Menu

PRØV AVISEN

Log ind

Serie

Opgøret med '68

I både USA og Europa er 1968 gået over i den kollektive erindring som et ungdomsoprør mod efterkrigstidens konservatisme, autoriteter og undertrykkende strukturer. Men de lokale årsager til oprørene var forskellige, ligesom de konsekvenser de fik for samfundene op til i dag.

I denne artikelserie fokuserer Information på et usædvanligt år i Tyskland, Frankrig, USA og Østblokken.

Redaktionens udvalgte Seneste artikler Seneste programmer Seneste artikler Mest læste
Artikler
Baggrund
15. juni 2018

Stol ikke på nogen i aldersgruppen 35-65!

I maj 1968 fødtes ungdommen som politisk subjekt og de gamle røg på porten. 50 år senere dannes nye alliancer mellem generationer – mellem dem, der har set det hele før, og dem, der skal være på denne jord mange år endnu
Interview
1. juni 2018

Hvis man skal sige noget kort om tiden dengang, så skal man nok citere Freewheelin’ Frank fra ’Flipkompagniet’

I anledningen af 50-året for 1968 husker en række kunstnere og kulturpersonligheder, som selv var der, tilbage på personer, kunstværker og begivenheder, som gjorde indtryk på dem dengang. Ifølge musiker Karsten Vogel, som spillede med Burnin Red Ivanhoe, er det tegneserien Flipkompagniet, som bedst sætter ord på tiden dengang
Interview
30. maj 2018

I USA var 1968 kulminationen på ti års frihedskamp. Herefter satte modreaktionen ind

Midt i de kaotiske begivenheder i USA i 1968 var det meget svært at gennemskue, hvordan det hele skulle ende. En af iagttagerne var Todd Gitlin, der havde været formand for Students for a Democratic Society i 1963-64 og var blevet dybt involveret i antikrigsarbejdet i San Francisco. »Det Nye Venstre overvurderede det revolutionære potentiale,« fortæller han i et interview
Ifølge Todd Gitlin, der var en ledende skikkelse under den amerikanske studenterbevægelse, havde studenteroprøret i 1968 direkte indflydelse på Occupy Wall Street-bevægelsen i 2011.
Interview
29. maj 2018

»Vi troede på fremskridtet, på det nye menneske«

Den 89-årige ungarske filosof Ágnes Heller var håbefuld aktivist og teoretiker i 1968. Foråret i Prag slukkede endegyldigt hendes tro på, at sovjetkommunismen kunne reformeres, men som del af det nye venstre holdt hun fast i drømmen om det retfærdige samfund
»At alle revolutionære lader sig bedrage, bør ikke være et argument mod revolutioner som sådan. Ellers knægtes menneskets entusiasme, følelsen af, at man kan forbedre noget. Men i dag lever vi i et massesamfund, hvor der ikke tænkes i revolutionære baner – det gør der kun i klassesamfund. Men det betyder ikke, at der ikke kan skabes forbedringer af vores samfund. F.eks. at kløften mellem rig og fattig ikke kan overvindes.« - Agnes Heller. 
Feature
15. juni 2018

I Øst blev 1968 året, hvor det stod klart, at kommunismen ikke kunne reformeres

Samtidig med at trotskisterne og maoisterne gik forrest i protesterne i Vesten i 1968, blev det for mange østeuropæere klart, at socialisme med et menneskeligt ansigt var en uopnåelig drøm. Men trods den brutale slutning på ’foråret i Prag’ skabte det tjekkoslovakiske oprør en befriende kraft, som atter fik betydning ved østblokkens sammenbrud
Efter ’foråret i Prag’, efter den ny statsleder Alexander Dubčeks omfattende krav, havde Moskva bedt landene i Warszawa-pagten om assistance til at slå det tjekkoslovakiske oprør ned.
Interview
28. maj 2018

Robert Kennedy og Luther King blev skudt på toppen af en bevægelse, og USA’s venstrefløj er aldrig kommet sig

I USA var 1968 kulminationen på et årtis kamp for lige rettigheder for sorte i sydstaterne og en fredsbevægelse, der ville stoppe krigen i Vietnam. I et interview og en ny bog fortæller journalisten David Margolick den fascinerende historie om den rolle, Robert F. Kennedy og Martin Luther King, Jr. spillede i bevægelsen i det skæbnesvangre år, hvor begge mænd blev myrdet
I anledning af 50-året for mordene på Robert F. Kennedy og Martin Luther King har David Margolick skrevet en fascinerende bog om de to mænd, der i hans øjne repræsenterer det bedste i det amerikanske samfund.

