Serie

Med LaBianca og Høeg på Jazzfestival

Følg jazzmusikerne Sonja LaBianca og T.S. Høeg, når de på skift skriver personlige noter til Informations læsere om koncerter, samtaler og oplevelser under Copenhagen Jazz Festival (6.-15. juli)

Copenhagen Jazz

Hear we go #2

En tak til jazzfestivalen, kumpaner, kollegaer, kollektiver og publikum med honnør fra Høeg
Copenhagen Jazz

A peacock crossing the road

Musikken summer over byen. Jazz i al sin brogede natur og diversitet. Informations udsendte jazzmusiker, Sonja LaBianca, skriver sine sidste dagbogsnoter fra Copenhagen Jazz Festival

Hear we go #1 – T.S. Høegs noter fra jazzfestivalen

Som durkdreven kunstner gælder det om at forberede sig og i forhåbentlig god tid, som alligevel altid har det med at rykke fra masser af den, da tættere på og så til lige op over. Og i mit tilfælde, som den der altid tager teten med egne projekter, begyndte jeg og mine pålidelige kumpaner allerede i maj at komponere og arrangere nyt materiale, øve og ikke mindst at huske at selvøve sine egne lektier eller chops, som det også kan hedde. Kort sagt: det er et game af et også praktisk puslespil

Tekster uden ord, men tekstur i metal i strenge i skind

Jazzfestivalens første dage var for Informations udsendte jazzudøver, -lytter og -skribent Sonja LaBianca hektiske og følelsesfulde. De bød på en rejse fra world til hiphop, lidt mudret jazz, hendes egen koncert i Skuespilhusets foyer og metal for akustisk opretstående klaver. Blandt andet. Her er hendes dagbog

Jazzfestivalen er som en kæmpestor lejrskole

Følg jazzmusikerne Sonja LaBianca og T.S. Høeg, når de på skift skriver personlige noter til Informations læsere om koncerter, samtaler og oplevelser under Copenhagen Jazz Festival

Mest læste

  1. En tak til jazzfestivalen, kumpaner, kollegaer, kollektiver og publikum med honnør fra Høeg
  2. Som durkdreven kunstner gælder det om at forberede sig og i forhåbentlig god tid, som alligevel altid har det med at rykke fra masser af den, da tættere på og så til lige op over. Og i mit tilfælde, som den der altid tager teten med egne projekter, begyndte jeg og mine pålidelige kumpaner allerede i maj at komponere og arrangere nyt materiale, øve og ikke mindst at huske at selvøve sine egne lektier eller chops, som det også kan hedde. Kort sagt: det er et game af et også praktisk puslespil