Menu
Log ind

Serie

De moderne hjerner og kunsten

Aldrig har vores hjerner modtaget og bearbejdet så meget information som nu. I en ny serie taler vi med hjerneforskere og kunstformidlere, filosoffer og neuroæstetikere, kunstnere og kulturhistorikere for at undersøge, hvordan den digitale verdens flimmer påvirker os. For hvis det er sandt, at internettet forandrer vores hjerner, og hvis det dermed også er sandt, at vores hjerner forandrer kunstoplevelsen – hvordan skal kunsten så reagere? Skal den ile med, eller gå den modsatte vej?

Forskellige variationer af Mnemosyne-sommerfuglen.

Her er, hvad jeg fik ud af at lære (noget af) Inger Christensens ’Sommerfugledalen’ udenad

Kulturskribent Anna von Sperling fik i en stafet på kulturredaktionen den opgave at lære en sonet i Inger Christensens sonetkrans ’Sommerfugledalen’ udenad. For kan vi mon finde ro i vores moderne hjerter ved at vende tilbage til gamle dyder som at memorere og recitere?
Man kunne måske forestille sig, at serier for unge som ’Doggystyle’ fra DR3 er klippet anderledes eller hurtigere for at tilfredsstille et moderne publikum, men det afviser filmklipper Thomas Krag. Serien har meget til fælles med Godards diskontinuitet: »Man har sat forskellige fragmenter sammen, der smitter af på hinanden, så de tilsammen siger noget større end de kunne hver for sig.« Det handler ikke om hurtighed men om at kunne mærke karaktererne.

Filmklipper: ’Hvad nytter det at speede tempoet op, hvis publikum ingenting føler?’

Hvordan fortæller man historier, der kan fange et moderne publikums flygtige opmærksomhed? Information har gennemgået 100 års filmhistorie med filmklipperen Thomas Krag i et forsøg på at finde svar
Lyt til ugens Radio Information, hvor du blandt andet får en forsmag på fire pigers historier om selvskade

Podcast: De forbandede år, de flimrende hjerner og den (for nu) afværgede krig

Lyt til ugens Radio Information, hvor du blandt andet får en forsmag på fire pigers historier om selvskade
TV-tilrettelægger Rasmus Gejl har lavet ungdoms-tv i mange år og fortæller, at i en streamingtid skal seerens opmærksomhed fanges med det samme i et tv-program, ellers er de hurtigt videre, sådan var det ikke, da han lavede Boogie i 00’erne.

Hvis hovedpersonen græder i starten af programmet, bliver seeren hængende, til hun smiler igen

Som tv-tilrettelægger har man ikke mange minutter til at fange et moderne publikum, derfor skal man kunne mærke problemet fra starten. Det fortæller DR UNGs Rasmus Gejl om at lave fjernsyn til unge i dag
Asger Jorn: ’Im anfang war das Bild’

Hvad sker der, når fire mennesker sættes til at kigge på et kunstværk i en hel time?

28 sekunder. Så kort tid bruger den gennemsnitlige museumsgæst på hvert værk på et kunstmuseum. I forbindelse med serien ’De moderne hjerner & kunsten’ udfordrer fire af kulturredaktionens journalister dén tendens ved at tilbringe intet mindre end 60 minutter med ét værk
Kunsten kan forbinde os med en kaotisk verden, så længe den kaotiske verden ikke forpurrer muligheden for at fordybe os i kunsten

Kan en klapskammel redde verden?

Kunsten kan forbinde os med en kaotisk verden, så længe den kaotiske verden ikke forpurrer muligheden for at fordybe os i kunsten
Vi er langt fra første generation i historien, der føler dårlig samvittighed over vores useriøse læsevaner. Allerede i det 18. århundrede – længe før smartphones og sociale medier fik skyld for at ødelægge vores koncentrationsevne – syntes folk, at de læste for lidt og for overfladisk. En ny doktordisputats kortlægger vores komplicerede forhold til bøgerne

Det er ikke bare dig. Helt tilbage i 1700-tallet syntes folk, at de læste for lidt

Vi er langt fra første generation i historien, der føler dårlig samvittighed over vores useriøse læsevaner. Allerede i det 18. århundrede – længe før smartphones og sociale medier fik skyld for at ødelægge vores koncentrationsevne – syntes folk, at de læste for lidt og for overfladisk. En ny doktordisputats kortlægger vores komplicerede forhold til bøgerne
Med en række teknologiske tiltag har ARoS de senere år skruet op for den digitale museumsformidling i et forsøg på at fange og fastholde publikums opmærksomhed. Målet er at skabe nye anledninger for mere nærvær og flere samtaler om kunsten, mener museumsdirektør Erlend Høyersten

