Serie

Et nyt serbisk århundrede

Der er koldt på EU’s dørtrin

I en skov lidt syd for Serbiens hovedstad, Beograd, bor en gruppe flygtninge fra Eritrea i forladte bygninger nær et asylcenter. De kan ikke skaffe de nødvendige papirer, der giver adgang til asylcentret, og forsøger i stedet at holde stand mod de tocifrede minusgrader med tøj i lag på lag

Historien er krigens første offer

To gange de seneste 20 år har de serbiske myndigheder ændret indholdet i skolernes historiebøger. Begge gange fordi den førte politik krævede en mere nationalistisk forståelse af fortiden. Nu står de serbiske unge tilbage med en nazisympatiserende historieopfattelse og lærere, der har mistet troen på et forsøg på objektiv historieskrivning

Ungdommen siger farvel til Serbien

Den serbiske ungdom slap omkring årtusindeskiftet af med Slobodan Milošević gennem aktivisme om dagen og dans til techno om natten. I dag er det kun overklassens unge som danser, og de fleste unge drømmer om at forlade landet

’Turbo, turbo, turbo’

Turbofolk er hæsblæsende techno blandet med folkemusik fra Balkan. Det er lavkultur og silikonebryster. Fetichistisk kapitalisme. Lyden af Milosevics nationalisme, krigene i 1990’erne og de hurtige penge fra mafiaen. Og så er det den altdominerende musikstil i Serbien. For turbofolk virker, og det er umuligt ikke at rejse sig op og stikke hænderne i vejret, når der brøles ’turbo, turbo, turbo’

Minder fra Jugoslavien: et mere trygt og lige samfund

Både gamle og unge serbere drømmer sig tilbage til tiden under Tito, hvor der var arbejde til alle, og jugoslaverne tog på bilferie til Italien. Nu håber de, at et medlemskab af EU kan bringe fortidens storhed tilbage, men risikerer at blive slemt skuffede

Mest læste

  1. Turbofolk er hæsblæsende techno blandet med folkemusik fra Balkan. Det er lavkultur og silikonebryster. Fetichistisk kapitalisme. Lyden af Milosevics nationalisme, krigene i 1990’erne og de hurtige penge fra mafiaen. Og så er det den altdominerende musikstil i Serbien. For turbofolk virker, og det er umuligt ikke at rejse sig op og stikke hænderne i vejret, når der brøles ’turbo, turbo, turbo’