Menu
Køb abonnement
Log ind

Serie

Kunstterapi: Kan kunst helbrede?

Et nyt fokus på kunstens helbredende virkninger har de senere år vundet indpas herhjemme. I kommuner og regioner ordineres der malerkunst til deprimerede, dans til demente og fælleslæsning til stressramte. Og flere og flere fondsmidler går til sundhedsfremmende kulturaktiviteter og forskning i ’Kultur & Sundhed’. Men hvad er egentlig fakta om de helbredende effekter af kunst? Kan kunst helbrede? Og hvad betyder det for kunsten, at den i stigende grad vurderes på sin nytteværdi?

Anna Rieder og Sidsel Weldens projekt begyndte med en korrespondance på datingtjenesten Tinder, hvor de kunne læse i hinandens profiltekster, at de begge var elever på forfatterskoler.

To forfattere vil give ordet til patienten i psykiatrien og kalder det ’ømhedsaktivisme’

De nyudklækkede forfattere og psykiatribrugere, Sidsel Welden og Anna Rieder, har udgivet tre litterære pjecer direkte henvendt til behandlere og læger. Projektet taler ind i en langt større debat om, hvad kunst og kultur kan i sundhedsvæsenet
I Informations nye podcastserie fortæller forskere om de dilemmaer, deres videnskabelige resultater efterlader dem med.

Videnskabspodcast: Kan kultur helbrede? Og skal den overhovedet det?

I femte afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller postdoc Anita Jensen om det populære forskningsfelt Kultur og Sundhed – om kulturens helbredende potentiale. Her er mange lovende resultater og initiativer, men det rummer også udfordringer at forene så forskellige akademiske traditioner som kultur- og sundhedsvidenskab

Det er den fri kunst, der nytter

Sundhedsfaglig forskning viser, at det er kunst af høj kvalitet, der virker. Og en sådan kunst får man kun, hvis den får lov til at gro frit og ikke som udgangspunkt skal nytte. Det betyder på den anden side ikke, at den ikke kan være til gavn, skriver overlæge Birgit Bundesen i dette debatindlæg
Herlev Hospital udsmykket af kunstneren Poul Gernes.

Kunst skal både kunne helbrede os og fucke os op på altid nye måder

Efter seks ugers afdækning af feltet Kultur og Sundhed kan vi slå fast, at kunst skal og kan både passe os og pleje os. Men den skal også udfordre os med ubehag, forvirring, ryste vores verdensbillede og virke som en langfinger til alt det i livet, der kan blive og bliver målt og vejet
Informations videnskabsjournalist har været i fire ugers selvordineret kulturterapi og fyldt sin hverdag med kunst, musik, litteratur og dans. Nu er det pseudovidenskabelige eksperiment slut. Og hun kan konstatere, at det er befriende at gå på kunstmuseum uden at have helbredelse for øje

En tur på Louisiana er bedst uden en livskvalitets-optimerende agenda

Informations videnskabsjournalist har været i fire ugers selvordineret kulturterapi og fyldt sin hverdag med kunst, musik, litteratur og dans. Nu er det pseudovidenskabelige eksperiment slut. Og hun kan konstatere, at det er befriende at gå på kunstmuseum uden at have helbredelse for øje
Kulturredaktionen har blandt været på sygehusbesøg med kulturordførerne Bertel Haarder (V) og Rasmus Nordqvist (Alt) for at se på kunst.

Kunstoplevelser er vidunderlige og individuelle og svære at sætte på formel

De seneste seks uger har Information afdækket det fremadstormende felt, ‘Kultur og sundhed’. At kunsten gør noget godt, har vi hele tiden vidst, men nu ved vi også, at det kan være gavnligt for patienter – i hvert fald i nogle tilfælde. Og I, kære læsere, har gjort os klogere undervejs
Skal man politisk prioritere det nye fremadstormende felt kultur og sundhed, som Information de seneste uger har afdækket? Vi har inviteret kulturordførerne Bertel Haarder (V) og Rasmus Nordqvist (AL) på kunstbesøg på Rigshospitalet. De var ikke helt enige om svaret – dog var de enige om, at alle nye sygehusbyggerier skal sætte penge af til kunst

Kulturordførere på kunstbesøg på Rigshospitalet: »Jeg tror ikke, de skulpturer glæder nogen«

Skal man politisk prioritere det nye fremadstormende felt kultur og sundhed, som Information de seneste uger har afdækket? Vi har inviteret kulturordførerne Bertel Haarder (V) og Rasmus Nordqvist (AL) på kunstbesøg på Rigshospitalet. De var ikke helt enige om svaret – dog var de enige om, at alle nye sygehusbyggerier skal sætte penge af til kunst
Fra det øjeblik jeg mødte Dylan Thomas, fik jeg en identitet: Jeg ville være digter, siger Knud Romer.

