Serie

Kunstterapi: Kan kunst helbrede?

Et nyt fokus på kunstens helbredende virkninger har de senere år vundet indpas herhjemme. I kommuner og regioner ordineres der malerkunst til deprimerede, dans til demente og fælleslæsning til stressramte. Og flere og flere fondsmidler går til sundhedsfremmende kulturaktiviteter og forskning i ’Kultur & Sundhed’. Men hvad er egentlig fakta om de helbredende effekter af kunst? Kan kunst helbrede? Og hvad betyder det for kunsten, at den i stigende grad vurderes på sin nytteværdi?

Lone Frank: Jeg fik pludselig en virkelig stærk følelse af, at mit liv skulle betyde noget

Da videnskabsjournalist Lone Frank som 19-årig læste James Joyce, kunne hendes lille kollegieværelse ikke rumme de store følelser. Hun fandt ud af, at hun skulle gøre en livsgerning og ikke leve en damebladstilværelse

Til fælleslæsning på Holstebro Bibliotek: »I dag læser vi med hjertet«

Efter Første Verdenskrig vendte krigsveteraner hjem og dulmede de flossede krigsnerver med litteratur. Effekten var dog svær at finde evidens for, så praksissen gik i sig selv igen. I dag taler man om guidet fælleslæsning, som syv kvinder på Holstebro bibliotek lige nu er ved at mærke udbyttet af. Spørgsmålet er dog fortsat, hvordan man måler litteraturens helende kræfter

Modernistiske digte gør bare min tømmermændshovedpine værre

Informations videnskabsjournalist er gået i selvordineret kulturterapi for at se, om det kan gøre hende til et mere harmonisk menneske. Tredje uge rammer hun hovedet mod en mur af modernistisk poesi og må erkende, at hendes forløb har nået et foreløbigt lavpunkt

Peter Tudvad: »Da min kæreste så mig flæbe i kirken, troede hun, at jeg var kommet til troen«

Et møde med Bachs Johannespassion i Lübecks domkirke lærte forfatteren og filosoffen Peter Tudvad, at kunst ikke kun er en æstetisk oplevelse, der vedkommer den enkelte. Det kan også være en social begivenhed, der styrker fællesskabet

Kunstterapi på hospice: »Musikken er et sprog, der kan bruges til det, som ikke behøver ord«

I Danmark er musikterapien den eneste kunstneriske terapiform med sin egen statsligt akkrediterede universitetsuddannelse. Effekten er veldokumenteret og anvendes bl.a. inden for socialpædagogisk arbejde med autistiske børn, behandling af skizofreni, hjælp til demente og som smertelindring og vej til øget samhørighedsfølelse hos døende. Information har besøgt et hospice på Frederiksberg for at lære, hvordan musikterapien kan tage sig ud i praksis

Ukulelen viser sig at være en game changer for min musikalske glæde

Informations videnskabsjournalist er gået i selvordineret kulturterapi for at se, om det kan gøre hende til et mere harmonisk menneske. Anden uge bliver hun knockoutet af en westernguitar, men alt ændrer sig, da ukulelen kommer ind i billedet

Litteraturundervisning på medicinstudiet skal lære kommende læger at se mennesket før sygdommen

På Syddansk Universitet skal alle medicinstuderende igennem et obligatorisk fag med fokus på læsning af skønlitteratur. Narrativ Medicin hedder faget, der skal træne de studerendes empatiske evner og forbedre kommunikationen mellem læge og patient. Håbet er, at det kan være med til at skabe bedre og mere lige vilkår for ressourcesvage patienter i sundhedssystemet

»Selv om jeg ikke kigger i den, kan jeg godt lide, at bogen bare ligger i et hjørne af kufferten«

Mens fotografen Fryd Frydendahl forsøgte at hele efter bruddet med sin eksmand, boede hun i flere måneder på hemsen i sin veninde Tanjas kolonihavehus. Her fandt hun den konceptuelle franske kunstner Sophie Calles bog ’Exquisite Pain’, som har været hos hende lige siden

»‘Kultur på recept’ lyder forfærdeligt, jeg ville ikke bryde mig om, at man fik ordineret en af mine bøger som levertran«

Det er ikke uden modstand, at kunst- og kulturaktiviteter er rykket ind på sundhedsområdet. Information har talt med en forfatter, en direktør, en musiker og en dekan, som alle er kritiske over for at definere kunsten ud fra sin nytteværdi

Pludselig forstår jeg, hvorfor pulveriseret elektronik i et syltetøjsglas er god kunst

Informations videnskabsjournalist er gået i selvordineret kulturterapi for at se, om det kan gøre hende til et mere harmonisk menneske. Første uge ender hun med at se den samme udstilling to gange i eufori over en kunstnerisk aha-oplevelse. Men må også erkende, at kunst er bedst, når fokus ikke er på effekterne af den

Sider

Mest læste

  1. Ideen om kunstens helbredende kræfter har dybe rødder i vestlig kulturhistorie. I Kolding har man sat sig for at teste potentialet med et kunstforløb, der skal få sygemeldte borgere tilbage på arbejdsmarkedet. ’Kultur i arbejde’, hedder projektet, og det er blot seneste eksempel på en voksende tværvidenskabelig tendens til at forene kunstneriske aktiviteter med en sundhedsfremmende dagsorden. Men får man det virkelig bedre af at se på kunst?
  2. Efter seks ugers afdækning af feltet Kultur og Sundhed kan vi slå fast, at kunst skal og kan både passe os og pleje os. Men den skal også udfordre os med ubehag, forvirring, ryste vores verdensbillede og virke som en langfinger til alt det i livet, der kan blive og bliver målt og vejet
  3. I femte afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller postdoc Anita Jensen om det populære forskningsfelt Kultur og Sundhed – om kulturens helbredende potentiale. Her er mange lovende resultater og initiativer, men det rummer også udfordringer at forene så forskellige akademiske traditioner som kultur- og sundhedsvidenskab
  4. Da velfærdsstaten blev formet, spillede kunsten og kulturpolitikken en væsentlig rolle. Det nye fokus på kultur og sundhed, som man har kunnet læse om i Information de sidste uger, kan ende som en forlængelse af konkurrencestatslogikken. Eller også kan det være med til at minde os om det fundament, vi synes at have glemt i dag, lyder det fra litteraturprofessor Lasse Horne Kjældgaard
  5. I Danmark har Alzheimerforeningen med udgangspunkt i den store evidens for dansens gavnlige virkninger på hjerne og krop udviklet erindringsdans, der siden 2008 har været et tilbud for ældre med demens. I dag danses der på mere end 200 plejehjem fordelt over hele Danmark. Blandt andet på plejehjemmet Strandmarkshave i Hvidovre
  6. Havde det ikke været for digteren Dylan Thomas, var forfatteren Knud Romer formentlig blevet færdig med sine litteraturstudier. Men han var aldrig blevet til den, han er. Her fortæller han om sit skæbnemøde med den walisiske digter og drukkenbolt
  7. Skal man politisk prioritere det nye fremadstormende felt kultur og sundhed, som Information de seneste uger har afdækket? Vi har inviteret kulturordførerne Bertel Haarder (V) og Rasmus Nordqvist (AL) på kunstbesøg på Rigshospitalet. De var ikke helt enige om svaret – dog var de enige om, at alle nye sygehusbyggerier skal sætte penge af til kunst
  8. Et møde med Bachs Johannespassion i Lübecks domkirke lærte forfatteren og filosoffen Peter Tudvad, at kunst ikke kun er en æstetisk oplevelse, der vedkommer den enkelte. Det kan også være en social begivenhed, der styrker fællesskabet