Klima

Den største udfordring i menneskets historie udfoldet, afdækket og perspektiveret hver dag

Politik

Kloge og nysgerrige analyser, nyheder og overblik fra dansk og international politik

Med alle midler

Læs og lyt til vores artikler, deltag i arrangementer og workshops, og få rabatter på vores bøger

Kritik

Få et intellektuelt blik på kunsten, på poppen, på økonomien og på verdensordenen

Dybdegående

Forstå verden mens den sker. Med klare analyser, afslørende journalistik og interviews, der tager sig tid

Prøv et abonnement

Den første måned er gratis

Interview
26. maj 2018

Begivenheden ’maj 68’ revolutionerede tænkningen og sprængte modstandens mulighedsrum

Filosoffen Étienne Balibar ser oprøret i Frankrig i 1968 som det punkt, hvor vi gik »fra en monolitisk opfattelse af magt centreret omkring staten til en opfattelse af, at der hersker et mangefold af dominansformer«. Ifølge den allerede dengang indflydelsesrige marxistiske filosof blev koordinaterne for frigørende tænkning hermed ændret for altid
Filosoffen Étienne Balibar ser oprøret i Frankrig i 1968 som det punkt, hvor vi gik »fra en monolitisk opfattelse af magt centreret omkring staten til en opfattelse af, at der hersker et mangefold af dominansformer«. Ifølge den allerede dengang indflydelsesrige marxistiske filosof blev koordinaterne for frigørende tænkning hermed ændret for altid
Interview
24. maj 2018

1968 blev aldrig en entydig god historie i Tyskland

I Vesttyskland var ungdomsoprøret også et opgør med forældregenerationens nazistiske fortid. Men i dag læser vi for meget ind i det radikale oprør, mener den tyske sociolog Armin Nassehi, der er aktuel med bogen ’Fandtes 1968?’ Oprørets arv er en mere inkluderende velfærdsstat – og at venstrefløjens utopiske kilder er tørret ud
Den 26-årige lærerstuderende Benno Ohnesorg blev skudt den 2. juni 1967. Billedet af den blødende og døende Ohnesorg gik verden rundt, og i historieskrivningen ses hans død ofte som startskuddet på ungdomsoprøret i Vesttyskland.
Interview
24. maj 2018

1968 blev aldrig en entydig god historie i Tyskland

I Vesttyskland var ungdomsoprøret også et opgør med forældregenerationens nazistiske fortid. Men i dag læser vi for meget ind i det radikale oprør, mener den tyske sociolog Armin Nassehi, der er aktuel med bogen ’Fandtes 1968?’ Oprørets arv er en mere inkluderende velfærdsstat – og at venstrefløjens utopiske kilder er tørret ud
Den 26-årige lærerstuderende Benno Ohnesorg blev skudt den 2. juni 1967. Billedet af den blødende og døende Ohnesorg gik verden rundt, og i historieskrivningen ses hans død ofte som startskuddet på ungdomsoprøret i Vesttyskland.
Interview
26. maj 2018

Begivenheden ’maj 68’ revolutionerede tænkningen og sprængte modstandens mulighedsrum

Filosoffen Étienne Balibar ser oprøret i Frankrig i 1968 som det punkt, hvor vi gik »fra en monolitisk opfattelse af magt centreret omkring staten til en opfattelse af, at der hersker et mangefold af dominansformer«. Ifølge den allerede dengang indflydelsesrige marxistiske filosof blev koordinaterne for frigørende tænkning hermed ændret for altid
Filosoffen Étienne Balibar ser oprøret i Frankrig i 1968 som det punkt, hvor vi gik »fra en monolitisk opfattelse af magt centreret omkring staten til en opfattelse af, at der hersker et mangefold af dominansformer«. Ifølge den allerede dengang indflydelsesrige marxistiske filosof blev koordinaterne for frigørende tænkning hermed ændret for altid
Interview
28. maj 2018

Robert Kennedy og Luther King blev skudt på toppen af en bevægelse, og USA’s venstrefløj er aldrig kommet sig

