Serie

De moderne hjerner og kunsten

Aldrig har vores hjerner modtaget og bearbejdet så meget information som nu. I en ny serie taler vi med hjerneforskere og kunstformidlere, filosoffer og neuroæstetikere, kunstnere og kulturhistorikere for at undersøge, hvordan den digitale verdens flimmer påvirker os. For hvis det er sandt, at internettet forandrer vores hjerner, og hvis det dermed også er sandt, at vores hjerner forandrer kunstoplevelsen – hvordan skal kunsten så reagere? Skal den ile med, eller gå den modsatte vej?

Redaktionens udvalgte Seneste artikler Seneste programmer Seneste artikler Mest læste

Artikler

Leder

24. februar 2020

Vi skal sætte tid af til at blive forstyrret af kunsten, ikke kun af verdens øvrige flimmer

Kulturredaktionens medlemmer har den seneste tid eksperimenteret med at opfordre hinanden til at opleve kunst med alskens benspænd – med henblik på at fremme fordybelsen. Selv om det måske har virket lidt fjollet og konstrueret, har det givet nye erkendelser

Interview

21. februar 2020

Al verdens flimmer smadrer ikke kunsten. Men vi bør nok bruge mere end 28 sekunder pr. værk

Vores hjerner tilpasser sig hele tiden, siger hjerneforsker og jazzmusiker Peter Vuust, så selv om vi oplever vores virkelighed som mere kaotisk og flimrende end nogensinde, skal hjernerne nok sortere i vigtige og mindre vigtige indtryk. Men, siger han i denne afslutning af vores artikelserie om moderne hjerner: Stor kunst kræver, at man sætter sig ned og fordyber sig – hvis man altså vil have den store oplevelse

»Kunst leger i virkeligheden med det, vores hjerner er skabt til – nemlig at forsøge at sørge for, at der er så lidt støj som muligt. Vores hjerner skal af med støjen, så de kan beskæftige sig med det vigtigste, men kunst bliver ved med at støje,« siger hjerneforsker og jazzmusiker Peter Vuust.

Fakta

13. februar 2020

En konstant strøm af nyheder gør, at danskerne aldrig føler, de har læst nok

De brummende telefoner i danskernes lommer giver særligt unge følelsen af aldrig at blive færdige med at læse nyheder. Derfor hitter afrundede formater som TV Avisen, siger chefen for DR Medieforskning, der mener, at både mediernes funktioner og brugernes digitale modning skal komme den dårlige samvittighed til livs

Flakkende hjerner

4. februar 2020

Normalt ville vi have set Lynch på maven med Deadline på væggen og Facebook i hånden

Hvordan oplever vores moderne flakkende hjerner kunsten, hvis vi tvinger dem til fordybelse? To medlemmer af redaktionen er i en kunstoplevelsesstafet blevet bedt om at iscenesætte indtagelsen af en David Lynch-kortfilm på Netflix som en biografoplevelse og bagefter tale om den i en hel time. Det ender i nostalgisk besyngelse af fordums fokus

’What Did Jack Do?’ er en 17 minutter lang sort-hvid noirpastiche, hvor David Lynch i rollen som en rygende politidetektiv afhører Jack, en lille talende abe i jakkesæt.

Baggrund

31. januar 2020

Vil du lave et hit i 2020? Så følg denne opskrift nøje – og tilføj til sidst en lille smule mærkelig lyd

Hvis du vil lave et godt pophit, kan forskningen hjælpe dig. Den viser nemlig, at de mest populære sange i den flimrende opmærksomhedsøkonomi, der er vores samtid, har et genkendeligt hook, et højt tempo, kort eller ingen intro og få bogstaver i titlen. Og at der tit sker noget lidt underligt midt i alt det forudsigelige. Streamingtjenester som Spotify står for en stor del af forklaringen, men også det nye sociale medie TikTok fra Kina, som vokser helt vildt blandt børn og unge

Billie Eilish’ musik er genkendelig, men samtidig overraskende og opsigtvækkende – og det er netop opskriften på et hit i dag, siger forskere.

