Serie

De moderne hjerner og kunsten

Aldrig har vores hjerner modtaget og bearbejdet så meget information som nu. I en ny serie taler vi med hjerneforskere og kunstformidlere, filosoffer og neuroæstetikere, kunstnere og kulturhistorikere for at undersøge, hvordan den digitale verdens flimmer påvirker os. For hvis det er sandt, at internettet forandrer vores hjerner, og hvis det dermed også er sandt, at vores hjerner forandrer kunstoplevelsen – hvordan skal kunsten så reagere? Skal den ile med, eller gå den modsatte vej?

Vi skal sætte tid af til at blive forstyrret af kunsten, ikke kun af verdens øvrige flimmer

Kulturredaktionens medlemmer har den seneste tid eksperimenteret med at opfordre hinanden til at opleve kunst med alskens benspænd – med henblik på at fremme fordybelsen. Selv om det måske har virket lidt fjollet og konstrueret, har det givet nye erkendelser

Al verdens flimmer smadrer ikke kunsten. Men vi bør nok bruge mere end 28 sekunder pr. værk

Vores hjerner tilpasser sig hele tiden, siger hjerneforsker og jazzmusiker Peter Vuust, så selv om vi oplever vores virkelighed som mere kaotisk og flimrende end nogensinde, skal hjernerne nok sortere i vigtige og mindre vigtige indtryk. Men, siger han i denne afslutning af vores artikelserie om moderne hjerner: Stor kunst kræver, at man sætter sig ned og fordyber sig – hvis man altså vil have den store oplevelse

En konstant strøm af nyheder gør, at danskerne aldrig føler, de har læst nok

De brummende telefoner i danskernes lommer giver særligt unge følelsen af aldrig at blive færdige med at læse nyheder. Derfor hitter afrundede formater som TV Avisen, siger chefen for DR Medieforskning, der mener, at både mediernes funktioner og brugernes digitale modning skal komme den dårlige samvittighed til livs

Normalt ville vi have set Lynch på maven med Deadline på væggen og Facebook i hånden

Hvordan oplever vores moderne flakkende hjerner kunsten, hvis vi tvinger dem til fordybelse? To medlemmer af redaktionen er i en kunstoplevelsesstafet blevet bedt om at iscenesætte indtagelsen af en David Lynch-kortfilm på Netflix som en biografoplevelse og bagefter tale om den i en hel time. Det ender i nostalgisk besyngelse af fordums fokus

Vil du lave et hit i 2020? Så følg denne opskrift nøje – og tilføj til sidst en lille smule mærkelig lyd

Hvis du vil lave et godt pophit, kan forskningen hjælpe dig. Den viser nemlig, at de mest populære sange i den flimrende opmærksomhedsøkonomi, der er vores samtid, har et genkendeligt hook, et højt tempo, kort eller ingen intro og få bogstaver i titlen. Og at der tit sker noget lidt underligt midt i alt det forudsigelige. Streamingtjenester som Spotify står for en stor del af forklaringen, men også det nye sociale medie TikTok fra Kina, som vokser helt vildt blandt børn og unge

Det var en grå og tung regnvejrsdag, da jeg bad Simon Pasternak dissekere den moderne krimi

Hvordan fortæller man historier, der kan fange et moderne publikums flygtige opmærksomhed? Information sendte sin egen snushane på besøg hos en af Danmarks store kriminalforfattere i et forsøg på at blive klogere

Jeg fordybede mig i et Tool-album i 86 minutter i streg. Bagefter var jeg vred og modløs

Hvordan oplever vores moderne flakkende hjerner kunsten, hvis vi tvinger dem til at fordybe sig? I kulturredaktionens kunstoplevelsesstafet er turen kommet til skribent Solveig Helles Eriksen, som har lyttet til Tools album ’Fear Inoculum’ – uden at lave noget som helst andet

»Folk vil have et nummer, der giver klar besked, og hurtigt svarer på spørgsmålet: Hvad skal det her få mig til at føle?«

»Boom. Tak. Yakkediyak. Yakkediyak.« Sådan imiterer sangskriver og musikproducer Remee Jackman lyden af et hit i dag. Et musiknummer skal nemlig mere end nogensinde før være nemt at identificere, kort og simpelt, hvis det skal have succes på streamingplatforme – ellers klikker vi bare ’skip’

Er lydkunst i kontorlandskabet for 2020, hvad powernaps var for 00’erne?

Lydværket SPEOS, der følger en digter på en rejse ind i en dyb grotte, kræver et åbent sind og ikke det åbne kontormiljø, jeg som del af en kunstoplevelsesudfordring skulle sidde i, mens jeg hørte værket. Men har man det første, opdager man også nye ting om det sidste

Efter tre ture til samme udstilling er det ikke fordybelsen, men den godartede forvirring, jeg nyder

Som led i kulturredaktionens kunstoplevelsesstafet blev Lone Nikolajsen sendt på samme udstilling tre dage i træk for at fordybe sig. Men israelske Roee Rosens samtidskunst appellerede meget mere til trangen til fnis og forvirring end til at få større fordybelsesevne

Sider

Mest læste

  1. De brummende telefoner i danskernes lommer giver særligt unge følelsen af aldrig at blive færdige med at læse nyheder. Derfor hitter afrundede formater som TV Avisen, siger chefen for DR Medieforskning, der mener, at både mediernes funktioner og brugernes digitale modning skal komme den dårlige samvittighed til livs
  2. Vores evne til at koncentrere os er under pres fra en stadig mere flimrende og digital verden. Men spørgsmålet er, hvad det betyder for vores kunstoplevelser. Og om kunstens langsommelighed stadigvæk kan spille en rolle i en verden i hastig fremdrift
  3. Kulturskribent Anna von Sperling fik i en stafet på kulturredaktionen den opgave at lære en sonet i Inger Christensens sonetkrans ’Sommerfugledalen’ udenad. For kan vi mon finde ro i vores moderne hjerter ved at vende tilbage til gamle dyder som at memorere og recitere?
  4. Vi er langt fra første generation i historien, der føler dårlig samvittighed over vores useriøse læsevaner. Allerede i det 18. århundrede – længe før smartphones og sociale medier fik skyld for at ødelægge vores koncentrationsevne – syntes folk, at de læste for lidt og for overfladisk. En ny doktordisputats kortlægger vores komplicerede forhold til bøgerne
  5. Hvordan fortæller man historier, der kan fange et moderne publikums flygtige opmærksomhed? Information har gennemgået 100 års filmhistorie med filmklipperen Thomas Krag i et forsøg på at finde svar
  6. Hvordan oplever vores moderne flakkende hjerner kunsten, hvis vi tvinger dem til at fordybe sig? I kulturredaktionens kunstoplevelsesstafet er turen kommet til skribent Solveig Helles Eriksen, som har lyttet til Tools album ’Fear Inoculum’ – uden at lave noget som helst andet
  7. Hvordan fortæller man historier, der kan fange et moderne publikums flygtige opmærksomhed? Information sendte sin egen snushane på besøg hos en af Danmarks store kriminalforfattere i et forsøg på at blive klogere
  8. Som tv-tilrettelægger har man ikke mange minutter til at fange et moderne publikum, derfor skal man kunne mærke problemet fra starten. Det fortæller DR UNGs Rasmus Gejl om at lave fjernsyn til unge i dag