Serie

Mor, far og børn

Ingen skal tvinge mig til at lytte til det biologiske urs tikken

Enten får man børn, eller også får man ikke børn. Men hvorfor skal man træffe valget hurtigt og indrette sit liv efter det? Måske skulle vi alle sammen bare vente og se

Den ambivalente familiedrøm

Den øgede individualiserings uafviselige skygge er trangen til at høre til i et fællesskab. Derfor forsøger de fleste af os at skabe en kernefamilie. Og når individualismen får forholdet til at bryde sammen, går der ikke længe, før vi kaster os ud i endnu et

Familien klistrer

Jeg brugte hele min ungdom på at gøre op med familien. Nu er jeg en del af en. Det er smart, for det giver tryghed, en ramme, hvorfra man på alle mulige måder kan sprænge alle de andre rammer, som omgiver os. For man bliver modig af kærlighed

21 minutter tog det at bortadoptere min datter

Når man som jeg får sig en datter uden for de statsautoriserede kategorier, skal man forholde sig til ting og sager af en kaliber et sted mellem Aftenshowet og meningen med livet

Kvinder skal da have børn ...

’Du må være en frigid kvinde, der uden tvivl vil dø ensom og alene,’ skrev en mand til mig, efter jeg på min datingprofil havde bekendtgjort, at jeg ikke ønskede børn eller kernefamilie. Hvis man som kvinde vælger ikke at få børn, kan man være sikker på at skulle forsvare sin beslutning

Hovsababy med singlemor kan også være en kernefamilie

Omgivelserne troede, det var en joke, da jeg fortalte, jeg var gravid. For der var ingen, der havde forestillet sig, at hende den festlige single i slut-30’erne, der bor i damebofællesskab, elsker sit arbejde og dyrker bylivet, ville have en baby

Kvinden er reduceret til fødemaskine

I dag står og falder kvindelighed med evnen til at føde børn. Derfor er barnløshed blevet den største tragedie, der kan overgå den moderne kvinde

Mest læste

  1. ’Du må være en frigid kvinde, der uden tvivl vil dø ensom og alene,’ skrev en mand til mig, efter jeg på min datingprofil havde bekendtgjort, at jeg ikke ønskede børn eller kernefamilie. Hvis man som kvinde vælger ikke at få børn, kan man være sikker på at skulle forsvare sin beslutning
  2. Når man som jeg får sig en datter uden for de statsautoriserede kategorier, skal man forholde sig til ting og sager af en kaliber et sted mellem Aftenshowet og meningen med livet
  3. Den øgede individualiserings uafviselige skygge er trangen til at høre til i et fællesskab. Derfor forsøger de fleste af os at skabe en kernefamilie. Og når individualismen får forholdet til at bryde sammen, går der ikke længe, før vi kaster os ud i endnu et
  4. Omgivelserne troede, det var en joke, da jeg fortalte, jeg var gravid. For der var ingen, der havde forestillet sig, at hende den festlige single i slut-30’erne, der bor i damebofællesskab, elsker sit arbejde og dyrker bylivet, ville have en baby
  5. I dag står og falder kvindelighed med evnen til at føde børn. Derfor er barnløshed blevet den største tragedie, der kan overgå den moderne kvinde
  6. Enten får man børn, eller også får man ikke børn. Men hvorfor skal man træffe valget hurtigt og indrette sit liv efter det? Måske skulle vi alle sammen bare vente og se
  7. Jeg brugte hele min ungdom på at gøre op med familien. Nu er jeg en del af en. Det er smart, for det giver tryghed, en ramme, hvorfra man på alle mulige måder kan sprænge alle de andre rammer, som omgiver os. For man bliver modig af kærlighed