Serie

Et liv er forbi

På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

Hvis du har mistet en, som du synes, at Informations læsere bør kende til, så skriv til modernetider@information.dk.

Et liv er forbi: »Sindssyg er ikke et skældsord«

Agnete Philipsen arbejdede hele sit liv på at nedbryde fordomme om psykiske sygdomme, både som chefsygeplejerske og direktør. Og så havde hun aldrig for travlt til at minde sine børn om deres mosters fødselsdag, eller om at vejene var glatte

Et liv er forbi: Kit Broholm

En ven sagde engang til Kit Broholm, at hun ikke ejede tvivlens nådegave, hvortil hun svarede: Men det er jo fordi, jeg har ret

Et liv er forbi: »I lever på jeres måde, jeg lever på min«

Kim Dehnfjeld vidste dårligt, hvem Poul Schlüter eller Poul Nyrup var. Men han kunne uden videre nævne de præcise datoer, de tiltrådte som statsministre

Et liv er forbi: Berit Degner

Hvis der var noget, der kunne gøre Berit Degner gal i skralden, var det måden mennesker kunne finde på at behandle dyr på. For hende var dyr ligeværdige væsener, der fortjente samme kærlighed som alle andre

Et liv er forbi: Elisabeth Mørch

Elisabeth Mørchs liv bestod af flamenco og kristendom. Hun var næstekærlig ud over det sædvanlige, og selv om hun blev røvrendt en del gange igennem livet, troede hun altid på det bedste i andre mennesker

Et liv er forbi: Hun følte sig allermest hjemme på scenen

På trods af talrige indlæggelser og operationer nåede Tania Soltau Pedersen i sit korte liv at skabe mere glæde end de fleste. Ikke mindst med bandet Candy-Floss, som hun i mere end ti år turnerede landet tyndt med

Et liv er forbi: Lars Olivarius ville ikke have en begravelse. Han ville have et afterparty

Lars Olivarius var seniorsergent i forsvarets Eskadrille 722. Når han ikke fløj i helikopter, stod han på ski, sejlede og arrangerede store fester til enhver tænkelig lejlighed

Et liv er forbi: Jan la Cour

Når Jan la Cour gjorde noget, gjorde han det mere end helt. Hvad enten det var at bygge isslotte eller at være læge

Et liv er forbi: Filosofi skader ikke – og det er nok

Selv om Jørgen Dehs blev smidt ud af skolen som 16-årig, forhindrede det ham ikke i at blive en vellidt filosof og underviser på universitetet. For ham var filosofien vigtig i sig selv. Om den nyttede noget, var underordnet

Sider

Mest læste

  1. De fleste aarhusianere har en idé om, hvem filosoffen Jon Rostgaard Boiesen var. Du kunne altid finde ham til en fredagsbar eller et foredrag – og forvente, at han ville falde i snak med dig
  2. At være fragtmand var ikke kun et arbejde for Tage Bach. Det var en identitet, som han holdt fast i, så længe han overhovedet kunne
  3. Hun sugede mennesker til sig. Selv som helt gammel blev hun tit inviteret på kaffedates, men sagde altid nej. For Asta Nielsen var der kun en, og det var Edvard
  4. Inge Andersen var et samlingspunkt – både for sin egen familie og for den familie, hun skabte som forstanderfrue på et børnehjem
  5. Birgitta Gervig var en pioner inden for læreformen suggestopædien, hvor musik, kunst og dans afløste tavleundervisning og gjorde det til en leg at lære
  6. Thorkil Smitt kaldte sig Don T og gik i spraglede skjorter. Til en medarbejderudviklingssamtale, der ikke handlede om løn, bad han om et karismatillæg
  7. Hicham Mouna blev født med en kronisk lungesygdom og vidste derfor, at hans liv ville blive kort. Derfor forsøgte han at klemme så meget som muligt ud af de 31 år, han endte med at få – blandt andet ved at kæmpe en stædig kamp for kvinders rettigheder i minoritetsmiljøet
  8. Troen måtte aldrig blive et langhåret og teoretisk fænomen, man prædikede om i tomme kirker. Frimenighedspræst Peter Dyhr så det som sit kald at tage ud i samfundet og vise Gud frem