Serie

De moderne hjerner og kunsten

Aldrig har vores hjerner modtaget og bearbejdet så meget information som nu. I en ny serie taler vi med hjerneforskere og kunstformidlere, filosoffer og neuroæstetikere, kunstnere og kulturhistorikere for at undersøge, hvordan den digitale verdens flimmer påvirker os. For hvis det er sandt, at internettet forandrer vores hjerner, og hvis det dermed også er sandt, at vores hjerner forandrer kunstoplevelsen – hvordan skal kunsten så reagere? Skal den ile med, eller gå den modsatte vej?

Klumme
18. januar 2020

Her er, hvad jeg fik ud af at lære (noget af) Inger Christensens ’Sommerfugledalen’ udenad

Kulturskribent Anna von Sperling fik i en stafet på kulturredaktionen den opgave at lære en sonet i Inger Christensens sonetkrans ’Sommerfugledalen’ udenad. For kan vi mon finde ro i vores moderne hjerter ved at vende tilbage til gamle dyder som at memorere og recitere?
Forskellige variationer af Mnemosyne-sommerfuglen.
Interview
17. januar 2020

Filmklipper: ’Hvad nytter det at speede tempoet op, hvis publikum ingenting føler?’

Hvordan fortæller man historier, der kan fange et moderne publikums flygtige opmærksomhed? Information har gennemgået 100 års filmhistorie med filmklipperen Thomas Krag i et forsøg på at finde svar
Man kunne måske forestille sig, at serier for unge som ’Doggystyle’ fra DR3 er klippet anderledes eller hurtigere for at tilfredsstille et moderne publikum, men det afviser filmklipper Thomas Krag. Serien har meget til fælles med Godards diskontinuitet: »Man har sat forskellige fragmenter sammen, der smitter af på hinanden, så de tilsammen siger noget større end de kunne hver for sig.« Det handler ikke om hurtighed men om at kunne mærke karaktererne.
Podcast
11. januar 2020

Podcast: De forbandede år, de flimrende hjerner og den (for nu) afværgede krig

Lyt til ugens Radio Information, hvor du blandt andet får en forsmag på fire pigers historier om selvskade
Lyt til ugens Radio Information, hvor du blandt andet får en forsmag på fire pigers historier om selvskade
Interview
10. januar 2020

Hvis hovedpersonen græder i starten af programmet, bliver seeren hængende, til hun smiler igen

Som tv-tilrettelægger har man ikke mange minutter til at fange et moderne publikum, derfor skal man kunne mærke problemet fra starten. Det fortæller DR UNGs Rasmus Gejl om at lave fjernsyn til unge i dag
TV-tilrettelægger Rasmus Gejl har lavet ungdoms-tv i mange år og fortæller, at i en streamingtid skal seerens opmærksomhed fanges med det samme i et tv-program, ellers er de hurtigt videre, sådan var det ikke, da han lavede Boogie i 00’erne.
Fordybelse
10. januar 2020

Hvad sker der, når fire mennesker sættes til at kigge på et kunstværk i en hel time?

28 sekunder. Så kort tid bruger den gennemsnitlige museumsgæst på hvert værk på et kunstmuseum. I forbindelse med serien ’De moderne hjerner & kunsten’ udfordrer fire af kulturredaktionens journalister dén tendens ved at tilbringe intet mindre end 60 minutter med ét værk
Asger Jorn: ’Im anfang war das Bild’
Kommentar
10. januar 2020

Kan en klapskammel redde verden?

Kunsten kan forbinde os med en kaotisk verden, så længe den kaotiske verden ikke forpurrer muligheden for at fordybe os i kunsten
Kunsten kan forbinde os med en kaotisk verden, så længe den kaotiske verden ikke forpurrer muligheden for at fordybe os i kunsten
Bøger
7. januar 2020

Det er ikke bare dig. Helt tilbage i 1700-tallet syntes folk, at de læste for lidt

Vi er langt fra første generation i historien, der føler dårlig samvittighed over vores useriøse læsevaner. Allerede i det 18. århundrede – længe før smartphones og sociale medier fik skyld for at ødelægge vores koncentrationsevne – syntes folk, at de læste for lidt og for overfladisk. En ny doktordisputats kortlægger vores komplicerede forhold til bøgerne
Vi er langt fra første generation i historien, der føler dårlig samvittighed over vores useriøse læsevaner. Allerede i det 18. århundrede – længe før smartphones og sociale medier fik skyld for at ødelægge vores koncentrationsevne – syntes folk, at de læste for lidt og for overfladisk. En ny doktordisputats kortlægger vores komplicerede forhold til bøgerne
Interview
3. januar 2020

Erlend Høyersten: Museet skal træne publikum i nærvær

Med en række teknologiske tiltag har ARoS de senere år skruet op for den digitale museumsformidling i et forsøg på at fange og fastholde publikums opmærksomhed. Målet er at skabe nye anledninger for mere nærvær og flere samtaler om kunsten, mener museumsdirektør Erlend Høyersten
Med en række teknologiske tiltag har ARoS de senere år skruet op for den digitale museumsformidling i et forsøg på at fange og fastholde publikums opmærksomhed. Målet er at skabe nye anledninger for mere nærvær og flere samtaler om kunsten, mener museumsdirektør Erlend Høyersten
Interview
3. januar 2020

Kasper Holten: Hvis vi skal til at stjæle mobiler, er teatret i problemer

At den moderne menneskehjerne har vænnet sig til at være konstant tilgængelig, ved man godt på Det Kongelige Teater. Teaterchef Kasper Holten fortæller om teatrets nyeste tiltag i kampen om at fastholde publikums flygtige opmærksomhed
At den moderne menneskehjerne har vænnet sig til at være konstant tilgængelig, ved man godt på Det Kongelige Teater. Teaterchef Kasper Holten fortæller om teatrets nyeste tiltag i kampen om at fastholde publikums flygtige opmærksomhed
Feature
3. januar 2020

Internettet forandrer vores hjerner, og vores hjerner forandrer kunstoplevelsen

Vores evne til at koncentrere os er under pres fra en stadig mere flimrende og digital verden. Men spørgsmålet er, hvad det betyder for vores kunstoplevelser. Og om kunstens langsommelighed stadigvæk kan spille en rolle i en verden i hastig fremdrift
Vores evne til at koncentrere os er under pres fra en stadig mere flimrende og digital verden. Men spørgsmålet er, hvad det betyder for vores kunstoplevelser. Og om kunstens langsommelighed stadigvæk kan spille en rolle i en verden i hastig fremdrift

Sider