Serie

Overenskomstforhandlinger 2018

Lærernes arbejdstid, løn, betalt frokostpause og musketered er nogle af de ting, der er på spil, når der forhandles nye overenskomster for de cirka 750.000 offentligt ansatte i stat, kommuner og regioner.

Ifølge køreplanen skulle aftalerne være på plads ved udgangen af februar og i løbet af marts sendt ud til urafstemning blandt medlemmerne i de enkelte fagforbund. Det skete ikke, og parterne er nu i Forligsinstitutionen. Senest har staten, regionerne og KL varslet lockout som modsvar til fagbevægelsens konfliktvarsel.

OK18

Aftalen er en skuffelse for lærerne. Men den er bedre end en ny konflikt

Selv om det helt centrale krav om en ny arbejdstidsaftale ikke er blevet indfriet, har et stort flertal af lærerne stemt ja til en ny overenskomst. Alternativet var en ny konklikt, og det havde alligevel ikke nyttet noget, forklarer lærer Jonna Andersen fra Tune Skole, der fodslæbende har stemt ja

Lærerne har valgt en ny vej

Lærernes ja til overenskomstforliget er et presset og lunkent ja. Men det er godt for den offentlige sektor, hvis kompromiser kan afløse drama ved forhandlingsbordene

Lærer: Derfor stemmer jeg nej til OK18-aftalen

Anders Bondo Christensen har kæmpet en sej kamp for os medlemmer, men jeg er ikke enig i hans beslutning om at indgå en aftale om en kommission uden beslutningskompetence

Forvalterne af den danske model gav os en opvisning i den trumpske model

Det bekymrer tilsyneladende ikke Dennis Kristensen og Michael Ziegler, der nu er meldt til politiet for lovbrud, at de åbent og konsekvent underminerede det lukkede forhandlingsrum

Skulder ved skulder: Juristen tjener 45.300 på den nye overenskomst. Pædagogmedhjælperen 25.000

Fagbevægelsen opnåede markante lønstigninger ved at stå historisk samlet i de netop overståede overenskomstforhandlinger. Men solidariteten rakte ikke langt i forhold til lavtlønsgrupper og kvindefag. Overenskomsten forøger løngabet mellem højt- og lavtlønnede, viser beregning

OK18 viser, at fagbevægelsen sejrer, når den står ved sig selv

I årevis har fagbevægelsen satset på forsikringer og karrierevejledning, men det var ved at finde tilbage til rødderne, at den gjorde et comeback uden sidestykke. God gammeldags solidaritet viste sig at være ekstremt effektivt

Lærerne er »møgærgerlige« over OK18-resultatet – men glade for solidariteten

1. maj kom til at stå i et lidt særligt lys for lærerne, som trods musketered og solidaritet fra resten af fagbevægelsen alligevel endte uden en arbejdstidsaftale under de netop overståede OK18-forhandlinger. Blandt lærerkollegerne fra Sortedamskolen var der både skuffelse og forståelse at spore over forløbet

Hvad sker der, hvis lærerne stemmer nej til overenskomstaftalen?

Det er usikkert, om lærerne vil stemme for eller imod den aftale, der fredag blev indgået mellem Lærernes Centralorganisation og Kommunernes Landsforening. Hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening er selv splittet i spørgsmålet. En arbejdsmarkedsforsker vil ikke udelukke, at en eventuel konflikt vil kunne gavne lærerne

Overenskomstforhandlingerne er forbi. Hvad skal fagbevægelsen tage med sig videre?

Gennem lange dage og nætter er solidariteten i fagbevægelsen blevet testet i forhandlingerne om en overenskomst for de offentligt ansatte. Information har spurgt politikere og fagligt aktive, hvad fagbevægelsen skal tage med sig videre efter de netop overståede forhandlinger

Dennis Kristensen: Drop ævl og kævl om min rolle, så vi ikke mister fokus

Udfordringen for fagbevægelsen efter OK18 er at bruge den nye styrke og oprøret, der er sat i gang, i kampen for bedre velfærd – og ikke lade splittelsen tage over, siger afgående FOA-formand, Dennis Kristensen, som er udråbt til både skurk og helt i dramaet. Jeg har ikke svigtet lærerne, understreger han

Sider

Mest læste

  1. Overenskomstforhandlingerne 2018 rejser ligesom strejken op til Septemberforliget i 1899 spørgsmål om, hvem der anerkendes som vigtige medspillere i udformningen af det fælles, og hvad det vil sige at handle politisk eller solidarisk. Og den slags spørgsmål er fortsat pokkers vigtige. Det mener Nicklas Freisleben Lund, der forsker i strejkelitteratur i perioden 1850-1950
  2. I årevis har fagbevægelsen satset på forsikringer og karrierevejledning, men det var ved at finde tilbage til rødderne, at den gjorde et comeback uden sidestykke. God gammeldags solidaritet viste sig at være ekstremt effektivt
  3. Forhandlingerne om nye overenskomster for de offentlige ansatte er gået i stå. Baggrunden for den ulmende konflikt er en ny værdikamp i den offentlige sektor, hvor Moderniseringsstyrelsen forsøger at hente mere velfærd via indgreb i de offentligt ansattes løn- og arbejdsvilkår. Information tegner et portræt af en upopulær styrelse
  4. Tidligere storstrejker har været en gevinst for lønmodtagerne. Det har ført til 37 timers arbejdsuge, en sjette ferieuge og lønstigninger. Nu ser det ud som om, at en ny storstrejke er under opsejling, og de offentligt ansatte står historisk samlet
  5. Der er selvfølgelig nogle, der har interesse i at isolere lærerne som de eneste, der står imellem Danmark og en storkonflikt, mener operationssygeplejerske Leila Lind. Fagbevægelsen mister troværdighed, hvis de ikke står sammen til det sidste, siger hun
  6. Den såkaldt påståede musketered om, at de offentligt ansatte står sammen og er solidariske, er en enlig svale, der er væk, når konflikten er ovre. LO-gruppen får intet ud af den
  7. Mens en storkonflikt for 750.000 offentligt ansatte lurer, viser ny forskningsrapport, at magtforholdet på det offentlige arbejdsmarked er skævt. Det skaber langt flere konflikter herhjemme end i Norge og Sverige, hvor man har justeret aftalemodellen. Det samme kræver offentligt ansatte i Danmark nu
  8. Den solidariske tilgang, fagforeningerne har til lønstigninger i den offentlige sektor, øger den ulighed, der i forvejen præger de offentlige lønninger