Serie

Vi nærlæser naturdigte

Det er i digtene, vi finder de mest prægnante fremstillinger af den natur, vi som mennesker er indfældet i. Erik Skyum-Nielsen har fra Kingo til i dag udvalgt de 20 bedste danske digte, der forholder sig til naturen og således udtrykker digternes – og de forskellige tiders – opfattelse af den verden, som omgiver os. Hver uge præsenterer og analyserer han et af disse digte.

Hos Ursula Andkjær Olsen ligger det store i skønheden som »et ægteskab mellem alt og intet«

Ursula Andkjær Olsens ’samplende’ praksis fornyr originalt naturlyrikkens koncept

Erik Skyum-Nielsen gør status over naturdigte: Naturen taler tilbage

Naturen tvinger digterne til at udvide deres sproglige formåen og vise os en verden i forandring. Erik Skyum-Nielsen drager konklusioner af sin serie i 20 afsnit med analyser af danske naturdigte

Per Højholt overskred traditionen for naturdigning – men i respekt for det bedste og mest bestandige i den

Højholt foretog i 1989 et afgørende brud, både med sin skepsis over for metaforen og med sit før så konsekvent modernistiske natursyn

I skole hos skyerne

I den stålsatte socialist Ivan Malinowski fandtes en hengiven iagttager af naturen

I Pia Tafdrups ’Dage der forsvinder’ kædes erotik og natur sammen med død

Pia Tafdrup tager alle sanser i brug: hørelse, følelse, syn, smag, lugtesans, ja, selv balanceevnen

For snart 40 år siden foregreb Inger Christensen suverænt den økologiske kritik

Inger Christensens magtfulde kunstneriske udtryk gjorde med største selvfølgelighed ’alfabet’ til en klassiker

Med Tove Meyers ’Havoffer’-digt er vi helt ude på kanten af klinten

Tove Meyer færdes i et ordlandskab og forvandler sine sansninger til tegn

Bjørnvigs tanke er, at vi har brug for at blive justeret af vores omgivelser – som ure, der går forkert

Thorkild Bjørnvigs digt ’Ahorntræet’ opretter forbindelse til en realitet, som består uden for det enkelte individ og er større end dette

Bodil Bechs »Fyrretræet« låner storhed fra naturen og gør oprindelighed til en bærende egenskab ved kunsten

Bodil Bechs »Fyrretræet« siger, hvad det er, og gør, hvad det siger

Hos digteren Hulda Lütken er naturen både et fængsel og et fristed

Hulda Lütken lader sit digt gennemtrænge af en følelse, som på én gang virker præcis og almen

Sider

Mest læste

  1. I de kommende mange uger tager Erik Skyum-Nielsen læserne med på en dannelsesrejse, hvor han udvælger og nærlæser de tyve bedste danske digte om naturen fra Kingo til i dag. Men først skal vi lige have på plads, hvad det er for en natur, digterne tænker på, når de i deres digte taler om naturen
  2. Ursula Andkjær Olsens ’samplende’ praksis fornyr originalt naturlyrikkens koncept
  3. Tove Meyer færdes i et ordlandskab og forvandler sine sansninger til tegn
  4. Naturen tvinger digterne til at udvide deres sproglige formåen og vise os en verden i forandring. Erik Skyum-Nielsen drager konklusioner af sin serie i 20 afsnit med analyser af danske naturdigte
  5. Tanken i Thomas Kingos »Fjerde aftensang« er, at menneskene er underlagt samme lov som vores omgivelser i naturen. Vi skal dø, og mens vi lever, fordærves vi af synd og samvittighedsnag
  6. I århundreder har vi udpint naturen, men i lyset af klimakrisen er vi begyndt at tænke over, hvad vi er for naturen, og hvad naturen er for os. Vi har brug for en ny forståelse af naturen, og det kan digterne hjælpe os med
  7. Naturelskeren og novellemesteren Blicher nåede med »Trækfuglene« sit poetiske højdepunkt
  8. Om »Imperia« skal Sophus Claussen have udtalt, at det var »det sjældneste« af hans digte. Og det kan dokumenteres, at han fra starten kendte dets vælde – og værd. Det har triumferet som stor og værdig tale af naturen dybt inde fra materien selv, båret af en stejl patos