Interview

31. januar 2020

Det var en grå og tung regnvejrsdag, da jeg bad Simon Pasternak dissekere den moderne krimi

Hvordan fortæller man historier, der kan fange et moderne publikums flygtige opmærksomhed? Information sendte sin egen snushane på besøg hos en af Danmarks store kriminalforfattere i et forsøg på at blive klogere

Simon Pasternak er forfatter, filmmanuskriptforfatter og forlagschef for dansk skønlitteratur på Gyldendal.

Klima

Den største udfordring i menneskets historie udfoldet, afdækket og perspektiveret hver dag

Politik

Kloge og nysgerrige analyser, nyheder og overblik fra dansk og international politik

Med alle midler

Læs og lyt til vores artikler, deltag i arrangementer og workshops, og få rabatter på vores bøger

Kritik

Få et intellektuelt blik på kunsten, på poppen, på økonomien og på verdensordenen

Dybdegående

Forstå verden mens den sker. Med klare analyser, afslørende journalistik og interviews, der tager sig tid

Prøv et abonnement

Den første måned er gratis

Klumme

25. januar 2020

Jeg fordybede mig i et Tool-album i 86 minutter i streg. Bagefter var jeg vred og modløs

Hvordan oplever vores moderne flakkende hjerner kunsten, hvis vi tvinger dem til at fordybe sig? I kulturredaktionens kunstoplevelsesstafet er turen kommet til skribent Solveig Helles Eriksen, som har lyttet til Tools album ’Fear Inoculum’ – uden at lave noget som helst andet

Da Solveig Helles Eriksen begynder at lytte til Tools album Fear Inoculum får hun hurtigt følelsen af, at hun burde stå på en musikfestival med en øl i hånden. Her optræder Tool på festivalen Copenhell på Refshaløen i 2019.

Interview

24. januar 2020

»Folk vil have et nummer, der giver klar besked, og hurtigt svarer på spørgsmålet: Hvad skal det her få mig til at føle?«

»Boom. Tak. Yakkediyak. Yakkediyak.« Sådan imiterer sangskriver og musikproducer Remee Jackman lyden af et hit i dag. Et musiknummer skal nemlig mere end nogensinde før være nemt at identificere, kort og simpelt, hvis det skal have succes på streamingplatforme – ellers klikker vi bare ’skip’

Selv om Remee har skrevet en række hits, er han ikke sikker på, at han helt har knækket koden endnu.

Kommentar

21. januar 2020

Er lydkunst i kontorlandskabet for 2020, hvad powernaps var for 00’erne?

Lydværket SPEOS, der følger en digter på en rejse ind i en dyb grotte, kræver et åbent sind og ikke det åbne kontormiljø, jeg som del af en kunstoplevelsesudfordring skulle sidde i, mens jeg hørte værket. Men har man det første, opdager man også nye ting om det sidste

Klumme

20. januar 2020

Efter tre ture til samme udstilling er det ikke fordybelsen, men den godartede forvirring, jeg nyder

Som led i kulturredaktionens kunstoplevelsesstafet blev Lone Nikolajsen sendt på samme udstilling tre dage i træk for at fordybe sig. Men israelske Roee Rosens samtidskunst appellerede meget mere til trangen til fnis og forvirring end til at få større fordybelsesevne

Roee Rosens film ’The Dust Channel’ er kort fortalt en humoristisk, sjofel og socialt indigneret operette om en støvsuger og om renhed som ideal.

Sider

Man kunne måske forestille sig, at serier for unge som ’Doggystyle’ fra DR3 er klippet anderledes eller hurtigere for at tilfredsstille et moderne publikum, men det afviser filmklipper Thomas Krag. Serien har meget til fælles med Godards diskontinuitet: »Man har sat forskellige fragmenter sammen, der smitter af på hinanden, så de tilsammen siger noget større end de kunne hver for sig.« Det handler ikke om hurtighed men om at kunne mærke karaktererne.

