Serie

Overenskomstforhandlinger 2018

Lærernes arbejdstid, løn, betalt frokostpause og musketered er nogle af de ting, der er på spil, når der forhandles nye overenskomster for de cirka 750.000 offentligt ansatte i stat, kommuner og regioner.

Ifølge køreplanen skulle aftalerne være på plads ved udgangen af februar og i løbet af marts sendt ud til urafstemning blandt medlemmerne i de enkelte fagforbund. Det skete ikke, og parterne er nu i Forligsinstitutionen. Senest har staten, regionerne og KL varslet lockout som modsvar til fagbevægelsens konfliktvarsel.

Hvis det her er den danske model, har den spillet fallit

Overenskomster skulle sikre legitime arbejdsforhold, anerkende ledelsesretten og holde politikerne udenfor. Men akkurat det modsatte er sket på det offentlige område

Er de venstreorienterede partier i lommen på de offentligt ansatte?

I den aktuelle overenskomstkonflikt efterlyser CEPOS et svar fra venstrefløjen på, hvordan det kan være økonomisk ansvarligt, at de offentligt ansatte bliver lønførende. Professor Jørgen Goul Andersen mener omvendt, at der er råd til at give de offentligt ansatte lønforhøjelse

OK18 handler dybest set om, at vi offentligt ansatte er trætte af at blive pisset på

For de offentligt ansatte handler OK18 slet ikke om de tre konfliktkrav angående løn, lærernes arbejdstid og frokostpauser. Det handler i stedet i bund og grund om, at de offentligt ansatte ønsker respekt og anerkendelse for deres arbejde

Pelle Erobreren og andre litteraturhistoriske strejker viser os, at det altid har handlet om mere end løn og frokost

Overenskomstforhandlingerne 2018 rejser ligesom strejken op til Septemberforliget i 1899 spørgsmål om, hvem der anerkendes som vigtige medspillere i udformningen af det fælles, og hvad det vil sige at handle politisk eller solidarisk. Og den slags spørgsmål er fortsat pokkers vigtige. Det mener Nicklas Freisleben Lund, der forsker i strejkelitteratur i perioden 1850-1950

OK18: Uenighed om, hvorvidt konfliktudsættelse tyder på snarligt forlig

Onsdag aften udsatte forligsmand Mette Christensen de varslede konflikter i kommunerne, regionerne og staten med to uger. Eksperterne er uenige om, hvor tæt parterne er på en aftale
OK18

Offentligt ansatte bliver brugt som kanonføde i en konflikt med tre usolidariske og ligegyldige krav

Den såkaldt påståede musketered om, at de offentligt ansatte står sammen og er solidariske, er en enlig svale, der er væk, når konflikten er ovre. LO-gruppen får intet ud af den

Ny måling: S- og DF-vælgere støtter de offentligt ansatte i overenskomststrid

Et markant flertal blandt Socialdemokratiet og Dansk Folkepartis vælgere sympatiserer med de offentligt ansatte i striden om nye overenskomster. Vælgernes sympati kan komme til at betyde, at hvis de to partier går med på et eventuelt lovindgreb, så bliver det ikke et rent indgreb til arbejdsgivernes fordel, vurderer valgforsker

Benny Engelbrecht: Har alle glemt vores unikke arbejdsmarkeds-model?

I de kommende uger skal lønmodtagernes organisationer og statens repræsentanter finde hinanden i Forligsinstitutionen. Jo mere, vi som politiske partier blander os, jo sværere bliver det for parterne at lande en aftale

Sophie Løhde: Jeg har stor respekt for offentligt ansatte

I en forhandlingssituation er det altid sådan, at begge parter skal kunne se sig selv i en aftale, hvis det skal lykkes at opnå et resultat. Sådan må det være, når man forhandler vigtige spørgsmål, som har stor betydning
OK18

Da solidariteten pludselig fandt sit udtryk

I årevis har fagforeningerne meldt om dalende engagement og medlemstal. Nu er sygeplejersker villige til at strejke for lærerne og omvendt. Og deres kamp for bedre arbejdsvilkår ses af mange som et forsvar for en velfærd under pres, viser undersøgelser. Måske har arbejdsgivere og regering forregnet sig med storlockouten. Solidariteten er vendt stærkt tilbage, siger forsker

Sider

Mest læste

  1. Overenskomstforhandlingerne 2018 rejser ligesom strejken op til Septemberforliget i 1899 spørgsmål om, hvem der anerkendes som vigtige medspillere i udformningen af det fælles, og hvad det vil sige at handle politisk eller solidarisk. Og den slags spørgsmål er fortsat pokkers vigtige. Det mener Nicklas Freisleben Lund, der forsker i strejkelitteratur i perioden 1850-1950
  2. Tidligere storstrejker har været en gevinst for lønmodtagerne. Det har ført til 37 timers arbejdsuge, en sjette ferieuge og lønstigninger. Nu ser det ud som om, at en ny storstrejke er under opsejling, og de offentligt ansatte står historisk samlet
  3. Musketereden i OK18 er smuldret, og en splittelse tegner sig mellem kortuddannede lavtlønsgrupper og de længere uddannede sygeplejersker og akademikere. Også i den nye hovedorganisation er LO-forbund og offentligt ansatte i FTF splittede. Til gengæld er der åbnet op for flere delaftaler
  4. Den såkaldt påståede musketered om, at de offentligt ansatte står sammen og er solidariske, er en enlig svale, der er væk, når konflikten er ovre. LO-gruppen får intet ud af den
  5. Den solidariske tilgang, fagforeningerne har til lønstigninger i den offentlige sektor, øger den ulighed, der i forvejen præger de offentlige lønninger
  6. Mens en storkonflikt for 750.000 offentligt ansatte lurer, viser ny forskningsrapport, at magtforholdet på det offentlige arbejdsmarked er skævt. Det skaber langt flere konflikter herhjemme end i Norge og Sverige, hvor man har justeret aftalemodellen. Det samme kræver offentligt ansatte i Danmark nu
  7. OK-forhandlingerne, der nu genoptages i Forligsinstitutionen onsdag, drejer sig ikke kun om her og nu, men selve principperne for løn og arbejdsvilkår langt ud i fremtiden. Så selv om der ikke umiddelbart ser ud til at være meget, der skiller parterne ad i lønkroner, er det principperne, som tilsyneladende gør det svært at blive enige
  8. Fagbevægelsen opnåede markante lønstigninger ved at stå historisk samlet i de netop overståede overenskomstforhandlinger. Men solidariteten rakte ikke langt i forhold til lavtlønsgrupper og kvindefag. Overenskomsten forøger løngabet mellem højt- og lavtlønnede, viser beregning