Serie

Overenskomstforhandlinger 2018

Lærernes arbejdstid, løn, betalt frokostpause og musketered er nogle af de ting, der er på spil, når der forhandles nye overenskomster for de cirka 750.000 offentligt ansatte i stat, kommuner og regioner.

Ifølge køreplanen skulle aftalerne være på plads ved udgangen af februar og i løbet af marts sendt ud til urafstemning blandt medlemmerne i de enkelte fagforbund. Det skete ikke, og parterne er nu i Forligsinstitutionen. Senest har staten, regionerne og KL varslet lockout som modsvar til fagbevægelsens konfliktvarsel.

OK18

Vil lærerne stemme nej til forliget? Information har spurgt fem af dem

Det lykkedes ikke lærerformand Anders Bondo Christensen at få sit mest centrale krav igennem i fredagens kommunale forlig: en ny arbejdstidsaftale, der skulle erstatte den forhadte lov 409. Nu er spørgsmålet, om lærerne vil stemme ja til aftalen eller kaste folkeskolen ud i en ny konflikt

Den danske model har vist, at den fungerer – men den kunne trænge til en opdatering

Efter at forhandlingerne om overenskomst for den offentligt ansatte i lang tid syntes at styre mod sammenbrud, lykkedes det i sidste ende at undgå storkonflikt. Den danske model har fungeret, men det langstrakte forløb og den udeblevne aftale om lærernes arbejdstid peger på, at der er plads til forbedringer af modellen

Bondo kom efter en aftale, men fik en kommission

Fagbevægelsens samlede pres under OK18 er en nyskabelse, der har givet overenskomstaftaler, som de offentligt ansatte ellers ikke ville have opnået. Men solidariteten rakte ikke til, at lærerne fik en ny arbejdstidsaftale. Til gengæld fik de udskudt en løsning på deres problem i tre år

OK18-aftalen: Det skal kommissionen undersøge

Det lykkedes ikke for lærerne ved forhandlingsbordet at få en ny arbejdstidsaftale. Fredagens gennembrud i overenskomstforhandlingerne på det kommunale område viste sig for lærernes vedkommende at være en undersøgelseskommission og et tilsagn fra KL om ny forhandling inden 2021
Analyse

»Føj, Dennis Kristensen«

Musketereden i OK18 er smuldret, og en splittelse tegner sig mellem kortuddannede lavtlønsgrupper og de længere uddannede sygeplejersker og akademikere. Også i den nye hovedorganisation er LO-forbund og offentligt ansatte i FTF splittede. Til gengæld er der åbnet op for flere delaftaler
OK18

LO-forbund bryder med FTF og Akademikere på regionernes område

LO-forbund har sagt ja til et forlig på regionernes område, bekræfter FOA. FTF og Akademikerne har sagt nej

Akademiker: Musketereden øger lønkløften i den offentlige sektor

Den solidariske tilgang, fagforeningerne har til lønstigninger i den offentlige sektor, øger den ulighed, der i forvejen præger de offentlige lønninger

Forhandlingerne om OK18 viser os, hvilket stof de centrale aktører er gjort af

Overenskomstforhandlingernes hovedfigurer har indtaget deres vante pladser i Forligsinstitutionen, hvor de igen skal prøve at flytte sig mod hinanden inden deadline. Her er en vurdering af slutspillet for fire centrale aktører og manden, der måske kan ende med at afgøre det hele til sin egen fordel

»Det er måske lærerne denne gang, men hvem kommer de efter næste gang?«

Lærernes kamp er alle offentlige ansattes kamp. Det mener Charlotte Vinæs og Kerry Cakanovic fra Tune Skole. For dem er det konkrete indhold i lærernes arbejdstidsaftale ikke så væsentligt. De er ikke klar til at gå i konflikt for at få en kvartals- i stedet for en årsnorm. Men de vil have en rigtig overenskomst, der erstatter lovindgrebet fra 2013

Er lærerne ved at tabe kampen om sympatien i OK18’s spinkrig?

Helt forventeligt er medierne blevet instrumenter i kampen om sympatien i de dramatiske overenskomstforhandlinger, og beskyldninger om læk flyver fra både lønmodtagere og arbejdsgivere. Lærerne og deres arbejdstid står på dagen, hvor forhandlinger genoptages, centralt i spinkrigen

Sider

Mest læste

  1. Overenskomstforhandlingerne 2018 rejser ligesom strejken op til Septemberforliget i 1899 spørgsmål om, hvem der anerkendes som vigtige medspillere i udformningen af det fælles, og hvad det vil sige at handle politisk eller solidarisk. Og den slags spørgsmål er fortsat pokkers vigtige. Det mener Nicklas Freisleben Lund, der forsker i strejkelitteratur i perioden 1850-1950
  2. Tidligere storstrejker har været en gevinst for lønmodtagerne. Det har ført til 37 timers arbejdsuge, en sjette ferieuge og lønstigninger. Nu ser det ud som om, at en ny storstrejke er under opsejling, og de offentligt ansatte står historisk samlet
  3. Musketereden i OK18 er smuldret, og en splittelse tegner sig mellem kortuddannede lavtlønsgrupper og de længere uddannede sygeplejersker og akademikere. Også i den nye hovedorganisation er LO-forbund og offentligt ansatte i FTF splittede. Til gengæld er der åbnet op for flere delaftaler
  4. Den såkaldt påståede musketered om, at de offentligt ansatte står sammen og er solidariske, er en enlig svale, der er væk, når konflikten er ovre. LO-gruppen får intet ud af den
  5. Den solidariske tilgang, fagforeningerne har til lønstigninger i den offentlige sektor, øger den ulighed, der i forvejen præger de offentlige lønninger
  6. Mens en storkonflikt for 750.000 offentligt ansatte lurer, viser ny forskningsrapport, at magtforholdet på det offentlige arbejdsmarked er skævt. Det skaber langt flere konflikter herhjemme end i Norge og Sverige, hvor man har justeret aftalemodellen. Det samme kræver offentligt ansatte i Danmark nu
  7. OK-forhandlingerne, der nu genoptages i Forligsinstitutionen onsdag, drejer sig ikke kun om her og nu, men selve principperne for løn og arbejdsvilkår langt ud i fremtiden. Så selv om der ikke umiddelbart ser ud til at være meget, der skiller parterne ad i lønkroner, er det principperne, som tilsyneladende gør det svært at blive enige
  8. Fagbevægelsen opnåede markante lønstigninger ved at stå historisk samlet i de netop overståede overenskomstforhandlinger. Men solidariteten rakte ikke langt i forhold til lavtlønsgrupper og kvindefag. Overenskomsten forøger løngabet mellem højt- og lavtlønnede, viser beregning