I USA var 1968 kulminationen på et årtis kamp for lige rettigheder for sorte i sydstaterne og en fredsbevægelse, der ville stoppe krigen i Vietnam. I et interview og en ny bog fortæller journalisten David Margolick den fascinerende historie om den rolle, Robert F. Kennedy og Martin Luther King, Jr. spillede i bevægelsen i det skæbnesvangre år, hvor begge mænd blev myrdet
I anledning af 50-året for mordene på Robert F. Kennedy og Martin Luther King har David Margolick skrevet en fascinerende bog om de to mænd, der i hans øjne repræsenterer det bedste i det amerikanske samfund.
Feature
15. juni 2018

I Øst blev 1968 året, hvor det stod klart, at kommunismen ikke kunne reformeres

Samtidig med at trotskisterne og maoisterne gik forrest i protesterne i Vesten i 1968, blev det for mange østeuropæere klart, at socialisme med et menneskeligt ansigt var en uopnåelig drøm. Men trods den brutale slutning på ’foråret i Prag’ skabte det tjekkoslovakiske oprør en befriende kraft, som atter fik betydning ved østblokkens sammenbrud
Efter ’foråret i Prag’, efter den ny statsleder Alexander Dubčeks omfattende krav, havde Moskva bedt landene i Warszawa-pagten om assistance til at slå det tjekkoslovakiske oprør ned.
Interview
29. maj 2018

»Vi troede på fremskridtet, på det nye menneske«

Den 89-årige ungarske filosof Ágnes Heller var håbefuld aktivist og teoretiker i 1968. Foråret i Prag slukkede endegyldigt hendes tro på, at sovjetkommunismen kunne reformeres, men som del af det nye venstre holdt hun fast i drømmen om det retfærdige samfund
»At alle revolutionære lader sig bedrage, bør ikke være et argument mod revolutioner som sådan. Ellers knægtes menneskets entusiasme, følelsen af, at man kan forbedre noget. Men i dag lever vi i et massesamfund, hvor der ikke tænkes i revolutionære baner – det gør der kun i klassesamfund. Men det betyder ikke, at der ikke kan skabes forbedringer af vores samfund. F.eks. at kløften mellem rig og fattig ikke kan overvindes.« - Agnes Heller. 
Interview
30. maj 2018

I USA var 1968 kulminationen på ti års frihedskamp. Herefter satte modreaktionen ind

Midt i de kaotiske begivenheder i USA i 1968 var det meget svært at gennemskue, hvordan det hele skulle ende. En af iagttagerne var Todd Gitlin, der havde været formand for Students for a Democratic Society i 1963-64 og var blevet dybt involveret i antikrigsarbejdet i San Francisco. »Det Nye Venstre overvurderede det revolutionære potentiale,« fortæller han i et interview
Ifølge Todd Gitlin, der var en ledende skikkelse under den amerikanske studenterbevægelse, havde studenteroprøret i 1968 direkte indflydelse på Occupy Wall Street-bevægelsen i 2011.
Interview
1. juni 2018

Hvis man skal sige noget kort om tiden dengang, så skal man nok citere Freewheelin’ Frank fra ’Flipkompagniet’

I anledningen af 50-året for 1968 husker en række kunstnere og kulturpersonligheder, som selv var der, tilbage på personer, kunstværker og begivenheder, som gjorde indtryk på dem dengang. Ifølge musiker Karsten Vogel, som spillede med Burnin Red Ivanhoe, er det tegneserien Flipkompagniet, som bedst sætter ord på tiden dengang
Baggrund
15. juni 2018

Stol ikke på nogen i aldersgruppen 35-65!

I maj 1968 fødtes ungdommen som politisk subjekt og de gamle røg på porten. 50 år senere dannes nye alliancer mellem generationer – mellem dem, der har set det hele før, og dem, der skal være på denne jord mange år endnu
  • Interview
    1. juni 2018

    Hvis man skal sige noget kort om tiden dengang, så skal man nok citere Freewheelin’ Frank fra ’Flipkompagniet’

    I anledningen af 50-året for 1968 husker en række kunstnere og kulturpersonligheder, som selv var der, tilbage på personer, kunstværker og begivenheder, som gjorde indtryk på dem dengang. Ifølge musiker Karsten Vogel, som spillede med Burnin Red Ivanhoe, er det tegneserien Flipkompagniet, som bedst sætter ord på tiden dengang
  • Interview
    24. maj 2018