Sider

Feature

3. januar 2020

Internettet forandrer vores hjerner, og vores hjerner forandrer kunstoplevelsen
Vores evne til at koncentrere os er under pres fra en stadig mere flimrende og digital verden. Men spørgsmålet er, hvad det betyder for vores kunstoplevelser. Og om kunstens langsommelighed stadigvæk kan spille en rolle i en verden i hastig fremdrift
Baggrund

31. januar 2020

Vil du lave et hit i 2020? Så følg denne opskrift nøje – og tilføj til sidst en lille smule mærkelig lyd
Hvis du vil lave et godt pophit, kan forskningen hjælpe dig. Den viser nemlig, at de mest populære sange i den flimrende opmærksomhedsøkonomi, der er vores samtid, har et genkendeligt hook, et højt tempo, kort eller ingen intro og få bogstaver i titlen. Og at der tit sker noget lidt underligt midt i alt det forudsigelige. Streamingtjenester som Spotify står for en stor del af forklaringen, men også det nye sociale medie TikTok fra Kina, som vokser helt vildt blandt børn og unge
Klumme

18. januar 2020

Her er, hvad jeg fik ud af at lære (noget af) Inger Christensens ’Sommerfugledalen’ udenad
Kulturskribent Anna von Sperling fik i en stafet på kulturredaktionen den opgave at lære en sonet i Inger Christensens sonetkrans ’Sommerfugledalen’ udenad. For kan vi mon finde ro i vores moderne hjerter ved at vende tilbage til gamle dyder som at memorere og recitere?
Interview

31. januar 2020

Det var en grå og tung regnvejrsdag, da jeg bad Simon Pasternak dissekere den moderne krimi
Hvordan fortæller man historier, der kan fange et moderne publikums flygtige opmærksomhed? Information sendte sin egen snushane på besøg hos en af Danmarks store kriminalforfattere i et forsøg på at blive klogere
Fakta

13. februar 2020

En konstant strøm af nyheder gør, at danskerne aldrig føler, de har læst nok
De brummende telefoner i danskernes lommer giver særligt unge følelsen af aldrig at blive færdige med at læse nyheder. Derfor hitter afrundede formater som TV Avisen, siger chefen for DR Medieforskning, der mener, at både mediernes funktioner og brugernes digitale modning skal komme den dårlige samvittighed til livs
Flakkende hjerner

4. februar 2020

Normalt ville vi have set Lynch på maven med Deadline på væggen og Facebook i hånden
Hvordan oplever vores moderne flakkende hjerner kunsten, hvis vi tvinger dem til fordybelse? To medlemmer af redaktionen er i en kunstoplevelsesstafet blevet bedt om at iscenesætte indtagelsen af en David Lynch-kortfilm på Netflix som en biografoplevelse og bagefter tale om den i en hel time. Det ender i nostalgisk besyngelse af fordums fokus
Interview

17. januar 2020

Filmklipper: ’Hvad nytter det at speede tempoet op, hvis publikum ingenting føler?’
Hvordan fortæller man historier, der kan fange et moderne publikums flygtige opmærksomhed? Information har gennemgået 100 års filmhistorie med filmklipperen Thomas Krag i et forsøg på at finde svar
Bøger

7. januar 2020

Det er ikke bare dig. Helt tilbage i 1700-tallet syntes folk, at de læste for lidt
Vi er langt fra første generation i historien, der føler dårlig samvittighed over vores useriøse læsevaner. Allerede i det 18. århundrede – længe før smartphones og sociale medier fik skyld for at ødelægge vores koncentrationsevne – syntes folk, at de læste for lidt og for overfladisk. En ny doktordisputats kortlægger vores komplicerede forhold til bøgerne