Serie

Et liv er forbi

På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

Hvis du har mistet en, som du synes, at Informations læsere bør kende til, så skriv til modernetider@information.dk.

Et liv er forbi: »Man havde aldrig klamme håndflader med Vognsen«

Christian Vognsen kæmpede for at forbedre undervisningen for alle. For som barn havde han lært, at uddannelse var noget, man måtte kæmpe for

Et liv er forbi: »Danmark er paradis på jord«

Hvis nogen kritiserede Danmark, tog Viktor Hegedüs landet i forsvar. Han følte, han stod i gæld til det land, der havde taget imod ham og hans familie, efter at de flygtede fra Ungarn

Et liv er forbi: Nu er det, som det er

Jens Wamslers politiske vækkelse kom sent. Da 1970’erne var forbi, og årtiets stærke ideologiske strømninger var ved at ebbe ud, så han det klare, grønne lys

Et liv er forbi: 21.000 lp’er, to gravsten og en telefonboks i haven

Radiovært og snedker Per Oxholm satte en ære i at samle på alt det, han kunne komme i tanke om. Størst var hans pladesamling og hans stolthed over sønnerne

To liv er forbi: Den ene satte sit præg med provokation, den anden med omsorg

Ivalo og Leif Falk satte med deres alternative tilgange til undervisning et stort præg på det aarhusianske musikmiljø op gennem 1960’erne og 1970’erne

Et liv er forbi: Han giftede sig med musikken

Ole Høilund dedikerede sit liv til at få den rytmiske musik ligestillet med den klassiske. Som et led i den vision var han med til at grundlægge Danmarks første kulturhus: Huset i Magstræde

Et liv er forbi: Alene- og superfar

Lærer Christian Würtz Frederiksens store interesse i slægtsforskning førte blandt andet til oprettelsen af Horsens Byarkiv og godgørende initiativer til stor glæde for folk i og omkring Horsens

Et liv er forbi: Om det var Indurain eller Pantani, der vandt etapen, var ikke så vigtigt

At få skoleelever til at bevæge sig var Jette Angelo Schmidts livslange kærlighedsprojekt. For hende var sport og idræt ikke en verden af enten vindere eller tabere, men af mennesker i udvikling. Ikke et konkurrencens sted, men et glædens sted

Et liv er forbi: »Mennesker har ret til at være, som de er«

Bent O. Rasmussen forpagtede et værthus i Aalborg, og da byrådet ville jævne det med jorden, indledte han en kamp for de skøre og de skæves ret til at have et sted at komme

Et liv er forbi: Kærligheden kommer først

Den franske præst og dominikanermunk Jean-Pierre Duclos kom til Danmark i 1955 for at deltage i oprettelsen af et katolsk kloster ved Sankt Andreas Kirke i Ordrup. 17 år senere udtrådte han af ordenen og forlod præstegerningen til fordel for familielivet, men han slap aldrig teologien og fortsatte med at præge den katolske kirke i Danmark frem til sin død

Sider

Mest læste

  1. Børge Askholm nåede at være snedker, lærer, taxachauffør, fotograf, slægtsforsker og arkæologistuderende. Det var ikke, fordi han var rastløs, snarere umætteligt nysgerrig
  2. Aase Reffstrup rejste ud i verden som champignongartner, men vendte altid hjem til Nørre Søby. Her grundlagde hun lokalarkivet, der blev hendes livsværk. Aase Reffstrup forstod bedre end de fleste, at historien ikke er statisk, men altid på vej. Og hun elskede at følge med
  3. Bedemanden Martha Gadeberg var en kontant dame, der ofte fik sin vilje. Men da hun mødte kærligheden, skete der noget
  4. Han tabte i stilleleg, men André Rothschild vandt alle omkring sig med sin energi og humor
  5. Joe O’Neill voksede op i skyggen af katolicismen i Irland, men endte i Viborg, da han mødte en dansk au pair i London
  6. Ivalo og Leif Falk satte med deres alternative tilgange til undervisning et stort præg på det aarhusianske musikmiljø op gennem 1960’erne og 1970’erne
  7. Anja Holdt var klassens sjove pige, der gjorde indtryk, lige meget hvor hun kom, og som kunne fjolle og smile sig ud af de fleste situationer
  8. Axel Lasthein-Madsen spillede Beethoven på klaver, kørte motorcykel og havde altid en Underberg med i tasken. Og så viede han sit liv til at give sin musikalske dannelse videre til nye generationer som musikskoleleder og højskoleforstander