Serie

Opgøret med '68

I både USA og Europa er 1968 gået over i den kollektive erindring som et ungdomsoprør mod efterkrigstidens konservatisme, autoriteter og undertrykkende strukturer. Men de lokale årsager til oprørene var forskellige, ligesom de konsekvenser de fik for samfundene op til i dag.

I denne artikelserie fokuserer Information på et usædvanligt år i Tyskland, Frankrig, USA og Østblokken.

Stol ikke på nogen i aldersgruppen 35-65!

I maj 1968 fødtes ungdommen som politisk subjekt og de gamle røg på porten. 50 år senere dannes nye alliancer mellem generationer – mellem dem, der har set det hele før, og dem, der skal være på denne jord mange år endnu

Hvis man skal sige noget kort om tiden dengang, så skal man nok citere Freewheelin’ Frank fra ’Flipkompagniet’

I anledningen af 50-året for 1968 husker en række kunstnere og kulturpersonligheder, som selv var der, tilbage på personer, kunstværker og begivenheder, som gjorde indtryk på dem dengang. Ifølge musiker Karsten Vogel, som spillede med Burnin Red Ivanhoe, er det tegneserien Flipkompagniet, som bedst sætter ord på tiden dengang

I USA var 1968 kulminationen på ti års frihedskamp. Herefter satte modreaktionen ind

Midt i de kaotiske begivenheder i USA i 1968 var det meget svært at gennemskue, hvordan det hele skulle ende. En af iagttagerne var Todd Gitlin, der havde været formand for Students for a Democratic Society i 1963-64 og var blevet dybt involveret i antikrigsarbejdet i San Francisco. »Det Nye Venstre overvurderede det revolutionære potentiale,« fortæller han i et interview

»Vi troede på fremskridtet, på det nye menneske«

Den 89-årige ungarske filosof Ágnes Heller var håbefuld aktivist og teoretiker i 1968. Foråret i Prag slukkede endegyldigt hendes tro på, at sovjetkommunismen kunne reformeres, men som del af det nye venstre holdt hun fast i drømmen om det retfærdige samfund

I Øst blev 1968 året, hvor det stod klart, at kommunismen ikke kunne reformeres

Samtidig med at trotskisterne og maoisterne gik forrest i protesterne i Vesten i 1968, blev det for mange østeuropæere klart, at socialisme med et menneskeligt ansigt var en uopnåelig drøm. Men trods den brutale slutning på ’foråret i Prag’ skabte det tjekkoslovakiske oprør en befriende kraft, som atter fik betydning ved østblokkens sammenbrud
Opgøret med '68

Robert Kennedy og Luther King blev skudt på toppen af en bevægelse, og USA’s venstrefløj er aldrig kommet sig

I USA var 1968 kulminationen på et årtis kamp for lige rettigheder for sorte i sydstaterne og en fredsbevægelse, der ville stoppe krigen i Vietnam. I et interview og en ny bog fortæller journalisten David Margolick den fascinerende historie om den rolle, Robert F. Kennedy og Martin Luther King, Jr. spillede i bevægelsen i det skæbnesvangre år, hvor begge mænd blev myrdet

Begivenheden ’maj 68’ revolutionerede tænkningen og sprængte modstandens mulighedsrum

Filosoffen Étienne Balibar ser oprøret i Frankrig i 1968 som det punkt, hvor vi gik »fra en monolitisk opfattelse af magt centreret omkring staten til en opfattelse af, at der hersker et mangefold af dominansformer«. Ifølge den allerede dengang indflydelsesrige marxistiske filosof blev koordinaterne for frigørende tænkning hermed ændret for altid

1968 blev aldrig en entydig god historie i Tyskland

I Vesttyskland var ungdomsoprøret også et opgør med forældregenerationens nazistiske fortid. Men i dag læser vi for meget ind i det radikale oprør, mener den tyske sociolog Armin Nassehi, der er aktuel med bogen ’Fandtes 1968?’ Oprørets arv er en mere inkluderende velfærdsstat – og at venstrefløjens utopiske kilder er tørret ud

Mest læste

  1. I anledningen af 50-året for 1968 husker en række kunstnere og kulturpersonligheder, som selv var der, tilbage på personer, kunstværker og begivenheder, som gjorde indtryk på dem dengang. Ifølge musiker Karsten Vogel, som spillede med Burnin Red Ivanhoe, er det tegneserien Flipkompagniet, som bedst sætter ord på tiden dengang
  2. Samtidig med at trotskisterne og maoisterne gik forrest i protesterne i Vesten i 1968, blev det for mange østeuropæere klart, at socialisme med et menneskeligt ansigt var en uopnåelig drøm. Men trods den brutale slutning på ’foråret i Prag’ skabte det tjekkoslovakiske oprør en befriende kraft, som atter fik betydning ved østblokkens sammenbrud
  3. I Vesttyskland var ungdomsoprøret også et opgør med forældregenerationens nazistiske fortid. Men i dag læser vi for meget ind i det radikale oprør, mener den tyske sociolog Armin Nassehi, der er aktuel med bogen ’Fandtes 1968?’ Oprørets arv er en mere inkluderende velfærdsstat – og at venstrefløjens utopiske kilder er tørret ud