Erlend Høyersten: Museet skal træne publikum i nærvær

Med en række teknologiske tiltag har ARoS de senere år skruet op for den digitale museumsformidling i et forsøg på at fange og fastholde publikums opmærksomhed. Målet er at skabe nye anledninger for mere nærvær og flere samtaler om kunsten, mener museumsdirektør Erlend Høyersten
At den moderne menneskehjerne har vænnet sig til at være konstant tilgængelig, ved man godt på Det Kongelige Teater. Teaterchef Kasper Holten fortæller om teatrets nyeste tiltag i kampen om at fastholde publikums flygtige opmærksomhed

Kasper Holten: Hvis vi skal til at stjæle mobiler, er teatret i problemer

At den moderne menneskehjerne har vænnet sig til at være konstant tilgængelig, ved man godt på Det Kongelige Teater. Teaterchef Kasper Holten fortæller om teatrets nyeste tiltag i kampen om at fastholde publikums flygtige opmærksomhed
Vores evne til at koncentrere os er under pres fra en stadig mere flimrende og digital verden. Men spørgsmålet er, hvad det betyder for vores kunstoplevelser. Og om kunstens langsommelighed stadigvæk kan spille en rolle i en verden i hastig fremdrift

Internettet forandrer vores hjerner, og vores hjerner forandrer kunstoplevelsen

Vores evne til at koncentrere os er under pres fra en stadig mere flimrende og digital verden. Men spørgsmålet er, hvad det betyder for vores kunstoplevelser. Og om kunstens langsommelighed stadigvæk kan spille en rolle i en verden i hastig fremdrift

Sider

Mest læste

  1. Det er ikke bare dig. Helt tilbage i 1700-tallet syntes folk, at de læste for lidt
    Vi er langt fra første generation i historien, der føler dårlig samvittighed over vores useriøse læsevaner. Allerede i det 18. århundrede – længe før smartphones og sociale medier fik skyld for at ødelægge vores koncentrationsevne – syntes folk, at de læste for lidt og for overfladisk. En ny doktordisputats kortlægger vores komplicerede forhold til bøgerne
  2. Hvis hovedpersonen græder i starten af programmet, bliver seeren hængende, til hun smiler igen
    Som tv-tilrettelægger har man ikke mange minutter til at fange et moderne publikum, derfor skal man kunne mærke problemet fra starten. Det fortæller DR UNGs Rasmus Gejl om at lave fjernsyn til unge i dag
  3. Her er, hvad jeg fik ud af at lære (noget af) Inger Christensens ’Sommerfugledalen’ udenad
    Kulturskribent Anna von Sperling fik i en stafet på kulturredaktionen den opgave at lære en sonet i Inger Christensens sonetkrans ’Sommerfugledalen’ udenad. For kan vi mon finde ro i vores moderne hjerter ved at vende tilbage til gamle dyder som at memorere og recitere?
  4. Hvad sker der, når fire mennesker sættes til at kigge på et kunstværk i en hel time?
    28 sekunder. Så kort tid bruger den gennemsnitlige museumsgæst på hvert værk på et kunstmuseum. I forbindelse med serien ’De moderne hjerner & kunsten’ udfordrer fire af kulturredaktionens journalister dén tendens ved at tilbringe intet mindre end 60 minutter med ét værk
  5. Internettet forandrer vores hjerner, og vores hjerner forandrer kunstoplevelsen
    Vores evne til at koncentrere os er under pres fra en stadig mere flimrende og digital verden. Men spørgsmålet er, hvad det betyder for vores kunstoplevelser. Og om kunstens langsommelighed stadigvæk kan spille en rolle i en verden i hastig fremdrift
  6. Vil du lave et hit i 2020? Så følg denne opskrift nøje – og tilføj til sidst en lille smule mærkelig lyd
    Hvis du vil lave et godt pophit, kan forskningen hjælpe dig. Den viser nemlig, at de mest populære sange i den flimrende opmærksomhedsøkonomi, der er vores samtid, har et genkendeligt hook, et højt tempo, kort eller ingen intro og få bogstaver i titlen. Og at der tit sker noget lidt underligt midt i alt det forudsigelige. Streamingtjenester som Spotify står for en stor del af forklaringen, men også det nye sociale medie TikTok fra Kina, som vokser helt vildt blandt børn og unge
  7. En konstant strøm af nyheder gør, at danskerne aldrig føler, de har læst nok
    De brummende telefoner i danskernes lommer giver særligt unge følelsen af aldrig at blive færdige med at læse nyheder. Derfor hitter afrundede formater som TV Avisen, siger chefen for DR Medieforskning, der mener, at både mediernes funktioner og brugernes digitale modning skal komme den dårlige samvittighed til livs
  8. »Folk vil have et nummer, der giver klar besked, og hurtigt svarer på spørgsmålet: Hvad skal det her få mig til at føle?«
    »Boom. Tak. Yakkediyak. Yakkediyak.« Sådan imiterer sangskriver og musikproducer Remee Jackman lyden af et hit i dag. Et musiknummer skal nemlig mere end nogensinde før være nemt at identificere, kort og simpelt, hvis det skal have succes på streamingplatforme – ellers klikker vi bare ’skip’