Knud Romer: »Kultur kan være et beroligende middel. Men det kan også rive dig i stykker«

Havde det ikke været for digteren Dylan Thomas, var forfatteren Knud Romer formentlig blevet færdig med sine litteraturstudier. Men han var aldrig blevet til den, han er. Her fortæller han om sit skæbnemøde med den walisiske digter og drukkenbolt
»Jeg interesserer mig faktisk ikke saa voldsomt meget for politik,« sagde statsminister Viggo Kampmann (S) i et interview i 1960. Kultur, derimod, interessede ham

Litteraturprofessor: Det nye fokus på kultur og sundhed handler om, at man i Danmark har afskaffet dannelsestanken

Da velfærdsstaten blev formet, spillede kunsten og kulturpolitikken en væsentlig rolle. Det nye fokus på kultur og sundhed, som man har kunnet læse om i Information de sidste uger, kan ende som en forlængelse af konkurrencestatslogikken. Eller også kan det være med til at minde os om det fundament, vi synes at have glemt i dag, lyder det fra litteraturprofessor Lasse Horne Kjældgaard
Cirklen af ældre må udvides, da mange i dag vil deltage i erindringsdansen. Flere rykker selv deres stol tilbage. »Flot,« roser Anne-Mette Egvang, som er afdelingsleder på Strandmarkshave og instruktør i erindringsdans: »Det er god benmotion«. Erindringsdansen vækker ikke kun minder, men giver også motion, motoriske færdigheder og kropskontakt, som kan være en sjældenhed for de ældre, der ofte har mistet deres ægtefælle.

Dans er et vindue ind til de minder, personer med demens stadig har

I Danmark har Alzheimerforeningen med udgangspunkt i den store evidens for dansens gavnlige virkninger på hjerne og krop udviklet erindringsdans, der siden 2008 har været et tilbud for ældre med demens. I dag danses der på mere end 200 plejehjem fordelt over hele Danmark. Blandt andet på plejehjemmet Strandmarkshave i Hvidovre

Sider

Mest læste

  1. To forfattere vil give ordet til patienten i psykiatrien og kalder det ’ømhedsaktivisme’
    De nyudklækkede forfattere og psykiatribrugere, Sidsel Welden og Anna Rieder, har udgivet tre litterære pjecer direkte henvendt til behandlere og læger. Projektet taler ind i en langt større debat om, hvad kunst og kultur kan i sundhedsvæsenet
  2. Dans er et vindue ind til de minder, personer med demens stadig har
    I Danmark har Alzheimerforeningen med udgangspunkt i den store evidens for dansens gavnlige virkninger på hjerne og krop udviklet erindringsdans, der siden 2008 har været et tilbud for ældre med demens. I dag danses der på mere end 200 plejehjem fordelt over hele Danmark. Blandt andet på plejehjemmet Strandmarkshave i Hvidovre
  3. Det er den fri kunst, der nytter
    Sundhedsfaglig forskning viser, at det er kunst af høj kvalitet, der virker. Og en sådan kunst får man kun, hvis den får lov til at gro frit og ikke som udgangspunkt skal nytte. Det betyder på den anden side ikke, at den ikke kan være til gavn, skriver overlæge Birgit Bundesen i dette debatindlæg
  4. Kulturordførere på kunstbesøg på Rigshospitalet: »Jeg tror ikke, de skulpturer glæder nogen«
    Skal man politisk prioritere det nye fremadstormende felt kultur og sundhed, som Information de seneste uger har afdækket? Vi har inviteret kulturordførerne Bertel Haarder (V) og Rasmus Nordqvist (AL) på kunstbesøg på Rigshospitalet. De var ikke helt enige om svaret – dog var de enige om, at alle nye sygehusbyggerier skal sætte penge af til kunst
  5. Modernistiske digte gør bare min tømmermændshovedpine værre
    Informations videnskabsjournalist er gået i selvordineret kulturterapi for at se, om det kan gøre hende til et mere harmonisk menneske. Tredje uge rammer hun hovedet mod en mur af modernistisk poesi og må erkende, at hendes forløb har nået et foreløbigt lavpunkt
  6. Til fælleslæsning på Holstebro Bibliotek: »I dag læser vi med hjertet«
    Efter Første Verdenskrig vendte krigsveteraner hjem og dulmede de flossede krigsnerver med litteratur. Effekten var dog svær at finde evidens for, så praksissen gik i sig selv igen. I dag taler man om guidet fælleslæsning, som syv kvinder på Holstebro bibliotek lige nu er ved at mærke udbyttet af. Spørgsmålet er dog fortsat, hvordan man måler litteraturens helende kræfter
  7. Knud Romer: »Kultur kan være et beroligende middel. Men det kan også rive dig i stykker«
    Havde det ikke været for digteren Dylan Thomas, var forfatteren Knud Romer formentlig blevet færdig med sine litteraturstudier. Men han var aldrig blevet til den, han er. Her fortæller han om sit skæbnemøde med den walisiske digter og drukkenbolt
  8. Lone Frank: Jeg fik pludselig en virkelig stærk følelse af, at mit liv skulle betyde noget
    Da videnskabsjournalist Lone Frank som 19-årig læste James Joyce, kunne hendes lille kollegieværelse ikke rumme de store følelser. Hun fandt ud af, at hun skulle gøre en livsgerning og ikke leve en damebladstilværelse