Serie

Overenskomstforhandlinger 2018

Lærernes arbejdstid, løn, betalt frokostpause og musketered er nogle af de ting, der er på spil, når der forhandles nye overenskomster for de cirka 750.000 offentligt ansatte i stat, kommuner og regioner.

Ifølge køreplanen skulle aftalerne være på plads ved udgangen af februar og i løbet af marts sendt ud til urafstemning blandt medlemmerne i de enkelte fagforbund. Det skete ikke, og parterne er nu i Forligsinstitutionen. Senest har staten, regionerne og KL varslet lockout som modsvar til fagbevægelsens konfliktvarsel.

»Det er måske lærerne denne gang, men hvem kommer de efter næste gang?«

Lærernes kamp er alle offentlige ansattes kamp. Det mener Charlotte Vinæs og Kerry Cakanovic fra Tune Skole. For dem er det konkrete indhold i lærernes arbejdstidsaftale ikke så væsentligt. De er ikke klar til at gå i konflikt for at få en kvartals- i stedet for en årsnorm. Men de vil have en rigtig overenskomst, der erstatter lovindgrebet fra 2013

Hvis fagbosserne indgår en aftale, kan der vente dem en ny kamp – denne gang mod deres medlemmer

Der er ekstra meget på spil for fagforeningerne i OK-forhandlingerne denne gang, hvor det for alvor er lykkedes at mobilisere utilfredshed og kampgejst. Begge dele kan nemlig risikere at blive vendt mod fagbosserne, hvis medlemmerne ikke bryder sig om et eventuelt forlig, vurderer arbejdsmarkedsforskere

9 ord om overenskomstforhandlinger, som du kan nå at lære endnu

Det er aldrig for sent at forstå, hvad der har sat Danmark på den anden ende de seneste mange uger. Information giver dig et lynkursus, så du gennem ni ord kan forstå slutspillet om overenskomsterne

Kommer storkonflikten, eller når de hinanden? Det er skæbnedag for overenskomst-forhandlingerne

Parterne i overenskomstforhandlingerne har indtil klokken 23.59 tirsdag til at nå hinanden i Forligsinstitutionen hos forligsmand Mette Christensen. Information tegner de fire mulige scenarier op for, hvad der kan ske i dag, inden vi når deadline

Forsker: Tilliden kan aldrig genskabes – medmindre den danske model justeres

Mægling, konflikt, forlig eller forlængelse? Uanset hvad understreger overenskomstforløbet, at tilliden på det offentlige arbejdsmarked er brudt og kun kan genskabes, hvis den danske model justeres, siger en arbejdsmarkedsforsker, der tidligere har advaret om den danske models svagheder

Fagbevægelsen er åben for delaftaler for at undgå konflikt på hele det offentlige område

Fagbevægelsen er villig til at indgå delaftaler for at undgå konflikt for alle offentlige ansatte. Men weekendens forhandlinger for de statslige ansatte er indtil videre endt uden resultater, og det gør det svært at nå frem til delaftaler, vurderer arbejdsmarkedsforskere
Det har været en hektisk uge for Den Danske Model, som er blevet taget som gidsel i de aktuelle overenskomstforhandlinger. Vi bringer her et uddrag fra Den Danske Models Facebook-profil
Det har været en hektisk uge for Den Danske Model, som er blevet taget som gidsel i de aktuelle overenskomstforhandlinger. Vi bringer her et uddrag fra Den Danske Models Facebook-profil

Mette Frederiksen til sine kolleger: Bland jer uden om OK18

Det skader den danske model, når politiske partier blander sig i de verserende overenskomstforhandlinger, mener S-formanden. Hun opfordrer til i stedet at bruge kræfterne i Folketinget på at løfte den offentlige sektor. EL og SF fastholder, at man kan være på lønmodtagernes side inden for rammerne af modellen

Overenskomstforhandlingernes krigstilstand kan ophæves af KL

Kommunernes Landsforening er bekymret over, at den danske model er i fare. Men de har selv magten til at ophæve krigstilsstanden og gå foran i det kompromis, der kan redde både den danske model og Danmark fra en storkonflikt

Har de offentligt ansatte også deres betalte spisepause i 2030?

OK-forhandlingerne, der nu genoptages i Forligsinstitutionen onsdag, drejer sig ikke kun om her og nu, men selve principperne for løn og arbejdsvilkår langt ud i fremtiden. Så selv om der ikke umiddelbart ser ud til at være meget, der skiller parterne ad i lønkroner, er det principperne, som tilsyneladende gør det svært at blive enige

Sider

Mest læste

  1. Overenskomstforhandlingerne 2018 rejser ligesom strejken op til Septemberforliget i 1899 spørgsmål om, hvem der anerkendes som vigtige medspillere i udformningen af det fælles, og hvad det vil sige at handle politisk eller solidarisk. Og den slags spørgsmål er fortsat pokkers vigtige. Det mener Nicklas Freisleben Lund, der forsker i strejkelitteratur i perioden 1850-1950
  2. Mens en storkonflikt for 750.000 offentligt ansatte lurer, viser ny forskningsrapport, at magtforholdet på det offentlige arbejdsmarked er skævt. Det skaber langt flere konflikter herhjemme end i Norge og Sverige, hvor man har justeret aftalemodellen. Det samme kræver offentligt ansatte i Danmark nu
  3. Tidligere storstrejker har været en gevinst for lønmodtagerne. Det har ført til 37 timers arbejdsuge, en sjette ferieuge og lønstigninger. Nu ser det ud som om, at en ny storstrejke er under opsejling, og de offentligt ansatte står historisk samlet
  4. Musketereden i OK18 er smuldret, og en splittelse tegner sig mellem kortuddannede lavtlønsgrupper og de længere uddannede sygeplejersker og akademikere. Også i den nye hovedorganisation er LO-forbund og offentligt ansatte i FTF splittede. Til gengæld er der åbnet op for flere delaftaler
  5. Ved hjælp af alternativ historieundervisning og huslige pligter vil de to forfattere Olga Ravn og Johanne Lykke Holm mobilisere deres elever til at hjælpe de strejkende under den forestående lockout af de offentligt ansatte
  6. Lærernes kamp er alle offentlige ansattes kamp. Det mener Charlotte Vinæs og Kerry Cakanovic fra Tune Skole. For dem er det konkrete indhold i lærernes arbejdstidsaftale ikke så væsentligt. De er ikke klar til at gå i konflikt for at få en kvartals- i stedet for en årsnorm. Men de vil have en rigtig overenskomst, der erstatter lovindgrebet fra 2013
  7. OK-forhandlingerne, der nu genoptages i Forligsinstitutionen onsdag, drejer sig ikke kun om her og nu, men selve principperne for løn og arbejdsvilkår langt ud i fremtiden. Så selv om der ikke umiddelbart ser ud til at være meget, der skiller parterne ad i lønkroner, er det principperne, som tilsyneladende gør det svært at blive enige