteresser kan blokere for den demokratialliance mellem Europa og Joe Bidens USA, som skal dæmme op for det frembrusende Kina – men den tyske taktik kan samtidig også være med til at forhindre en ny koldkrigsfront mellem Vesten og Kina
Industriens interesser er ét aspekt, der har ført til en kinavenlig politik i Tyskland. Et andet aspekt hedder Angela Merkel, kansleren, der i halvandet årti i høj grad har udstukket EU’s politik over for Kina.
Leder
19. februar 2021

Den kinesiske udfordring bliver kun større

Der er brug for en langt mere åben og bred debat om, hvor tæt Danmark bør være knyttet til Kina. Ved at fortsætte som før vil kløften mellem, hvad Danmark ønsker at stå for internationalt, og hvordan Danmark handler over for Kina, vokse sig større
EU’s nye investeringsaftale med Kina rammer ned i dilemmaet mellem økonomiske interesser og hævdelse af demokratiske kerneværdier. EU ser Kina både som en rival og en partner, men Kinas handlinger gør det stadig sværere at insistere på, at begge dele er muligt på samme tid, skriver Lasse Karner i denne leder.
  • Baggrund
    8. februar 2021

    Ved at genopbygge alliancerne vil USA bremse ’den kinesiske trussel’

    Med sin første udenrigspolitiske tale langede USA’s præsident Joe Biden hårdt ud mod Kina og landets »økonomiske overgreb«. I Washington er en debat om mulig inddæmning af Kinas ekspansive globale politik i fuld gang
    Kinesiske fabriksarbejdere spiser frokost med halvanden meters afstand, for at minimere risikoen for coronasmitte.
  • Baggrund
    7. januar 2021

    EU’s handelspolitik over for Kina udstiller kløften mellem Europa og USA

    Et ambivalent EU vil både handle med og begrænse Kina. Ny kinesisk investeringsaftale får massiv kritik i Europa og vækker forundring i USA, hvor Joe Biden har lagt op til en fælles front mod kommunistpartiet og truslen fra Kinas statskontrollerede økonomiske model
    Den nye investeringsaftale mellem EU og Kina møder massiv kritik. Ikke mindst, fordi det er stærkt tvivlsomt, om kineserne vil leve op til aftalens blødere formuleringer om at leve op til internationale aftaler, for det har Kina gang på gang vist, at man ser bort fra. Ikke mindst i forhold til de aktuelle anholdelser af demokratiforkæmpere i Hongkong. Her er det den lokale politiinspektør Li Kwai-wah (i midten), som under en pressekonerence onsdag fortæller om anholdelserne, der i hårde vendinger kritiseres fra USA og Europa.
  • Interview
    27. januar 2021

    Kinaforsker: Nej, vi er ikke så afhængige af Kina, at vi bør give køb på vores værdier

    Vi må gøre op med den falske fortælling om, at vi er så økonomisk afhængige af Kina, at vi af frygt for repressalier ikke tør gå i rette med det kinesiske styre, mener kinaforskeren Luke Patey. »Vi undervurderer vores egen magt og indflydelse. Kina har mindst lige så meget brug for os, som vi har for Kina«
    Hvor mange job er ytringsfriheden værd, spørger kinaforsker Luke Patey retorisk. Han kritiserer Danmark for ikke at ville byde dissidenter fra Hong Kongs demokratibevælgelse velkommen af frygt for repressalier fra Kina. På billedet anholdes en demonstrant i Hong Kong.
  • Baggrund
    4. januar 2021

    Kineserne blev ikke ligesom os. Nu er de ved at blive vores største udfordring

    For blot få år siden var Vesten overbevist om, at Kina kunne påvirkes til at blive mere som os. Nu frygter vi i stedet Kinas indflydelse, og i december vedtog Folketinget en mere kritisk Kina-politik – men man understregede også behovet for et tæt partnerskab. Hvordan skal man egentlig håndtere et kinesisk styre, der fremstår som en af Danmarks og Europas største udfordringer? Det undersøger Information i en ny serie
    Tilbage i 00’erne arbejdede daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen kraftigt for et tættere samarbejde med Kina. Som her i 2004, hvor han mødtes med den kinesiske premierminister Wen Jiabao (til højre) under et besøg i Kina.

I dag erkender både han og den danske udenrigsminister fra dengang, Per Stig Møller, at både de og Vesten var naive i tilgangen til Kina.
  • Baggrund
    29. januar 2021

    Danmark deler stadig mere viden med Kina – nu skal samarbejdet granskes

    Med enorme investeringer og en yderst målrettet indsats er Kina på rekordtid blevet integreret i det globale videnssamfund. Det er forbundet med muligheder for danske forskere – men i stigende grad også risici. Regeringen vil kortlægge truslerne i det internationale forskningssamarbejde og forebygge, at dansk viden misbruges
    Kina stormer frem inden for blandt andet forskning i kunstig intelligens og overvågning. Herhjemme er et udvalg er nu i gang med at afdække potentielle faldgruber for internationalt forskningssamarbejde, og Danmark er langtfra det eneste land, der spejder nervøst mod øst: Arbejdet med at sikre nationale forskningsinstitutioner og -miljøer mod utilsigtede kinesiske overraskelser er noget nær en global trend.
  • Leder
    19. februar 2021

    Den kinesiske udfordring bliver kun større

    Der er brug for en langt mere åben og bred debat om, hvor tæt Danmark bør være knyttet til Kina. Ved at fortsætte som før vil kløften mellem, hvad Danmark ønsker at stå for internationalt, og hvordan Danmark handler over for Kina, vokse sig større
    EU’s nye investeringsaftale med Kina rammer ned i dilemmaet mellem økonomiske interesser og hævdelse af demokratiske kerneværdier. EU ser Kina både som en rival og en partner, men Kinas handlinger gør det stadig sværere at insistere på, at begge dele er muligt på samme tid, skriver Lasse Karner i denne leder.
  • Baggrund
    12. januar 2021

    Menneskerettighedseksperter vil have Danmark og EU til at føre en strammere kurs over for Kina

    Mens Kinas kommunistparti udvander de universelle menneskerettigheder og indfører egne normer, hopper danske ministre i musehullet, når de ser en oppositionspolitiker fra Hongkong. Både i FN og EU kan Danmark sige mere effektivt fra over for Kinas tiltagende rettighedskrænkelser, vurderer rettighedseksperter
    Den tidligere hongkongparlamentariker Ted Hui trak overskrifter i begyndelsen af december, da danske politikere gjorde alt for at undgå ham. Det har gjort ham til et symbol på den danske regerings udenrigspolitiske balanceakt, hvor man på den ene side kører de store værdipolitiske idealer i stilling, mens man i praksis føjer sig for stormagterne – ikke mindst Kina.