Serie

De moderne hjerner og kunsten

Aldrig har vores hjerner modtaget og bearbejdet så meget information som nu. I en ny serie taler vi med hjerneforskere og kunstformidlere, filosoffer og neuroæstetikere, kunstnere og kulturhistorikere for at undersøge, hvordan den digitale verdens flimmer påvirker os. For hvis det er sandt, at internettet forandrer vores hjerner, og hvis det dermed også er sandt, at vores hjerner forandrer kunstoplevelsen – hvordan skal kunsten så reagere? Skal den ile med, eller gå den modsatte vej?

Kunsten og de moderne hjerner

Hvis det virkelig er sandt, at internettet forandrer vores hjerner, og at vores hjerner forandrer kunstoplevelsen, hvordan skal kunsten så reagere?

Sider

Mest læste

  1. Vi er langt fra første generation i historien, der føler dårlig samvittighed over vores useriøse læsevaner. Allerede i det 18. århundrede – længe før smartphones og sociale medier fik skyld for at ødelægge vores koncentrationsevne – syntes folk, at de læste for lidt og for overfladisk. En ny doktordisputats kortlægger vores komplicerede forhold til bøgerne
  2. Som tv-tilrettelægger har man ikke mange minutter til at fange et moderne publikum, derfor skal man kunne mærke problemet fra starten. Det fortæller DR UNGs Rasmus Gejl om at lave fjernsyn til unge i dag
  3. Kulturskribent Anna von Sperling fik i en stafet på kulturredaktionen den opgave at lære en sonet i Inger Christensens sonetkrans ’Sommerfugledalen’ udenad. For kan vi mon finde ro i vores moderne hjerter ved at vende tilbage til gamle dyder som at memorere og recitere?
  4. 28 sekunder. Så kort tid bruger den gennemsnitlige museumsgæst på hvert værk på et kunstmuseum. I forbindelse med serien ’De moderne hjerner & kunsten’ udfordrer fire af kulturredaktionens journalister dén tendens ved at tilbringe intet mindre end 60 minutter med ét værk
  5. Vores evne til at koncentrere os er under pres fra en stadig mere flimrende og digital verden. Men spørgsmålet er, hvad det betyder for vores kunstoplevelser. Og om kunstens langsommelighed stadigvæk kan spille en rolle i en verden i hastig fremdrift
  6. Hvis du vil lave et godt pophit, kan forskningen hjælpe dig. Den viser nemlig, at de mest populære sange i den flimrende opmærksomhedsøkonomi, der er vores samtid, har et genkendeligt hook, et højt tempo, kort eller ingen intro og få bogstaver i titlen. Og at der tit sker noget lidt underligt midt i alt det forudsigelige. Streamingtjenester som Spotify står for en stor del af forklaringen, men også det nye sociale medie TikTok fra Kina, som vokser helt vildt blandt børn og unge
  7. De brummende telefoner i danskernes lommer giver særligt unge følelsen af aldrig at blive færdige med at læse nyheder. Derfor hitter afrundede formater som TV Avisen, siger chefen for DR Medieforskning, der mener, at både mediernes funktioner og brugernes digitale modning skal komme den dårlige samvittighed til livs
  8. »Boom. Tak. Yakkediyak. Yakkediyak.« Sådan imiterer sangskriver og musikproducer Remee Jackman lyden af et hit i dag. Et musiknummer skal nemlig mere end nogensinde før være nemt at identificere, kort og simpelt, hvis det skal have succes på streamingplatforme – ellers klikker vi bare ’skip’