Menu
Køb abonnement
Log ind

Serie

De magtfulde kulturfonde

Private fonde har de senere år fået stadig større betydning for kulturlivet. Deres penge er med til at bestemme, hvilke nye byggerier og projekter, der bliver til noget, og hvilke der må falde. Men hvem er kulturlivets nye magthavere? Hvordan ser de på kunst, og hvordan beslutter de, hvad der er værd at støtte? Og hvad betyder det for kunsten og demokratiet, at deres indflydelse stiger? I denne serie tegner Information portrætter af nogle af de mest magtfulde fonde.

Redaktionens udvalgte Seneste artikler Seneste programmer Seneste artikler Mest læste
Leder
8. august 2019

Private fonde styrer kulturlivet. Den politiske opgave er at få det bedst mulige ud af dem

Den dansk kulturpolitik er indrettet sådan, at private fonde har initiativet, mens staten skal bruge skatteborgenes penge til at drive, som fondene har sat i gang. Det er oplagt for den nye kulturminister, Joy Mogensen (S), at sikre langsigtede kulturpolitiske mål
Operaen på Holmen blev i 2015 skænket af A.P. Møller Fonden som en vældigt generøs »gave til den danske befolkning«. Der var bare lige det, at det ikke er gratis at drive sådan et sted, og på den måde endte det offentlige med at skulle bruge op mod 140 mio. kr. om året på vedligeholdelse og drift. I denne leder efterlyser Rasmus Elmelund en langsigtet kulturstrategi.
Interview
6. august 2019

Det Obelske Familiefond: »Hvis fonde er magtfulde, så er det en magt, vi er meget forsigtige med«

Fra sine lokaler i Indre København uddeler tobaksfonden Det Obelske Familiefond hvert år et trecifret millionbeløb til især kunstinstitutioner og udstillinger. Det er en klassisk mæcenfunktion, siger direktøren, som dog afviser, at fonden skulle drive kulturpolitik: »Vi har ingen interesse i at promovere et givent kunstsyn«
Michael Bjørn Nellemann, direktør i Det Obelske Familiefond, mener ikke, at fondet har et specifikt kunstsyn
Feature
1. august 2019

Kulturchef i Nordea-fonden: »Selvfølgelig har kunsten en værdi i sig selv. Men den bør også bruges aktivt til noget andet«

De private fondes indflydelse på kulturen bliver større og større. En af dem, som har formuleret et helt tydeligt formål med sine støttekroner, er Nordea-fonden. Her giver man penge til kunst og kultur, som gør noget godt for os mennesker. Der er nemlig en masse andre steder, man kan få støtte til »kolde udstillinger inden for samtidskunst«, lyder det fra kulturchefen
Kulturchef i Nordea-fonden, Niels Olsen mener ikke, at man i Nordea-fonden driver kulturpolitik. »Vi har folkevalgte kulturpolitikere, som gør det,« siger han.
Interview
30. juli 2019

»Man er som kunstner enormt afhængig af, at nogen tilsmiler en med begejstring og økonomiske midler«

Både kunstnere og institutioner kan mærke, at de private fondes støtte til kulturen stiger, siger de. Og de siger, at det i udgangspunktet er godt, for rigtig megen kunst ville ikke eksistere uden fondene. Men hvad betyder fondenes magt for kunsten og projekterne? Vi har talt med et forlag, en kulturfestival, to kunstmuseer og en billedhugger om udviklingen
Både kunstnere og institutioner kan mærke, at de private fondes støtte til kulturen stiger, siger de. Og de siger, at det i udgangspunktet er godt, for rigtig megen kunst ville ikke eksistere uden fondene. Men hvad betyder fondenes magt for kunsten og projekterne? Vi har talt med et forlag, en kulturfestival, to kunstmuseer og en billedhugger om udviklingen
Kommentar
29. juli 2019

Information udsætter museumsledere for en ræverød sviner

Informations kritik af de private kulturfonde kommer fra en flok venstreorienterede, ideologiske krigere, der får en ekspertstatus, de slet ikke lever op til, skriver forskningschef i Cepos Henrik Christoffersen i dette debatindlæg
Poul Gernes-udstilling på Louisiana. Museet modtager mange millioner i støtte fra private kulturfonde. Og det er der intet galt i, skriver forskningschef for Cepos Henrik Christoffersen i dette debatindlæg.
Feature
25. juli 2019

Augustinus Fonden gav 245 millioner til kultur sidste år. Men hvad vil fondens direktør egentlig med kulturen?

De private fondes betydning for dansk kunst- og kulturliv er støt stigende. Én af de spillere, som uddeler flest penge til området, er Augustinus Fonden, hvor Frank Rechendorff Møller er direktør. Men det er ikke sådan lige at få en tidligere embedsmand til at tale om magt og indflydelse
Frank Rechendorff Møller er ikke meget for at røbe, hvad der ligger til grund for de mange millioner Augustinus Fondon uddeler årligt: ’Vi er med til at stille midler til rådighed, så kunsten og kulturen kan udfolde sig. I den proces træffer vi nogle valg, og alle valg er jo baseret på nogle vurderinger og værdibetragtninger,’ siger han.
Nyhed
23. juli 2019

Enhedslisten efterlyser mere kontrol med private kulturfonde: »De driver udviklingen uden demokratisk debat«

De private fonde får større og større indflydelse på kulturlivet. Det er i sig selv ikke problematisk, lyder det samstemmende fra kulturordførerne på Christiansborg, som dog er uenige om, hvorvidt der er behov for mere kontrol med dem. Enhedslisten foreslår, at fondene gennem lov pålægges krav om mere gennemsigtighed
Museet for Søfart i Helsingør blev støttet af A.P. Møller Fonden.
Interview
20. juli 2019

»Demokratiske beslutninger harmonerer ikke med den måde, kunsten selv fungerer på«

I Ny Carlsbergfondet sidder tre mennesker, som egenrådigt – og uden nødvendigvis at være enige – vælger, hvem der skal have støtte, og hvem der ikke skal. Det er også de tre, der udpeger de kunstnere, som bliver sat i sving med stort anlagte kunstprojekter. Sådan må det nødvendigvis være, siger fondets fungerende formand, Morten Kyndrup, for kunsten er i sin natur udemokratisk
»Hvis nogen skriver, at de gerne vil have penge til den og den skulptur, så siger vi nej. Altid. For de har jo et projekt, de vil bare have nogle penge. Det kan de gå alle mulige andre steder hen og få. Vi vil som faglig fond være en del af en proces,« siger Morten Kyndrup, fungerende formand for Ny Carlsbergfondet.
Feature
20. juli 2019

Private fonde styrer dansk kulturliv

Mens staten skærer løs på kulturområdet, stiger bevillingerne fra private fonde. Deres bidrag til kulturlivet er enormt, men magtforskydningen er ifølge eksperter problematisk – både for kulturen og for demokratiet
Mens staten skærer løs på kulturområdet, stiger bevillingerne fra private fonde. Deres bidrag til kulturlivet er enormt, men magtforskydningen er ifølge eksperter problematisk – både for kulturen og for demokratiet