Serie

Overenskomstforhandlinger 2018

Lærernes arbejdstid, løn, betalt frokostpause og musketered er nogle af de ting, der er på spil, når der forhandles nye overenskomster for de cirka 750.000 offentligt ansatte i stat, kommuner og regioner.

Ifølge køreplanen skulle aftalerne være på plads ved udgangen af februar og i løbet af marts sendt ud til urafstemning blandt medlemmerne i de enkelte fagforbund. Det skete ikke, og parterne er nu i Forligsinstitutionen. Senest har staten, regionerne og KL varslet lockout som modsvar til fagbevægelsens konfliktvarsel.

Det kan betale sig at strejke

Tidligere storstrejker har været en gevinst for lønmodtagerne. Det har ført til 37 timers arbejdsuge, en sjette ferieuge og lønstigninger. Nu ser det ud som om, at en ny storstrejke er under opsejling, og de offentligt ansatte står historisk samlet

De offentlige overenskomster plejede ellers at være en smal sag

Forhandlingerne om de statsansattes overenskomst brød sammen fredag eftermiddag. Historisk har det ikke været et problem at lande overenskomster i det offentlige. Men i de seneste år har de offentlige arbejdsgivere været mere offensive i et forsøg på at spare penge, og det fører til konflikter

Overenskomst-forhandlinger: Historisk konflikt forude

Styrkeprøven mellem staten, Kommunernes Landsforening og de offentligt ansatte spidser til dag for dag. Og spillet om, hvem der har udvist størst forhandlingsvilje inden et eventuelt sammenbrud, er i gang

Lærere om overenskomstforhandlinger: Vi orker ikke at blive ydmyget igen i en ny konflikt

På Tune Skole er lærerne stadig vrede efter lærerkonflikten i 2013. Ikke på grund af de nye arbejdstidsregler eller den efterfølgende reform. Faktisk fungerer arbejdet bedre nu end før 2013. De er vrede over måden, de blev behandlet på under konflikten

Da der ikke var flere penge at hente til velfærd på skat, reformer og resultatkontrakter, kastede Moderniseringsstyrelsen sig over de offentlige ansattes løn, fridage og frokostpauser

Forhandlingerne om nye overenskomster for de offentlige ansatte er gået i stå. Baggrunden for den ulmende konflikt er en ny værdikamp i den offentlige sektor, hvor Moderniseringsstyrelsen forsøger at hente mere velfærd via indgreb i de offentligt ansattes løn- og arbejdsvilkår. Information tegner et portræt af en upopulær styrelse
Fra arkivet

Danmark er førende i konflikter på det offentlige arbejdsmarked. Sådan behøver det ikke være

Mens en storkonflikt for 750.000 offentligt ansatte lurer, viser ny forskningsrapport, at magtforholdet på det offentlige arbejdsmarked er skævt. Det skaber langt flere konflikter herhjemme end i Norge og Sverige, hvor man har justeret aftalemodellen. Det samme kræver offentligt ansatte i Danmark nu

Sådan blev det pludselig skidt at have et arbejdsmarked med gode forhold

Arbejdsgiverne fortsætter angreb på offentligt ansattes betalte frokostpause og andre rettigheder. Nu anklager de offentligt ansatte arbejdsgiverne for at lade hånt om gode arbejdsforhold. Der er mere konfrontation end forhandling i OK18, og en eventuel konflikt er ikke blevet mindre sandsynlig

Professor: Der er kommet mere pres på de offentligt ansatte

Det private arbejdsmarked har indgået kompromisser i fællesskabets interesse i årevis. Nu skal de magtfulde offentligt ansatte bidrage til, at Danmark får råd til at udvikle den offentlige sektor. Det er bagtæppet for de aktuelle OK-forhandlinger, siger professor Ove Kaj Pedersen. Men hvem er egentlig parat til at give noget uden selv at få noget igen?

Overenskomst i den offentlige sektor: ’Der er nogle knaster, der er særligt store denne gang’

Har de ansatte i det offentlige holdt lønfest eller vist mådehold? Det er bare et af de mange spørgsmål, der deler parterne i forhandlingerne om næste års overenskomstaftale i den offentlige sektor

Sider

Mest læste

  1. Overenskomstforhandlingerne 2018 rejser ligesom strejken op til Septemberforliget i 1899 spørgsmål om, hvem der anerkendes som vigtige medspillere i udformningen af det fælles, og hvad det vil sige at handle politisk eller solidarisk. Og den slags spørgsmål er fortsat pokkers vigtige. Det mener Nicklas Freisleben Lund, der forsker i strejkelitteratur i perioden 1850-1950
  2. Tidligere storstrejker har været en gevinst for lønmodtagerne. Det har ført til 37 timers arbejdsuge, en sjette ferieuge og lønstigninger. Nu ser det ud som om, at en ny storstrejke er under opsejling, og de offentligt ansatte står historisk samlet
  3. Mens en storkonflikt for 750.000 offentligt ansatte lurer, viser ny forskningsrapport, at magtforholdet på det offentlige arbejdsmarked er skævt. Det skaber langt flere konflikter herhjemme end i Norge og Sverige, hvor man har justeret aftalemodellen. Det samme kræver offentligt ansatte i Danmark nu
  4. Musketereden i OK18 er smuldret, og en splittelse tegner sig mellem kortuddannede lavtlønsgrupper og de længere uddannede sygeplejersker og akademikere. Også i den nye hovedorganisation er LO-forbund og offentligt ansatte i FTF splittede. Til gengæld er der åbnet op for flere delaftaler
  5. Den såkaldt påståede musketered om, at de offentligt ansatte står sammen og er solidariske, er en enlig svale, der er væk, når konflikten er ovre. LO-gruppen får intet ud af den
  6. Den solidariske tilgang, fagforeningerne har til lønstigninger i den offentlige sektor, øger den ulighed, der i forvejen præger de offentlige lønninger
  7. Lærernes kamp er alle offentlige ansattes kamp. Det mener Charlotte Vinæs og Kerry Cakanovic fra Tune Skole. For dem er det konkrete indhold i lærernes arbejdstidsaftale ikke så væsentligt. De er ikke klar til at gå i konflikt for at få en kvartals- i stedet for en årsnorm. Men de vil have en rigtig overenskomst, der erstatter lovindgrebet fra 2013
  8. OK-forhandlingerne, der nu genoptages i Forligsinstitutionen onsdag, drejer sig ikke kun om her og nu, men selve principperne for løn og arbejdsvilkår langt ud i fremtiden. Så selv om der ikke umiddelbart ser ud til at være meget, der skiller parterne ad i lønkroner, er det principperne, som tilsyneladende gør det svært at blive enige