    1968 blev aldrig en entydig god historie i Tyskland

    I Vesttyskland var ungdomsoprøret også et opgør med forældregenerationens nazistiske fortid. Men i dag læser vi for meget ind i det radikale oprør, mener den tyske sociolog Armin Nassehi, der er aktuel med bogen ’Fandtes 1968?’ Oprørets arv er en mere inkluderende velfærdsstat – og at venstrefløjens utopiske kilder er tørret ud
    Den 26-årige lærerstuderende Benno Ohnesorg blev skudt den 2. juni 1967. Billedet af den blødende og døende Ohnesorg gik verden rundt, og i historieskrivningen ses hans død ofte som startskuddet på ungdomsoprøret i Vesttyskland.
  • Interview
    28. maj 2018

    Robert Kennedy og Luther King blev skudt på toppen af en bevægelse, og USA’s venstrefløj er aldrig kommet sig

    I USA var 1968 kulminationen på et årtis kamp for lige rettigheder for sorte i sydstaterne og en fredsbevægelse, der ville stoppe krigen i Vietnam. I et interview og en ny bog fortæller journalisten David Margolick den fascinerende historie om den rolle, Robert F. Kennedy og Martin Luther King, Jr. spillede i bevægelsen i det skæbnesvangre år, hvor begge mænd blev myrdet
    I anledning af 50-året for mordene på Robert F. Kennedy og Martin Luther King har David Margolick skrevet en fascinerende bog om de to mænd, der i hans øjne repræsenterer det bedste i det amerikanske samfund.
  • Interview
    30. maj 2018

    I USA var 1968 kulminationen på ti års frihedskamp. Herefter satte modreaktionen ind

    Midt i de kaotiske begivenheder i USA i 1968 var det meget svært at gennemskue, hvordan det hele skulle ende. En af iagttagerne var Todd Gitlin, der havde været formand for Students for a Democratic Society i 1963-64 og var blevet dybt involveret i antikrigsarbejdet i San Francisco. »Det Nye Venstre overvurderede det revolutionære potentiale,« fortæller han i et interview
    Ifølge Todd Gitlin, der var en ledende skikkelse under den amerikanske studenterbevægelse, havde studenteroprøret i 1968 direkte indflydelse på Occupy Wall Street-bevægelsen i 2011.
  • Feature
    15. juni 2018

    I Øst blev 1968 året, hvor det stod klart, at kommunismen ikke kunne reformeres

    Samtidig med at trotskisterne og maoisterne gik forrest i protesterne i Vesten i 1968, blev det for mange østeuropæere klart, at socialisme med et menneskeligt ansigt var en uopnåelig drøm. Men trods den brutale slutning på ’foråret i Prag’ skabte det tjekkoslovakiske oprør en befriende kraft, som atter fik betydning ved østblokkens sammenbrud
    Efter ’foråret i Prag’, efter den ny statsleder Alexander Dubčeks omfattende krav, havde Moskva bedt landene i Warszawa-pagten om assistance til at slå det tjekkoslovakiske oprør ned.
  • Interview
    26. maj 2018

    Begivenheden ’maj 68’ revolutionerede tænkningen og sprængte modstandens mulighedsrum

    Filosoffen Étienne Balibar ser oprøret i Frankrig i 1968 som det punkt, hvor vi gik »fra en monolitisk opfattelse af magt centreret omkring staten til en opfattelse af, at der hersker et mangefold af dominansformer«. Ifølge den allerede dengang indflydelsesrige marxistiske filosof blev koordinaterne for frigørende tænkning hermed ændret for altid
    Filosoffen Étienne Balibar ser oprøret i Frankrig i 1968 som det punkt, hvor vi gik »fra en monolitisk opfattelse af magt centreret omkring staten til en opfattelse af, at der hersker et mangefold af dominansformer«. Ifølge den allerede dengang indflydelsesrige marxistiske filosof blev koordinaterne for frigørende tænkning hermed ændret for altid
  • Interview
    29. maj 2018

    »Vi troede på fremskridtet, på det nye menneske«

    Den 89-årige ungarske filosof Ágnes Heller var håbefuld aktivist og teoretiker i 1968. Foråret i Prag slukkede endegyldigt hendes tro på, at sovjetkommunismen kunne reformeres, men som del af det nye venstre holdt hun fast i drømmen om det retfærdige samfund
    »At alle revolutionære lader sig bedrage, bør ikke være et argument mod revolutioner som sådan. Ellers knægtes menneskets entusiasme, følelsen af, at man kan forbedre noget. Men i dag lever vi i et massesamfund, hvor der ikke tænkes i revolutionære baner – det gør der kun i klassesamfund. Men det betyder ikke, at der ikke kan skabes forbedringer af vores samfund. F.eks. at kløften mellem rig og fattig ikke kan overvindes.« - Agnes Heller.